"Alene omringet af mennesker". Når du rejser alene med Kiwi Experience møder du hele tiden nye spændende mennesker. Til at starte med stilles de spørgsmål, der skal stilles: "Hvor er du fra?", "Hvor lang tid bliver du i New Zealand?". Du kommer langsomt tættere på. Men som altid har alle en plan for deres rejse. Derfor skal der gang på gang siges farvel. Du når aldrig rigtig at komme helt ind på livet af folk og du har aldrig nogle omkring dig, der virkelig kender dig. Alligevel er jeg ikke i tvivl om at det her er noget jeg vil. Jeg ved også at lige præcis den måde jeg har valgt at rejse på er den rigtige måde for mig. Når du rejser alene møder du nemlig hele tiden nye mennesker og du bliver tvunget til konstant at bevæge dig ud i det engelske sprog.

Sidst jeg slap befandt jeg mig i Queenstown. Derfra gik turen til Christchurch hvor min tyske ven, Jan, ventede på mig. Der mødte vi Alana fra vores Bottom Bus og jeg fik oplevet byen på tættere vis end sidst. Men som jeg har nævnt tidligere er der ikke meget at lave i Christchurch. I Christchurch måtte jeg sige farvel til Jan og Alana der begge tog til Australien, hvorefter min tur gik videre til Kaikoura.

Som Jan havde fortalt mig, havde jeg endnu ikke oplevet den "ægte" Kiwi-bus. I modsætning til vores hyggelige Bottom Bus var denne bus fyldt til randen med 30 mennesker. Det er derfor sværere at komme ind på livet af folk og størstedelen af de rejsende er 18-årige englændere, der går rundt i grupper.

Da jeg kom til Kaikoura fik jeg booket mig ind på en fisketur, der eftersigende skulle være alle pengene værd. Vi startede med en tur ud til sælkolonien, hvor du kan komme helt tæt på sælerne i deres naturlige omgivelser. Derefter sejlede vi ud med fiskerbåden, hvilket gav meget mere rutsjebane-sus-i-maven fornemmelse end jetboating. Vi så hvordan de fangede krebs i et stort bur de filede ned på bunden. Derefter lærte vi at fiske, hvilket resulterede i at jeg fangede 8 store fisk på meget kort tid. Stolt - ja, det tror jeg vist nok lige! Vi blev hurtigt omringet af kæmpe store fugle, der ville have fisk og det fik de skam også. Bagefter tog vi hjem til fiskerens hus og fik hvidvin og chips, hvorefter vi fik både kreps og fisk med os hjem til vores hostel + en hvidvin pr. hoved. Jeg kan ikke huske meget af den aften udover at krebsene smagte fremragende. Dagen efter skulle jeg ud og svømme med delfiner. Det var en helt fantastisk oplevelse at se delfinerne svømme under en og ved siden af en, mens de kiggede forundret på én og tænkte: "Hvad fanden er det for en mærkelig lyd hun laver?" For at tiltrække os deres opmærksomhed var vi nemlig nødsaget til at sige underlige lyde mens vi plaskede rundt i vandet, til stor fornøjelse for tilskuerne på båden. Kaikura var et utrolig smukt sted, og jeg var på flere forskellige vandreture bla. op til en udsigtspost, hvor man kunne se byen oppefra.

Herefter tog jeg til Wellington, som indtil nu nok har været et af mine yndlingssteder, på trods af at byen egentlig ikke er særlig interessant. Jeg fik en masse gode venner, der arbejdede som house keeping på vores hostel. Jeg tilbragte en hel uge i Wellington hvor jeg egentlig mest af alt bare havde det sjovt og slappede af sammen med alle dem fra house keeping. Var i biografen et par gange og fik en rundtur i byen af Elise, der bor i Wellington. En dag gik jeg en tur i Wellington. Langs havnen fulgte jeg lyden af sækkepibens livlige toner. Men før jeg nåede frem til sækkepiben kom jeg forbi en blues-guitarrist. Der er intet mere befriende end at lytte til musikkens toner mens man går ved vandet og kigger rundt på de smukke omgivelser, der selvom du befinder dig i en storby, altid vil være der, når du befinder dig i New Zealand. Wellington - byen fyldt med farver, mode og musik.

Så gik turen til Taupo, hvor jeg skydivede den første dag jeg var der. Skydiving er super fedt, men ikke ligeså grænseoverskridende som bungy jumping. Derfor var jeg ikke nær så høj bagefter som jeg var efter mit bungy jump. Dagen efter tog jeg ud på en 19,4 km. lang vandretur i bjergene (Tongariro Alpine Crossing). Det var en helt fantastisk smuk tur, der dog resulterede i at jeg har haft lidt svært ved at gå de sidste par dage, pga. ømme led og muskler. Dagen efter tog jeg ud til de varme kilder og fik varmet min ømme krop. Totalt lækker afslapning i en helt utrolig smuk park og det var GRATIS!

…Lige nu befinder jeg mig i Roturua. I aften skal jeg på Mauri rundtur og i morgen skal jeg river-rafte. Er lige ankommet, så nu vil jeg gå mig en tur rundt i Roturua - byen der stinker af rådne æg pga. svovlen fra de mange gejsere i området. MUMS!