Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg synes at jeg starter hvert blogindlæg med at fortælle at jeg har haft travlt og nyder livet, men det er også meget sandt.
Siden mit sidste indlæg har jeg haft besøg af Siri, en kær veninde fra gymnasiet. Vi havde nogle fantastiske dage sammen, og gik på nogle lange hejks, til Jegertosse - okay, kig på navnet igen.. Kan du se det.. Jeg-er-tosse :) Det er jo herligt! Øhm, anyway, vi gik også til Oeschinnensee og havde nogle mindre ture rundt omkring Kandersteg. Det var også efter hendes besøg at det gik op for mig at begge de besøg jeg har haft var ikke-spejdere. Well done, piger :)
Vi har også haft tid til en rigtig pige-hygge-aften! Masser af gossip, snacks og "Sex and the city 2", hvor alle udover mig selv og Jenneke. "So much gossip your head would explode" som jeg sagde det til en af fyrene dagen efter.
Af andre begivenheder værd at nævne, smuttede jeg til Wien tre dage med Laura.
Vi boede hos en ven af mig jeg mødte i Australien, så det var super :) Wien er en smuk og herlig by, den første dag brugte vi på ekstrem sightseeing, hvor vi travede byen tynd, og om aftenen tog vi i operaen. Jeps, jeg har set min første opera, og jeg nød det. Bonus info - en stå plads, hvor man ser hele scenen, er billigere end en Big Mac menu…
Dagen efter var det bare Laura og jeg, vi brugte hele formiddagen i "Haus der Musik" og tullede ellers rundt resten af dagen, med lidt mere sightseeing. Næste morgen skulle vi latterligt tidligt op for at nå vores fly tilbage til Zürich. Det var en super lille miniferie, men det var underligt at være væk fra KISC så længe.
- comments


