Profile
Blog
Photos
Videos
Ho Chi Minh-byen, tidligere heddet Saigon, og bruges fortsat af vietnamesere i dagligtale, er Vietnams største by med ca. 7.162.864 indbyggere. Den ligger ved vestbredden af Saigonfloden. Byen var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975.
Ho Chi Minh, som byen bla.a blev opkaldt efter, var stifter af det vietnamesiske kommunistparti og Nordvietnams leder til sin død. Han forlangte, at vietnameserne skulle have samme rettigheder som alle andre og på denne måde blev han samlingspunktet for de vietnamesiske nationalister.
Helt til sin død i 1969 fremstod Ho Chi Minh som den dominerende leder i Vietnams befrielseskamp og hele hans liv var en kamp for Vietnams frihed.
Igår var vi ude og se præsidentpaladset, hvor præsidenten tidligere boede, men eftersom Hanoi er hovedstaden Idag, er dette blevet til et museum. Her fik vi bl.a. At se hvordan der nede i kælderen, 2 meter under jorden var bygget rum, så det var muligt at leve hvis man blev bombet, dvs der var køkken , kontor og sågar et helt 'krigsrum', så det stadig var muligt at lægge planer og strategier under jorden.
Vietnamkrigen, eller USA-krigen som de kalder den her i Vietnam, var en magtkamp mellem det demokratiske Sydvietnam og det kommunistiske Nordvietnam og det udviklede sig til traumatiserende begivenheder, hvor både USA, Frankrig og andre lande var indblandet.
Krigen kostede 2 millioner vietnamesere og 50.000 nordamerikanere livet, men Vietnam vandt.
Bagefter var vi på WAR museum, som tager udgangspunkt i Vietnamkrigen.
Her så vi alt fra gamle krigshelikoptere, tanks og bomber. De såkaldte "tiger cages" hvor mellem 3-5 mennesker lå inde i aflange små bure lavet af stål og billederne af krigens ofre og de mishandlede vietnamesere var til gengæld ret ubehagelige.
En af de andre dage var sindssygt spændende og fyldt med mange indtryk.
Vi var ude og se CuChi tunnellerne, som er berømt på grund af deres betydning i Vietnam krigen. Det var et tunnelsystem, hvor de vietnamesiske modstandsfolk, Viet Cong'ene, skjulte sig og hvorfra de udførte overraskelsesangreb på amerikanerne i Saigon. Tunnelsystemet, der rummede hospitalsstuer, køkkener, mødelokaler og ammunitionslagre er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager. Tunnelerne var gravet i mellem 4-10 meters dybde, hvilket var nok til at bære vægten af 50 tons store tanks og tilstrækkeligt til ikke at blive ødelægge af bomber på op til 100 kg. Tunnellerne er mange steder kun 60–70 cm bred og 80–90 cm høj, dog er der lavet en særlig turistudvidet udgave, så det er muligt for os besøgende at kravle rundt i et afgrænset område af tunnellerne. Spørgsmålet om hvorledes de trak vejret under jorden kom hurtigt og de har virkelig været smarte med alt nær de kom til at skjule sig. De anvendte bl.a. termitbo som lufthuller, hvor terminers jo på naturlig vis sørgede for at der var små huller ned i jorden.
Det var helt sygt at se de fælder de havde lavet for at dræbe amerikanerne og der er ingen tvivl om , at de vandt på baggrund af, at kende deres eget territorium og at kunne gemme sig i disse tunneller, for de var ellers ikke gode i krig og med våben. En af de snedige fælder var bl.a. At et sted hvor jorden så helt normal ud, der var fyldt med spyd under jorden som braser sammen.
I 1968 var der 536.000 amerikanske soldater i Vietnam og trods dette formåede de at vinde.
Dagen højdepunkt var da fars lille pige fik lov til at skyde med en AK-47 - ikke dårligt! Lige lidt adrenalin i kroppen og god rekyl :)
Af andet spændende var vi ude og se en ganske speciel/ besynderlig pagoda (kirke) hvor alle trosretninger er velkomne. Dvs til den ceremoni vi netop nåede at opleve (flere hundrede troende var samlet om at bede og synge) , var der var troende til steder som tilbedte alt fra buddisme, taoisme, konfucianisme, hinduisme og endda flere regioner . Hvilken fantastisk oplevelse, at folk for en gangs skyld kan mødes over den ene ting de har tilfælles - at tro, frem for at alle krige Idag skal danne baggrund i religion. Jeg vil mere eller mindre påstå at alle krige til små stridigheder rundt omkring i verden starter på baggrund af forskellig trosretning. Her blev alle i stedet respekteret og det var fantastisk!
.
- comments
Birgitte Pyh ha, uhyggelige oplevelser fra krigens tid!