Profile
Blog
Photos
Videos
Hej blog.
Jeg har de sidste to dage været i byen Arequipa, efter at have kommet via natbussen, tidlig morgen. Vi checkede derfor ind på vores hotel, og tog os en slapper, inden vi gik ud i den forholdsvis kendte by. Den er li-ge ledes på UNESCOS liste af bevaringsværdige ting. Grund til at den er eklæret verdensarv, er på grund af den er den by i sydamerika, som har flest bygninger fra koloniseringstiden. Før spaniolerne kom var det også en vigtig by for Inkaerne, så den var både flot, og med en spændende historie. Vi boede endda midt inde i den 0,9 million mennesker store by, hvilket var en kæmpe luksus, istedet for at bo i udkanten af byen.
Vi kunne derfor bare gå til centrum, istedet for at tage en taxi.
Da vi gik ind i byen, fandt vi ud af, at der i disse dage, var karneval. Vi bookede nemlig en cykeltur til imorgen, så vi spurgte ham vi bookede hos, grunden til karnevalet. Han fortalte, at hver by i Peru har to uger i træk, hvor der fest, og man må give dem, at når der holdes fest, holdes der fest for fulde gardiner. Mennesker i folkedragter der gik rundt og dansede, og spillede højlydt musik. Selvom pladsen hvor det hele fore-gik var halv størrelse af en fodbold bane, men alligevel lykkedes festligt klædte dansere og tilskuere, at fylde den ud. Pladsen var lige ledes om-ringet, af fire store bygninger, alle sammen fra koloni tiden, hvor den
ene var et kloster, et kloster der har overlevet tre jordskælv kraftige nok til at smadre en del andre huse. Ved siden af alle festlighederne, var der ved hvert sandwichbarere, hvor jeg fik en af mine bedste flæskestegs-sandwiches i mit liv.
Vi gik videre rundt i byen, og ind i et kloster hvor der engang levede
op til 400 personer. Klart de fleste af dem var slaver, en del var indfødte, med en højere status end slaverne, og allerhøjest: Nonner. Klosteret blev bygget til formål, at rige familier skulle betale en masse penge for i det hele taget at komme ind, herefter servicere nonner der havde levet der længere tid, og efter fire år, blev de derefter også nonner, hvor man så skulle bede 10 timer om dagen, og spise alene, sove alene, være alene resten af tiden. Ironisk nok ville alle gerne have sådan et liv. Vi gik rundt i de forskellige gader i klosteret, malet med flotte farver, med vulkanen
"El Misti" (gæt selv hvor mange skyer der omringer den) og andes-bjergene til alle sider. Vi tog os en kop te og kaffe, produceret af de få nonner der stadig levede der, og ellers kiggede ind i forskellige nonners huse.
Bagefter tog vi ind i forskellige kirker, og ellers kiggede mere byen, og tog en lur derhjemme. Om aftenen, skete det der helst ikke må ske: jeg blev syg. Så syg, at efter vi havde spist, lagde jeg mig direkte til at sove. Jeg vågnede flere gange om natten med hakkende tænder, knaldende hovedpine, og med tyndskind. Jeg valgte derfor at blive hjemme den efterfølgende dag fra en ellers seks timer lang mountainbiketur.
Jeg tænkte jeg skule skrive alt det her der, men jeg vågnede først, da
de kom hjem ved 14-tiden, så jeg fik praktisk talt sovet dagen væk.
havde det stadig dårligt om aftene, og hele den efter følgende nat,
med ræsermave. Vi skal nu til Colca Canyon, hvilket er en af verdens dybeste kløfter, dobbelt så dyb som Grand Canyon i USA. Ses da.
-Rasmusthecool
- comments