Penh er hovedstaden i Cambodja. Byen har ca. 2,234 million indbyggere. 

Her var vi i S-21 eller Tuol Sleng Prison i Phnom Penh. Det er et tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til museum. Fængslet blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter De Røde Khmeres ( kommunisterne med Pol Pot som leder)  magtovertagelse i 1975, og det var i brug frem til Vietnams invasion i 1979. Det siges, at mellem 15.000 og 20.000 mennesker har været indsat og tortureret i fængslet. Kun 7 overlevede.
Det høje dødstal skyldes, at alle indsatte blev regnet for skyldige og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet.
Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også dennes ægtefælle og børn. Og gerne for øjnene af hinanden. De blev nogle gange tvunget til at spise menneskers afføring og drikke urin. Den uhygiejnisk levevilkår i fængslet forårsagede hudsygdomme og lus og udslæt  og andre lidelser. 
De fleste fanger i S-21 blev afholdt der i to til tre måneder. Inden for to eller tre dage efter at de blev bragt til S-21, blev alle fanger taget til afhøring . Fangerne blev rutinemæssigt slået og tortureret med elektriske stød, sviende varme metal instrumenter og hængende, samt gennem brug af forskellige andre enheder. Nogle fanger blev skåret med knive eller kvalt med plastikposer. Andre metoder inkluderede, at trække fingernegle ud, mens de hældte alkohol på såret. 
Bygningerne  blev indesluttet i elektrificeret pigtråd, klasseværelser konverteret til lille fængsel og torturkamre, og alle vinduer var dækket med jernstænger og pigtråd for at forhindre udslip.
 De sov på gulvet uden måtter, myggenet eller tæpper. De blev forbudt at tale med hinanden. De fik bad, dvs blev spulet ned, maks 2 dage om ugen og  mad fik de ikke meget af, maks lidt grød en gang i døgnet, hvilket resulterede i, at flere simpelthen døde af sult. 
Alle indsatte blev nøje registreret og fotograferet før og efter henrettelsen. Dette gjorde denne oplevelse ret ubehagelig for nogle, dog synes jeg det var spændende men 'uhyggeligt spændende' hvis man kan sige det sådan. Man fik set alle cellerne og hvordan de blev tortureret, man kunne sågar stadig se blod flere steder på væggene efter tortur og henrettelse.

Kommunisterne og bare generelt Cambodia har altid været en meget fattigt land, hvilket medførte at våben var ikke hvad man havde mest af. Derfor blev der anvendte sygelige metoder for, at slå folk ihjel. Vi så alt fra de kar med syre, hvor folk hoved blev dyppet ned i, hvordan de lokale fik sat skorpioner ind under huden, blev skåret op, hugget hoved af og jeg ved ikke hvad... Selv børnene blev slået ihjel på bestemte måder. Psykopater!  Og det syge er at tænke på, at der altså er de samme mennesker/ samme afstammelse som slår hinanden ihjel. Denne Borgerkrig gjorde at, da kommunisterne gik ind i Phnom penh, så gik der ikke mere end 3 dage før hele byen var helt forladt, eftersom folk enten flygtede, blev sat til slavearbejde udenfor byen eller sat i fængslet i S21.
At tænke på, at det ikke er mere end 30 år siden at alt dette skete, synes jeg det giver en helt myrekryb! Det var nemlig sådan, at efter Vietnamkrigen, der var østen og generelt hele verden mættet af krig og ødelæggelse, så mens alt dette skete i Cambodia gik folk rundt uden at vide hvilken tortur folk blev udsat for.

Ud af de 7 overlevne, er der Idag kun en man i live, som selvfølgelig er godt oppe i alderen. Helt syrealisrisk var det, at han sad ude ved fængslet igår, for at sælge hans bog der beskriver tiden i fængslet. Grunden til, at de 7 netop oplevede ud af så mange tusinde var, at de var de sidste tilbage i fængslet da vietnameserne kom og reddede de uskyldige og var med til at stoppe krigen. 

Derefter besøgte vi de såkaldte Killing Fields, som består af en 129 massegrave, hvor mænd, kvinder og børn tilbage i tiden blev slået ihjel. Ammunition er dyrt, så mange blev slået ihjel via en kæp eller kniv. Selvom gravene er blevet gravet op, så kan man stadig, og især fordi det er regntid,   se knogler og tøjrester stikke op af gravene. Jeg fandt bl.a. Selv en tand. Men stort set alle kranier og knogler har de nu fjernet og puttet i et åbent glashus til minde om de døde. Min lokalguide kom bl.a. hen til mig og fortalte om hans farfar, der var blevet slået ihjel af de Røde Khemere!
Puha sikke en stor klump jeg havde i halsen. 

Herude ved disse marker, blev fangerne kørt ud midt om natten. De var bundet og med bind for øjnene.. De fik at vide at de skulle flyttes til et andet sted, men i virkeligheden blev de kørt derud for at blive henrettet.
De  lokale boede lige rundt omkring massegravene, men anede ingenting da der skete om natten, og som jeg nævnte så anvendte de jo andre metoder end våben og derefter spredte de dufte, for at man ikke kunne lugte ligene. 

Pol pot udryddede 2 millioner og at besøge disse steder satte virkelig nogle tanker igang! Når man snakker om krig i skolen, er det altid noget som er sket for så mange år siden at det ikke er 'til at føle på', men her stod man virkelig og så grusomhedene i øjnene..

I dag var en meget rørende dag.. Det kan ikke beskrives med ord hvor skrækkeligt det må have været at være cambodianer for bare 30 år siden under Pol Pot.

Om aftenen var vi ude og spise på en af cambodias  bedste restauranter med hele temaet. Og med dem som selskab, så bliver stemningen hurtig hel fantastisk igen :)