Pølsefestival i Hong Kong

- og nej vi snakker ikke gay parade!! 
Så blev det endelig tid til at prøve det ukendte af, og det var en prøvelse (for nogen mere end andre; rebekka!!) at ankomme til Hong Kong uden en anelse om hvor vi skulle hen, hvad der var at lave eller hvor vi skulle bo! 
Jeg tøffede gennem lufthavnen med min stille og rolige; vi-tager-en-ting-af-gangen indstilling, mens jeg flere gange måtte bede rebekka om at slappe lidt af og stikke snuden UDEN for de tusind kort, hun allerede inden immigration havde fået skrabt til sig.. Efter jeg havde forsikret hende for at vi nok skulle finde ud af det EFTER vi havde fået vores bagage, fik kortene en lille pause og vi fik stemplet vores pas... Efter at have fundet vores bagage og hævet en formue i hong kong dollars (det var bare en joke Knud aka. Finansminister) begav vi os ud i forhallen hvor der, til vores store lettelse, var en stor stand lavet af hong kong turism board, hvor man kunne få råd og vejledning og hjælp til alt. En meget sød herrer ved navn Arthur var hurtig til at spørge os om han kunne hjælpe os med noget, og da vi forklare ham at vi ikke vidste hvor vi skulle tage hen og ikke havde booket noget hotel, så han pludselig meget sjov ud i hovedet og spurgte os om vi så havde tænkt os at sove på mc Donalds 24h, for næsten hele byens hoteller var booket pga. En eller anden pølsefestival (eller madfestival af en art) og at det nok blev ret svært at finde noget.. - ikke lige hvad vi havde håbet på at høre arthur!!!! Men han gav os en bog med en masse hoteller og guesthouses og vi lånte lufthavnens telefon til at ringe rundt til mange af dem for at høre om de havde plads, og hvad det ville koste. Heldigvis havde Happy Yeung guesthouse plads til os, og arthur tegnede og fortalte på diverse kort hvordan vi skulle komme derind (via bus og gode gamle gå-ben), hvad vi kunne se de dage vi var her; butikker, sightseeing og steder at spise...  Alligevel var det en lille opgave at finde stedet, da det lå i et stort højt hus, som rummede utallige guesthouses og hoteller!!!.. Men vi fandt den rigtige elevator og vi vidste vi skulle op på 17 etage... Men selvfølgelig gik elevatoren kun op til 16 etage, så der tog vi op.. Og så skulle man ind igennem to mogbeskidte slagterdøre for at komme til den forfærdelige lugtende trappeopgang, for så at tage trapperne en etage op... Værelserne var meget små, men okay og vi tog os til takke med bare at have et sted at sove!
Efter at have smidt vores store tasker begav vi os ned ad nathan road, som vores rejsevejleder henrik havde fået til at lyde som et nemt sted at færdes og finde et hostel.... Ja godaw min bare.. Den kunne nok sammenlignes med en af de største gader i new york, med tre farbare spor i hver retning og kæmpe højhuse og bilboards, der kastede neonlys ned på gaden - så nu var vi klar over det; vi er squ kommet til storbyen... Men vi fandt ned til det anbefalede nightmarkedede, hvor man kunne spille billigt i de lokale gadekøkkener... En vildt fed oplevelse da gaderne bare var fyldte med mennesker, lokale som turister, og på serveringsborde lige ved siden af hvor vi sad var der i kæmpe baljer: rejer, krebs, krapper, blæksprutter, og i akvarierne var der mange sjove fisk man også kunne få at spise... Vi bestemte os for at prøve nogle stegte nudler; rebekka med rejer og svinekød (singapore style) og mig med kylling - og så selvfølgelig en stor lokal øl til, og så skålede vi på at vi endelig var i Hong Kong.
