Jeg kan mærke det boble i min mave af had når jeg tænker på Rotorua. Ikke fordi jeg ikke kunne lide byen, heller ikke fordi jeg ikke havde nogle fede oplevelser da jeg var der og ikke fordi byen stinker af rådne æg. Nej, det er af den simple årsag, at jeg blev angrebet af bedbugs da jeg var der. Og ikke nok med at jeg blev angrebet den første gang jeg satte min fod i "Rottenrua" så blev jeg også angrebet den anden gang, selvom min seng var placeret i den anden ende af hostlet. Sjovt nok er det kun mig de er ude efter, for der er ingen af de tusinde andre mennesker jeg har mødt på min rejse der er blevet angrebet af disse små kryb i RotVegas. Den anden gang jeg sov i StinkyVegas vågnede jeg midt om natten ved at der var noget der kriblede i min nakke og af ren refleks kløede jeg mig halvt i søvne, hvorefter jeg brat vågnede op, da min hånd fandt et lille sort kryb. Disse dyr har nu resulteret i at jeg har små røde prikker overalt på begge mine arme og nogle få på ryggen. Og de kradser som en i fanden! Men nok om mit had til Rotorua der, som i nok har lagt mærke til, har utallige af øgenavne.

En must-do oplevelse i Rotorua er Mauri-kultur-turen. Her bliver du kørt i en bus ud til Mauri-byen hvor du bliver vist rundt i byen og ser nogle forskellige mauri-spil. Herefter er der koncert og der sluttes af med en helt fantastisk lækker middag. Jeg ringede til min far som det første, da jeg kom hjem herfra, da jeg vidste at han ville være den eneste der kunne forstå, hvorfor jeg stadig krummede tær. Der blev valgt en chef, der skulle stå forrest i bussen og synge for når bussen brød ud i fællessang. Chefen skulle desuden sige hej til alle på mauri-manér, hvor man giver hånd og holder den anden hånd på den andens skulder og så ellers trykker næserne mod hinanden to gange. På hjemturen skulle alle nationaliteter synge en sang fra deres eget land. Det var meget sjovt indtil jeg kom i tanke om at jeg var den eneste fra Danmark. Så jeg endte med at synge "lille peter edderkop" foran hele bussen. Puha, det var mere skræmmende end mit skydive.

Et godt minde fra Rotorua var "white water rafting". Min båd tippede på hovedet så vi alle faldt i vandet og jeg troede jeg skulle drukne. Men det var en del af oplevelsen og gjorde at jeg syntes det var sjovere/vildere/mere ekstremt end hvis vi ikke var faldet i. Her mødte jeg to gutter fra Århus og vi endte med at se en film der hedder Beerfest på deres værelse og drikke en hel flaske whisky. Gode minder!

Auckland er en travl og kedelig storby, hvor der ikke er det store at tage sig til, hvilket resulterede i at jeg smuttede hurtigt igennem første gang jeg kom dertil. Anden gang jeg kom til Auckland besluttede jeg mig dog for at blive en ekstra dag. Jeg mødte en random gut fra Holland som jeg delte værelse med og vi besluttede at tage til Whaiheke Island sammen. Da vi kom dertil kom en fremmed mand over til os og sagde: "I ved ikke hvad i skal lave mens i er her?" Og vi gav ham ret, hvorefter han foreslog os at vi kunne køre med ham til en vingår og prøve deres vinsmagning for ingen penge. Det gjorde vi så, og havde en helt fantastisk oplevelse med god vin og fantastisk udsigt. Da vi kom tilbage til Auckland tog vi til skytower (som man jo skal når man er i Auckland) og som alle egentlig havde fortalt mig var det røv sygt og ikke pengene værd! Men vi havde det nu meget sjovt alligevel.

Toppen af New Zealand, Bay of Islands (Paihia), var fantastisk! Den første dag jeg var der, tog jeg med en pige jeg havde mødt på bussen hen til en lokal tatovør. Her sad der 3 gutter med tatoveringer over det hele og hørte regeae musik. Der var ingen tvivl om at de havde røget lidt fjolletobak inden vi kom. De så ud til at have det rigtig hyggeligt og bød os velkomne med åbne arme og god humor. Dagen efter tog jeg på kanotur. Da jeg kom ned til stranden gik det op for mig at jeg var den eneste der havde meldt mig til denne aktivitet og at det kun var mig og Nick, den ældre mauri-gut, der stod for kanoturen. Til at starte med var jeg skuffet indtil jeg fandt ud af at ham Nick var en skide flink fyr. Jeg endte med at sidde i kanoen i min bikini, da vejret var helt fantastisk og skråle med på mauri-sange midt ude på vandet. Vi hev kanoen op på en af de små øer, og satte os til rette i det hvide sand, hvor vi ellers tog en dukkert, drak lidt vin og spiste nogle cookies. Nick lavede en halskæde til mig ud af en musling vi fandt i sandet og lidt lædersnor. Og da det begyndte at regne roede vi tilbage til land.

En af aftenerne på den lokale bar var der Boat Race, hvilket er en ganske almindelig druk-konkurrence: 4 mennesker på hvert hold og 4 øl - hvilket hold bliver først færdig med deres øl? Vi var 6 hold den aften og de forskellige hold dystede mod hinanden på skift. Lige pludselig befandt mit hold sig i finalen og vi endte med at vinde konkurrencen og få en gratis nat på vores hostel. Alle var meget imponerede over at sådan en lille pige kunne bunde et glas øl så hurtigt. Mange tak Avita!

