HJÆÆÆÆLP - Vi er i scooter helved!

D. 23. Oktober nåede vi Ho Chi Minh City meget sent om aftenen. Og efter en ret ukomfortabel flyvetur glædede vi os til at komme i en ordentlig seng at sove! Heldigvis havde henrik, vores dejlige rejsevejleder booket en velkomst pakke til os i Ho Chi Minh City, i gamle dage kaldt Saigon ( og det bliver det også her, for det er meget kortere at skrive!) som inkluderede afhentning i lufthavnen plus de to første overnatninger inkl. Morgenmad på et forudbestilt hotel. Da vi kom til vores hotel fik Henrik så mange gode tanker, at det måtte have ringet for hans øre hjemme i danmark, for hotellet var bare SÅ fint og med en dejlig stor dobbeltseng, køleskab, tv, fri wifi, og et varmt bad, og lige på det tidspunkt kostede det jo gratis, så vi var rigtig rigtig glade og faldt meget hurtigt i søvn. 
Dagen efter hævede vi en formue (og lige til den rigtige finansminister hjemme i DK: det var faktisk en formue denne gang da 1 dkk svare til 3000 vietnamesiske dong) mens jeg som kultur- og vejviserminister planlagde dagens gårute, med ret god hjælp fra vores lonely planet bog. Gåturen tog os omkring fem timer og bød på; Diverse forskellige små parker, statuer, havnefronten, markeder (både indendørs og udendørs) Teatret, posthuset (som var kæmpe stort), Notre Dame kirken, Populære hoteller, som man har set på film osv. En hyggelig, og laaanaaang, gåtur som egentlig var ret god, da man lige fik en fornemmelse for byen, hvor tingene lå og hvordan man kom rundt. 
Det første store chok, da vi endelig gik ud for at opleve byen var alle motorcyklerne og scooterne. HOLD NU OP hvor er der mange og selvom vi prøvede at tage en masse billeder af det, så i derhjemme kunne se det, står ingen af dem mål med virkeligheden. Gaderne var proppet med dem og specielt i deres store rundkørsler, har man ingen chance for at gå over, da der kommer scootere hele tiden. Heldigvis havde de nogen steder betjente til at følge de urutineret turister - ja det var så os - over gaden, men alle andre steder måtte man bare kaste sig ud i det, og med en god gang slalom, kunne det rent faktisk godt lade sig gøre..! men man skal oriente sig sindsygt meget, så jeg måtte nogen gange have fat i kraven på frk. Storgaard, der ikke altid lige har det store overblik (for at sige det mildt!) og hive og skubbe lidt for at få hende uden om alle forhindringerne. Her må jeg lige indskyde: Tak far, fordi du har lært mig  at kigge mig ordentligt for i trafikken! Det var hele tiden en udfordring, men man blev bedre og bedre til det og som dagen gik, blev vi faktisk ret gode til det.... Vi lukkede bare øjnene og gik ( ej det er gas Helle), men i alle de lande vi har besøgt, har vi nogle gange lige måtte huske på, at den der regl med, at fodgængerne har førsteret, som vi kender fra Danmark, ikke rigtig gælder i andre lande.
Om aftenen spiste vi på en vildt hyggelig familierestaurent, og fik nogle virkelig gode nudler og en god lokal Saigon øl. Gaderne omkring vores hotel, som bliver kaldt for backpacker kvarteret, var vildt hyggelige og sydede af liv og både turister og lokale sad på restaurenterne og gadekøkkenerne og fik sig en billig øl! 
Dagen efter var dømt museumsdag og vi snørrede traveskoene og begav os ud i det stegende hede Saigon fra morgenen af. Første stop var en stor pagoda (tempel), men det fandt vi aldrig og da havde gået og ledt efter det i et stykke tid og kom til en kæmpe rundkørsel, gav vi simpelthen op. Haha den rundkørsel kunne vi ikke lige overskue at skulle krydse, så vi tog en tur i zoologisk/ botaniskhave i stedet, da begge de planlagte museer holdte middagslukkede indtil kl. 13.30 - det er åbenbart ikke kun i middelhavslandende de holder siesta!! Vi gav kun 30.000 kr. Pr. Billet (ca. 10 dkk) og standarten var sørme også derefter. Det der med den botaniske have kunne de i hvert fald godt strege af skiltet for det lignede da gludsted plantage - om sommeren ganske vidst! Men det var nu ikke noget at skrive hjem om. Og  den zoologiskehave-del kunne heller ikke rigtig imponere os. For det første var halvdelen af dyrene der ikke, fordi de var ved at bygge om eller renovere, og for det andet var standarten for dyrenes bure og indhegninger slet ikke optimale. De var alt for små og flodhestene havde næsten ingen vand at svømme i (eller hva sådan nogle store kødklumper nu gør). Ikke ligefrem en fantastisk oplevelse, men der gik da en time med det.
Efter en billig frokost, i et af de lokale gadekøkkener gik vi på det historiske museum, som lå lige ved siden af den zoologiske have. Her kunne man se skulpture og gamle sagder, fra de forskellige dynastier og tider i vietnam, men da over halvdelen af de stod på vietnamesisk og egentlig ikke var særlig spændende, besluttede vi os rimlig hurtigt for at gemme alt vores museums-energi til krigsmuseet. Og her blev vi heldigvis ikke skuffet. Lige inden for indgangen holdte diverse militære helikoptere, tanks og vogne og efter de obligatoriske se-far-er-den-ikke-sej billeder begav vi os ingen for til diverse fotoudstillinger fra krigen. Museet havde et meget meget vinklet syn på krigen og fik rigtig fremstillet USA som the bad guys, men deres billedudstilling var vildt flotte. Her kunne man både finde meget stærke billeder af voksne og børn, der var blevet skadet af kemikaliebomber og amerikanske soldater, der torturerede vietnamesiske folk, men også nogle vildt flotte sort/hvid billeder af krigens hverdagsliv og det vietnamesiske folk. Efter en lang dag på gåben fuld af kultur (noget bedre end andet), var vi meget trætte og endte med at gå ret tidligt i seng. 
Da vi begge var rette udmatte efter både at have gået i Saigon , men også meget i Hong Kong, blev vi engige om at vores tredje dag i Saigon skulle være hvile dag. Men samtidig blev vi også enige om at vi lieg så godt kunne flytte os, nu når vi alligevel ikke orkede at lave noget, kunne vi lige så godt lave ingenting i en bus. Da vi gerne ville besøge en nationalpark, der lå på halvvejen til Dalat, ville vi tage en bus dertil. Men da der ikke er de store overnatningsmuligheder i nationalparken, og det var ret kompliceret at komme dertil fra Saigon, besluttede vi os for at tage bussen helt til Dalat og så finde ud af en måde at komme til nationalparken på derfra. Så kl. 7.40 næste morgen steg vi på bussen mod Dalat, en tur vi vidste, der ville tage omrking 7 timer.

Skrevet af: Lotte.