Profile
Blog
Photos
Videos
Hej blog.
Efter min første dag i Lima, tog vi videre med bussen til Paracas, også kaldt fattigmands galapagos. Der skulle vi se en ø med masser af dyreliv, og flotte klipper, men før det, skulle vi lige have resten af dagen overstået, samt en nat. Dagen fordrev vi ved at gå rundt i den meget lille, men hyggelige, samt faldefærdige by, der mest af alt lignede fra Afghanistan, hvor der kun var bombet et par få bygninger. Vi spistee på en restaurant, der var halvt så dyr sommde andre (en ret kosede 20 kroner istedet for 40-50 kroner), og da der udelukkende sad Peruvianere der. Vi forvetede derfor en kultural oplevelse, hvilket vi fik. Ved siden af os var der en familie der holdt børnefødeselsdag, hvilket var et hyggeligt syn. Vi kiggede derfor på dem, og de kiggede tilbage på os, som om de synes vi var vældig spændende. Efter noget tid, spurgte den første, om hun måtte tage et billede med os. Det måtte hun selvfølgelig. Bagefter ville de andre også have et billede, så det endte med, at både gæster, forældre og lillebror fik et billede. Det var hyggeligt. Maden smagte endda godt, og kom lige efter at alle havde fået billede. Vi sov godt og forvetningsfulde den nat, da vi glædede os til a komme ud på den ø.
Øen vi kom ud til, var helt hvid på alle overflader, og ellers var den rød brun. Hvorfor? På grund af de mange fugle. Der var simpelt hen så mange fugle, at øen var helt hvid af fuglelort. Vi havde godt hørt der ville være mange fugle, men de sad OVERALT. Vi så endda de pokkers pingviner, som vi kiggede efetr flere gange i Auustralien, dengang for 4,5 år siden. det var en kæmpe succes. Vi så også søløver, men at se pingviner uden for en Zoo, det var dejligt. På vejen tilbage så vi en kæmpe symbol, på en af bjersiderne, langs kysten af fastlandet. Vores guide fortalte os, at man ikke anede hvorfor man havde lavet det, og hvordan. Det eneste de ved er, at det er lavet af en symbol form for beton, og at det enten var rumvæsener, eller mennesker, der lavede det. Guiden hældte til det første. Guiden var dog en festlig fyr (som alle andre peruvianere indtil videre), så det var en joke. Symbolet lignede et af de kendte "Nazca Lines" i byen Nazca, hvor vi skulle hen, lige efter sejlturen.
Vi kom på bussen, og kom frem til en hyggelig lille by.
Vi kørte gennem en kæmpe ørken for at komme frem, med småbjerge bakkede landskaber til syne i begge vinduer. Mens vi kørte, kunne vi se helikopetere flyve rundt. De fløj rundt for at kigge på the "Nazca Lines", da man kun kan se dem oppefra. Kun én kan man se fra stående fod, så det naturlige spørgsmål er, hvorfor lavede Nazca folket (eller hvem der nu lavede det, jeg er ikke kræsen på det punkt) noget, som de ikke kan se, og hvordan lavede de figurer, flere kilometer lang, alle sammen helt perfekte, uden at kunne tjekke, at det var perfekte geometriske figurer. Det er derfor kaldt et af (hvis ikke det største) mysterie på denne jord. Sidne jeg første gang læste om dem for nogel år siden, ville jeg gerne se dem. Jeg var derfro uhyre spændt, på den følgende dag. Vi sov derfor spændte, ventende, men rigtig godt.
Næste dag gik vi rundt i Nazca bys park og små gader, og kiggede. Da dem der havde arrangeret turen anbefalede at man ikke spiste et par timer i for vejen, spiste vi morgenmad tidligt, og tog ud til stedet hvor hvor vores fly skulle gå fra, efter vores lille by tur. Der var dog desværre tåget, så turen blev forsinket, så vi kom først afsted kl. 14. Jeg havde med andre ord, ikke spist i 7 TIMER!! Inden vi skulle afsted, var jeg derfor død træt, og oppe i flyveren, halv dårlig. Flyturen var alligevel en speciel oplevelse, da man spejdede ud over ørkenen, og så de 20 forskellige kilometer lange geooglyffer (geometriske figurer) og bioglyffer (dyre-lignende figurer), hvor af kolibrien og aben er de mest kendte. Søg på google after dem, der er flere tusind billeder af dem. Inde i flyveren, sad min mor, far og søster, samt to piloter, godt klemt fast. Jeg skulle blandt andet dukke mig for at komme ind, og kunne ikke stå under vingen, da den stod på landjorden. Linjerne var overraskende tydeligere, så min mavepine blev stortset glemt, og ellers nød jeg turen og de smukke skulputure, som dannede grund for et kæmpe mysterie, og en dejlig og speciel oplevelse. Om aftenen drak vi noget så peruviansk som Inca Kola. Det drak vi også i Lima, da allle drikker det. Det lugtede som den danske sodavand "Topform", smagte som det også, bare bedre. Vi sov i en natbus på vej til vores næste destination: Ariquiba, som vi vil lande imorgen, efter en tur i en natbus. ses der.
-rasm
- comments