Så er vi i gang! Og sikke en omgang, puha! Selve flyveturene gik fint over Doha og Bangkok. Fik set nogle gode film om sovet (alt for) lidt. I Hanoi lufthavn snakkede jeg med en new zealænder, der viste mig sine nye tænder, som han havde fået lavet i Thailand ;) Rygsækken var heldigvis kommet helt frem, så alt gik jo som det skulle. Men så startede problemerne også! Der var ingen til at hente mig som lovet, så ventede lidt og håbede at vedkommende bare var forsinket. Var ved at blive shanghaiet af en yderst ivrig taxachaffuør. Ringede til chefen for Volunteers for Peace Vietnam (VPV som jeg skal arbejde for, EXIS' samarbejdspartner) og han ville sende en ud for at hente mig med det samme. I mellemtiden købte jeg et vietnamisisk simkort til min telefon, så hvis I vil skrive er mit midlertidige nummer +841299094218. Svarer dog også på det gamle, men der kan godt gå nogle dage. Skulle samtidig have hævet nogle penge, da man mest bruger kontanter her. Havde dog ingen fornemmelse for hvor meget jeg skulle hæve, da deres penge er nær ingenting værd. Betalte 22.000 for min første flaske vand! Det lyder voldsomt - lige indtil man får at vide, at 20.000 dong svarer til 1 dollar ;) Blev da også millionær i dag da jeg hævede 4 millioner :P (1120 kr).
Blev hentet af en nydelig herre med jakkesæt og ekstremt lange negle, grose! Det viser blot at han ikke behøver lave fysisk arbejde og derfor er ret fin. Han kunne desværre ikke et ord engelsk, så turen ind til byen blev ret lang. Jeg var desuden ved at falde i søvn til sidst, selvom det var spændende med alle de nye indtryk og den tætte trafik. Det er interessant at se, hvor meget de bygger og smatidig går der stadig folk rundt i markerne og planter ris ved håndkraft. Vietnam er virkelig et land under udvikling. Vi samlede en ung kvinde op som heldigvis kunne noget engelsk og hun havde en infomappe med til mig. Da vi kom til Peace House, hvor jeg bor, blev jeg mildes talt chokeret! Og skuffet. Og trist. Det var så grimt og beskidt at det var lige til at tude over. Desuden var jeg træt og havde jetlag og var selvfølgelig let påvirkelig. Værelset jeg bor på er et 4-mandsværelse og det lignede simplemthen der var kommet en tornado forbi. En af sengene er ødelagt og der var ting overalt. Desuden er der rotter, snudsket og nogle steder mangler der vinduer. Jeg uploader kun få billeder af huset, ellers sender mor bare en hjembillet med det samme ;)

Samtidig fik jeg at vide, at jeg ikke kan komme til at arbejde det sted, hvor jeg i Danmark havde fået at vide at jeg 100% kunne komme ind. De har ingen engelsktalende medarbejdere og har egentlig ikke rigtig brug for frivillige. Nå =/ Så nu finder jeg ud af i morgen hvad jeg så skal. Det virker dog som om de vil gøre hvad de kan for at finde et godt alternativ til mig, hvor jeg kan arbejde med handikappede børn.

Jeg var virkelig ved at tude da jeg sad på værelset og skrev hjem =S

Heldigvis hjalp det allerede samme aften at få snakket med nogle af de andre, som er virkelig søde =) Vi er nok ca. 20 frivillige efter der kom nye i dag. Der er bl.a. en anden dansk pige, Ina, som har taget sig meget af mig. Vi har allerede aftalt flere ture i weekenderne sammen og i dag tog hun mig med til et bryllup!

Ina arbejder på et college hvor hun underviser i engelsk. En af lærerne blev gift i dag, og så er alle lærerne med. Inkl. Ina som fik lov at tage mig med, jeg havde alligevel fridag og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og vi bor rimelig langt fra selve Hanoi. Nå, men tog mit pæneste tøj på (kjole og gummisko!) og vi tog over på skolen for at mødes med de andre engelsklærere, søde mennesker og meget interesserede. Herfra kørte vi på scootere over til selve festen. Det var ellers spændende at sidde bagpå mens vi kørte ud i nogle meget lokale kvartere =P

Første del af brylluppet er delt op hvor bruden og gommen holder hver deres fest for venner og familie. Her var vi til brudens fest hvor man spiser og drikker. På vietnamesisk selvfølgelig! Jeg havde 4 borddamer og en enkelt bordherre som alle blev ved med at fylde i min skål, og så forsøgte jeg ellers at følge med, for det er uhøfligt at lævne. Det foregår naturligvis med spisepinde. Der gik også en "vodkapatrulje" rundt og sørgede for at vi alle fik drukket vores portion risvin (læs: vodka!) - og igen er det uhøfligt ikke at tage imod. Hehe. Her gælder det om at STARTE med at sige man kun skal have et lille glas, hvilket Ina heldigvis havde advaret mig om. Hun har været her en måned og det er hendes alle bryllup. Til maden blev der spillet technomusik ;)

Bagefter kommer gommen med hele sin fest og henter bruden. (vi var desuden på visit på hendes værelse for at se hende få sat hår) Så går de tilbage til hans forældres hus og holder selve seremonien og vi følger allesammen med. Hos gommen blev vi bænket ved små borde igen og brudeparret går ovenpå for at bede. Derefter kommer de ned og skænker (ekstrem stærk) te og deler cigaretter ud hvorefter der bliver sagt nogle ord og de bliver erklæret mand og kone. Og så er der fri snak og sang. Alle er utrolig søde og dem der kan engelsk er meget nysgerrige og vil gerne vide hvem vi er og hvad vi laver i Vietnam. Dem der ikke kan engelsk trykker os i hånden, smiler og siger en masse på vietnamesisk =P Så er det vores tur til at kigge mærkeligt på dem ;)

Det har virkelig været en fed oplevelse at få lov at komme med til lokalt bryllup og så på min 1. rigtige dag =D De fleste ville nok bruge første dag på lige at falde ned og kommer over jetlaggene, men når man får sådan en chance er det bare med at gribe den! Så har fået en hel bunke kultur med i rygsækken allerede og så er den her tur vist kickstartet!