Morgenen efter tøffede vi ned i det nærmeste supermarkede og handlede til morgenmad: youghurt, havregryn, rosiner og danske digestivekiks, som vi så gik ned på havnen pg spiste, mens vi nød udsigten over Hong Kong city på den anden side af floden (vi boede i en forstad eller et distrikt i hong kong som hed kowloon) hvor kæmpe store skyskrapere rejste sig højt højt op i luften. Det var ret overvældende for os begge, og vi var slet ikke rigtig klar over der var at se i hong kong, så vi beslutte os for at tage en tur i sightbseeingbus. På vej hen til bussen faldtvi over en kinesiske 24-trommekonkurrence for primaryschools, så det satte vi os lige ned og kiggede lidt på i en time... Og hold da op hvor de kinesere kan tromme.. Og de kan gøre det meget hurtigt! Det var vildt fedt - nogen var selvfølgelig bedre end andre - men vi var bare vildt forundrede over at sådanne små børn, som ikke bare kunne tromme, men som skisme også dansede til!! Efter vi lige var kommet os over det, tog vi færgen over til den anden side ( 3 kr. - det kunne pengepungen godt lige holde til) og tog på sightseeing. Det var en vildt god tur og vi fik set meget, men vi kunne godt have brugt lidt mere info, på engelsk!! Om de forskellige steder. Men vi fik i hvert fald set nogle områder, som vi gerne ville kigge nærmere på dagen efter.  På vej tilbage måtte vi lige ind og vende i en naturlivsbutik, da min rygsæk (håndbagage) desværre var gået i stykker, så jeg måtte lige have pengepungen frem og INVESTERE i en god rygsæk, som jeg vidste ville holde resten af turen og som jeg kunne bruge, når jeg kommer hjem (gud jeg lyder som min far nu!) men jeg fik mig i hvert fald en rigtig fin rygsæk til en okay pris, som jeg vælger lige at udelukke ;) 
Den efterfølgende dag havee vi bestemt os for attage i biografen, da vi dagen før var faldet over en film vi VILDT GERNE ville se, sprængfyldt med øjngodter der smed tøjet!! MUMS. haha men først ville rebekka gerne en tur i appelbutikken og kigge på en ipad. Så efter vi havde spist vores youghurt, havregryn og rosiner tog vi i appelbutikken, som var kæmpe stor og to etager høj! Jeg var rigtig skæptisk inden vi gik ind i butikken og smed lige med min sarkastiske nærrige stemme  kommentaren: "når, skal vi gå ind og spilde dine penge!" til rebekka... Og så kom jeg ud af appelbutikken 25 minutter senere en ipad rigere... Det flot! Vi købte begge en Ipad, da det jo naturligvis ville gøre vores rejse meget nemmere fremover. Vi ville både have nem adgang til underholdning, internet og selvfølgelig vigtigst af alt: nemmere kontakt med vores henrivende forældre! ;) haha alt i alt en god investering ikk.. Og vores hotel havde fri wifi, så de kom rimlig hurtig i brug. Men efter vores besøg i appelbutikken og en god film, gik vi os en tur i soho området i hong kong centrum. En super hyggeligt område med små gader som bugner af fede genbrugsbutikker og nye brugskunstbutikker og en masse spisesteder hvor man både kunne få lokalt og internationalt mad og ikke mindst en carlsberg, hvilken vi så rigtig mange skilte for. Thombs up! Dagen bød også på en tur, på verdens længste overdækkede rulletrappe - en dejlig oplevelse da det gik ret meget op ad bakke!!! Haha dovenskaben længe leve.. 
Tirsdag d. 23. Oktober var vores sidste dag i hong kong ( og lilleøster malenes 18 års fødselsdag -wuhuuuu) og den brugte vi på at handle nogle ting vi manglede; plaster, allergipiller, en fin håndtaske og en fin pung osv. Kl. 15 satte vi kursen mod lufthavnen, hvor vores fly mod vietnam (med et kort stop i en anden kinesisk lufthavn, som jeg lige holder mig fra at kaste mig ud i at stave)  nu har vi efethånden fået lidt lufthavnstække, men puha det druknede da lidt i Hong Kong lufhavns koloenerome afgangshal, der havde 10 afsnit med omkring 30 chekind skranker HVER! Men da vi endelig havde fundet china southern airlines og havde cheket ind kunne vi ånd lettet op, finde noget sjovt at bruge vores sidste hongkong dollars på og glæde os til at starte det sidste, men store, kapitel på vores rejse: sydøstasien.

Skrevet af: Lotte