Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg hentede Nalle i lufthavnen torsdag aften og hvor var det fantastisk af se hende! Verdens største kram fik hun :)
Hun havde gaver med, som skulle berige mit køleskab - Ostehaps og Leif Henriksen spegepølse. Ja, det var ligesom juleaften, haha. Utrolig hvor glad man kan blive for dansk mad og bland-selv-slik ! Og hold nu op hvor det passer godt ind i mit ellers tomme køleskab!
Fredag var hun med til Sardisk aften og det gik virkelig godt! Havde et selskab på 60 med, hvoraf 3 var danske! Ved ikke hvad der er med de svenskere, men de er i hvert fald helt tossede med vores udflugter! Men på trods af det,så var det faktisk den bedste sardiske aften jeg har haft indtil videre! Ude på gården, blev vi mødt af en harmonikaspiller i lokal dragt, som spillede for os også var der bare rigtig god stemning blandt gæsterne! De gik i hvert fald til den med vinen - for at beskrive det, så kom kommentaren: " ej, regitze prøv nu at se ned i vinkanen, den er tom igen, hvad skal vi dog gøre, det går da ikke", efterfulgt af et fuldegrin, haha.
Det mest morsomme var nok 2 gamle svenske damer, som virkelig gik til den, og da vi skulle hjem, jamen der måtte jeg tage en af dem under armen, fordi hun var for fuld til at gå over trappetrinnet selv, haha.
Men hun underholdte hele vejen ud til bussen med hendes noget så kønne sangstemme, NOT! Og i bussen fik den heller ikke for lidt. Ja, det var for morsomt! :)
Jeg havde fået fri lørdag og søndag og tænkte at det skulle udnyttes, så jeg havde planlagt den helt store cruise-ø-rundtur til os og lejet en særdeles smuk GUL FIAT PANDA :D hehe.
Lørdag morgen startede vores cruise og hvis i ser på kortet, jamen så skulle vi helt nord på, langs kysten og ned til Olbia på Østkysten. Vi kørte op til Porto Torres og videre langs kysten, hvor vi var inde i alle de hyggeligere byer. Bl.a. Castelsado, som også hedder "the pink city", da alle de gamle bygninger er rosa og på toppen af middelalderbyen ligger det gamle slot. Super hyggeligt!
Så kørte vi helt op til Santa Teresa , hvor vi på vejen bl.a. så Elefant-stenen, som er en kæmpe stor sten der med tiden (af vind og vand) har formet sig som en elefant..
Så kørte vi over til Costa Smeralda kysten, hvor vi først stoppede i Palau og spiste frokost og derefter kørte vi langs alle de fantastiske bugter med de smukkeste udsigter! Ja, vi er gode til at underholde os selv - vi kørte både forkert, kunne ikke finde ud af at få benzin på og alt i alt, så havde vi bare en fantastisk tur - vi fik en på opleveren og havde det bare super sjovt!
Ja, vi har bare hygget og levet rigtig godt - massere af Æg og Bacon, pandekager med Nutella og Is, hehe. Ja, hun var her jo kun en enkelt uge ;)
Jeg har virkelig nydt Natalies selskab - hun gør mig glad! :)
- comments



Wind Thanks for shiarng. What a pleasure to read!