Profile
Blog
Photos
Videos
Wow, okay bloggen er ret meget bagud, så det bliver en hurtig gennemgang af de vildeste ting der er sket hernede.
Jeg har klatret Allmenalp Via Ferrata med Laura fra Australien. Det er en smuk rute og anderledes fra alt jeg før har prøvet. Det er stort set den her klippevæg, der er blevet hamret lange jernspyd ind i, som man så går/klatrer på. Desuden har man en klatresele på og er hele tiden spændt fast til et kabel, der følger spyddene hele vejen op.Det var en lækker halv fridag :D
Dagen efter tog Laura, Kyle og jeg på staff adventures til Interlaken hvor den stod på canyoning (man følger en flod et stykke, så man rutsjer/glider/hopper/går, og er omgivet af klipper på begge sider). Desværre var vi på den letteste, så det var ikke helt så meget et adrenalinkick som jeg havde forventet, men det var stadig en super oplevelse. Efterfølgende tog vi en cabelcar op af et bjerg og fik en kaffe oppe på toppen, før vi begyndte at gå ned. Efter det kolde kolde vand, var det rigtig rart og varmt med masser af sol og højt humør :D
Øhm, så har jeg været på duty, hvor jeg glemte det.. pinligt.!
Samme dag havde jeg møde med Magdalena om hvordan llivet på KISC er. Det er rigtig rart at de tager sig godt af deres staff, og sørger for at alle er glade og veltilpas.
Vi har også fået lavet vores staff board færdigt. Der kommer et billede af det færdige resultat.
En aften var der fodboldtræning, så vi kan slå Spanish Work Party når de er her. Det gik fint, lige til jeg trådte på noget og fik forvredet noget i min fod. Tilbage på centeret fik jeg en masse isposer på, og den efterfølgende dag, gik turen til lægen. Intet brækket, men hold foden i ro et par uger.. hmm, ja, det bliver ikke nemt, men okay så. Masser af catering og house til mig. Fedt (ikke rigtigt, jeg kan meget bedre lide at arbejde i grounds og maintainance, men sådan går det jo når man ødelægger sin fod). Tilbage på centeret var der et hav af reports der skulle udfyldes, så en del af dagen gik med det. Og så blev der valgt vinter staff. Underligt, når det er så kort tid siden vi startede her.
En tur i saunaen er det også blevet til, med et par af de andre shorties. når det blev for varmt løb vi ud og tømte en spand koldt vand over sig selv. Det blev til nogle utroligt høje whin, men det var dejligt bagefter :D
Vejret har været skørt. Vi gik fra høj sol og varmt vejr, til kulde, sne og bygge-snemand, til høj sol og sneboldskamp med sneen fra dagen før, til voldsom oversvømmelse i Kandersteg. Alt sammen indenfor 5 dage.
Ellers går livet stille og roligt. Dejlige mennesker, masser af arbejde samt gak og gøgl :D
- comments


