Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Blog. Siden sidst, har jeg været tre dage i Puerto Vehico, en lille by nær Panamas grænse med Costa Rica. Det ligger på den caribiske kyst, så vi havde regnet med en masse regn (da man også kalder den for den våde kyst), hvilket vi fik de første dage. Første hele dag vi havde i byen, regnede det stort set hele dagen. Hen på eftermiddagen holdt den en lille pause, og ellers fortsatte det igen. I den lille pause, gik vi ned kiggede lidt på byen, gik langs stranden, i den vi gik hjem igen, inden det regnede igen. Vi aftalte, at vi skulle slappe af resten af aftenen, og håbe på bedre vejr imorgen, hvilket vi fik. Næste dag (igår) stod vi op til strålende solskin, så vi skyndte os ud for at leje nogle cykler, og cykler til en anden by: Manzanillo. Der gik vi rundt i en by, der var endnu mindre, end Puerto Vehico, med en lidt forladt stemning, hvilket ikke var så hyggeligt. Vi valgte derfor at skynde os videre til en strand: Punta Uva. Stranden havde udsigt til palmer og små øer, der stikkede op ude i havet. Der var kraftige bølger, kraftige nok til at vælte én omkuld, hvis man stod op. Bølgerne var også kraftige nok, til at man kunne surfe på dem. Jeg havde dog ikke noget surfboard, så jeg bodysurfede istedet, ved at svømme på bølgen. Det var utrolig sjovt. Vi spiste for en sjælden gangs skyld aftensmad på en restaurant, nede i byen. Alle butikker havde åbne, og alle spillede musik, så der var gang i den. Man kunne både købe "space cookies" (gæt selv hvad det kan være), og Bob Marley t-Shirts. Man følte næsten, at man var i Jamaica. Alt tøj i de forskellige butikker i alle regnbuens farver. Jeg fik pludselig en ekstrem lyst, til at tage på krysttogt til Karibien. Den efterfølgende dag (i dag) stod på godt vejr fra morgenstunden af, så vi skyndte os ud til stranden. Det styrtede bare ned, lige så snart vi var kommet til stranden, så vi gik hurtigt hjem igen, og læse i vores bøger, så jeg læste min færdig i dag. Vi ses igen om tre dage, hvor jeg vil skrive om vores næste by: Cahuita. -Rasmusthecool
- comments
Inge Nielsen jamen regn regn regn