Profile
Blog
Photos
Videos
SIEM REAP
Køreturen hertil fra phnom phen var omrking gode 8 timer i bus. På vejen havde vi et par sjove stop, hvor et af dem er værd at huske.
Da vi stod ud af bussen i denne lille landsby ved et lille mad/frugt marked, for bl.a. Bare at låne toilet, blev vi 'overfaldet' af små børn som har den mest skrigende stemme når de kommer og tar fat i en og siger "pinapple, 1 Dollar", " water 1 dollar", "please buy from me" osv.. Inden længe fandt vi også ud af, at en delikatesse netop her var edderkopper, mere præcist tarenteller. Og her taler vi både dem som er i live og dem som er grillet og spises som en snack. Så inden jeg fik set mig om, havde jeg både overvundet min skræk for edderkopper og holdt en stor levende tarentel i hånden og dernæst spist en grillet og krydret tarantel, som faktisk smagte ganske udemærket. Ikke så meget kød på ved benene, hehe.
Da vi ankom, ville nogle af os gerne ud og se/opleve lidt af Siem Reap. Pernille ( en af de søde piger jeg har mødt) og jeg fandt hurtigt det lokale marked i 'the old town' og der er massere af finde fra krydderier, tøj, frugt, te osv.. Det er desværre bare begrænset hvor meget der kan have i ens rygsæk, haha.
Om aftenen var vi ude og spise og senere hen stod den på en lille bytur for at fejre dem der havde været til eksamen netop den dag. Der er virkelig en god stemning her i gruppen. Blev så glad, da nogle af de andre fra gruppen (størstedelen har været på den alm guideskole i Thailand inden jeg kom i 3 uger) kom hen til mig og sagde at de havde snakket om, hvor skønt det var at jeg var kommet med i gruppen, hvor let jeg faldte ind med min åbenhed og glæde og at de følte at de kendte mig ligeså godt som hvis jeg havde været med alle 7 uger, så det varmede meget at få sf vide :)
Efter en overnatning skulle vi tidligt op og se Angkor Wat .
Dette imponerende tempelkompleks, som er en del af UNESCO,besøges idag for at se resterne af Khmer-riget, der havde sin storhedstid i ca. 400 år omkring årtusind-skiftet.
Kong Suryavarman 2, Khmer-imperiets hersker, rejste et stort tempel nær byen Angkor i det 12. Årh. Templet var viet til hindu-guden Vishnu, men både det og byen blev på mystisk vis forladt 200 år senere.
Herefter overtog buddist-munke helligdommen og vedligeholdt bygningerne.
Det tog næsten 40 år at bygge Angkor Wat. Håndværkere anvendte sandsten, og en hel hær af slaver, håndværkere og bygningsmestre kæmpede for at lave templerne, de utallige statuer og udskæringer. Der er virkelig den fineste og smukkeste khmer - og hindu-kunst.
Angkor Wat er et gigantisk, menneskabt kompleks, der geografisk set er på størrelse med Paris. Templet dækker 81 hektar (svarer til 162 fodboldbaner) og selve templet er omgivet af en 180 meter bred voldgrav, som jeg bl.a. røg i til sidst efter en meget lang og varm dag:)
Ret sjovt ved dette ellers kæmpe område er, at vesten kendte intet til Angkor Wat, der lå skjult i den tætte jungle i hundredevis af år, indtil en en fransk biolog kom forbi ved et tilfælde i 1860.
Turen rundt Idag foregik på cykel og som jeg skrev tidligere, så er jeg vild med at cykle rundt i østen, da man oplever alt på en helt anden måde end at sidde i en bus og dernæst får man vind i håret, så det kan ikke være bedre :)
Vi blev guidet rundt og fik utrolig meget af vide om hvert tempel, udskæringer osv. Jeg synes det er helt vildt at man ikke har anvendt dette store område til beboelse, men mere som en helligt sted, hvor folk kunne komme og bede.
Vi var bl.a. Oppe på toppen af et lille bjerg og se et tempel, begge af samme navn - Phnom Bakheng, hvor der var 3 ruter man kunne gå, som bar præg af fortiden, eftersom den eneste sti oprindeligt var for elefanterne og en for mennesker.. Og sidde deroppe på toppen med den mest fantastiske udsigt er livet.
Da vi havde tid på egen hånd efter frokost, cyklede nogle af os fra gruppen ned en nærliggende sø, hvor massere af lokale børn var ude at bade. At se dem springe rundt og hygge sig, gjorde at vi heller ikke kunne lade være med at hoppe i. Tøjet var alligevel mere eller mindre gennemblødt i forvejen af al den fugtighed:)
Dernæst stod den på lidt offroad cykling for et par stykker af os, rundt i det fantastisk landskab, hold op hvor var der frodigt og der var massere af aber at se. i
Ta Prohm templet i Angkor var det mest fantastiske idag, da det var helt overladt til junglen og det ses tydeligt hvordan junglen faktisk har ødelagt templet. Især træerne med deres gigantiske forgrenede rødder, som står for omklamring, og efterhånden sprængning, af ruinerne, er betagende og skaber en ekstraordinær visuel oplevelse.
Før i tiden boede der 12.000 mennesker i området, heraf 18 ypperpræster og næsten 300 andre præster.
Både Indiana Jones og Tomb Raider har optaget scener her.
Her fik vi også tid på egen hånd, hvor den ellers stod på at kravle rundt på alle disse sten og templer som ligger halvt i ruiner. Der var så frodigt og smukt at omgivelserne virkede helt surrealistisk.
Hvilken fred og idyl der var!
Når nu jeg ikke kan ligge billeder ind på min blog, så prøv lige at Google det, så i kan se hvor fascinerende det er!!
- comments