Når du er i Paihia er der en endagstur hvor du tager op og ser 90 Miles Beach. Denne tur var jeg selvfølgelig på og her var der desuden inkluderet sandboarding. Sandboarding går ganske simpelt ud på at du får et buggi-board og så ligger du dig ellers på maven og kører lynhurtigt nedad et sandbjerg. Og når jeg siger bjerg, så mener jeg bjerg, da disse sand"bakker" sandsynligvis er højere end himmelbjerget hjemme i DK. Når du kommer ned for enden af bakken er der vand og det er helt naturligt at du får lyst til at give slip på boardet hvilket resulterer i at du glider hen ad vandet og bliver indsmurt i vand og sand - god kombination. Det er en ganske sjov oplevelse og mere skræmmende end man egentlig skulle tro. Især når ens buschauffør skræmmer en med historier om brækkede fingre og brækkede nakker.

Efter Bay of Island tog jeg et stop i en lille by kaldet Whangarei, da jeg gerne ville prøve at dykke ved Poor Nights Island. Jeg mødte en fyr fra tyskland der gerne ville med ud og dykke. Det var fantastisk smukt at svømme rundt blandt alle de farvestrålende fisk, men det var desværre lidt svært at nyde oplevelsen fuldt ud, da jeg havde problemer med mit venstre øre. Det viste sig at min trommehinde var sprunget og at jeg havde fået mellemørebetændelse, så har været på øredråber og piller det seneste stykke tid.

Jeg er lige kommet tilbage fra min East As tur. East As har helt klart været en af mine favorit oplevelser på kiwi experience. Jeg startede turen ud i Gisorne, hvor jeg boede hos Christians gode veninde Tracy. Her besluttede jeg at blive i 4 dage. Den anden aften tog vi til Hermans lillebrors 21 års fødselsdag hvor temaet lød på rave/glow-in-the-dark. Så vi iførte os vores hvideste tøj og nogle knæklys. Denne fest var noget af en øjenåbner for mig. Da vi kom var samtlige allerede godt berusede og væltede rundt som en flok teenagere, der prøvede at drikke for første gang. Jeg er helt overbevist om at jeg aldrig har opført mig sådan. Host host! Underligt at føle sig gammel og kedelig blandt folk på ens egen alder.

Dagen efter stod den på rock sliding. Lidt det samme princip som sandboarding bare nedad et vandfald/en klippe med vand på. Det var sindssygt koldt men jeg måtte prøve det - især fordi jeg fik at vide at min storebror havde prøvet det og så er der jo ingen vej tilbage. Når Christian kan, kan jeg også! Den første gang nedad røg mit board fra mig og jeg kørte ellers turen nedad på røven. Anden gang lykkedes det mig at holde fast på boardet. Da vi var færdige stod den på mit første babyshower nogensinde, hvor jeg skiftede ble (på en ballon) for første gang i mit liv. Dagen efter tog vi ud og surfede sammen med Brendan og om aftenen tog vi til Zumba (en slags arobik), hvorefter Herman, Andy og Bett kom forbi med kage. Ellers blev det meste af tiden brugt på guitar hero og hygge med film, chokolade, god mad og en tur i spaen i ny og næ! Tracy var helt fantastisk gæstfri og hjalp mig med at få styr på alt. Og jeg fandt ud af at jeg minder meget mere om min bror end jeg egentlig troede.

Inden turen gik videre stod den på stingray feeding. Det var endnu en grænseoverskridende oplevelse, da man ikke kan lade være med at blive lidt skræmt af disse underligt udseende dyr. Og vi skulle give dem fisk med flad hånd som var det en hest vi fodrede. Det viste sig dog at de minder en anelse om katte og hunde og faktisk er ganske fredelige så længe man ikke gør noget dumt. Så startede min East As tur rigtigt, hvor jeg mødte de mennesker jeg skulle tilbringe de næste 3 dage med. Det var en lille gruppe af 7: 1 amerikaner, 2 canadiere, 2 englændere, en svensker og mig. Og så havde vi den sjoveste chauffør jeg længe har haft. Den første dag overnattede vi på et hostel midt i ingenting. Strømmen gik ud og vi endte med at gå ned til floden på såkaldt "ealing". Det viste sig dog at floden var helt brun og det kunne derfor ikke lade sig gøre. Dagen efter skulle vi se solopgangen tidligt om morgenen men der var overskyet så ingen solopgang til os. På trods af de mange ting der gik galt var det noget af det der gjorde at vi havde det sjovt og fik en masse interne oplevelser sammen i gruppen. Det andet sted vi overnattede var hos en lokal familie, der var ekstremt søde og gæstfrie. De havde en spa ned til vandet og om aftenen drak vi vin og sad i spaen og kiggede på solnedgangen mens vi skrev den obligatoriske East As sang om vores oplevelser. Jeg endte med som sædvanligt at fable om chokoladekage hele aftenen, hvilket resulterede i at vores chauffør købte en stykke chokoladekage til mig dagen efter.

"Hey Sheep" var en leg vi havde på vores bus. Den gik ud på at vi hver især på bussen skulle råbe "Hey sheep" så højt vi kunne ud ad vinduet og den person der fik flest får til at løbe væk fra hegnet vandt. Hvis man fik et får til at tisse gjaldt det som to. Der var ingen af os der kunne slå vores buschauffør der fik 25 får til at løbe væk…. Man skulle nok have været der….