Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg her igen.
Denne gang vil jeg gerne fortælle lidt mere om vores hverdag og oplevelser på hospitalet.
Hospitalet har forskellige afdelinger hvoraf de fleste er opdelt i mænd og kvinder. Der er medicinsk afsnit, kirurgisk afsnit, fødeafdeling og børneafdeling samt OPD som er deres modtageafsnit eller skadestue, men det fungerer på mange måder også som praktiserende læger gør derhjemme.
I OPD kommer folk ind om morgenen og mange sidder og venter det meste af dagen på at komme ind og se en af de få læger der er. Der ser man både de meget akutte patienter, unge som gamle og patienter som kommer til diverse opfølgninger på f.ek.s deres blodtryks eller diabetesbehandling. Medicinsk OPD er bare et rum hvori der som regel sidder to læger og et par studerende samt nogle oversættere, så det kan godt være svært at få ørenlyd når alle sidder og snakker mes hver deres patient. Patienterne kommer ind med deres egen lille eller store samling af notater fra tidligere hospitalsbesøg som er klipset sammen og som ofte er mange af papirerne mere eller mindre ulæselige pga dårlig håndskrift eller at de er blevet krøllede eller våde. Så sætter efterhånden stor pris på, og savner de danske digitale systemer, selvom vi brokker os over dem hjemme.
De første to uger var jeg på børneafdelingen og gik primært stuegang der sammen med afdelingslægen. Der er både et neonatalafsnit for de for tidligt fødte hvor babyerne ligger i primitive kuvøser, som egentlig bare er trækasser med lamper til opvarmning og noget fugtet vat til at holde fugtigheden derinde. Og mødrene sidder bare på stole ved siden af og tror nærmest de sover der på stolene også. Der er ikke noget der hedder brystpumper, så mødrene går ind i et rum ved siden af og malker mælk ud på gammeldags maner ned i små kommer som så kan hældes videre over i sonder eller flasker til babyerne. Der bliver heller ikke brugt sutter, sås hvis et barn græder så får det straks strukket et bryst i munden og de større børn op til 2-3 år de finder self patten frem og det er jo ekstra let når ingen går med bh :)
På alle afdelingerne er det meget de pårørende der tager sig af plejen af patienterne. Der er selfølgelig også sygeplejersker, men alt der har med mad at gøre klarer de pårørende og alle har deres eget service med, gryder, kopper osv hvor de så får serveret sygehusets mad bestående af nshima (stiv majsgrød) og bønner. Om aftenen finder de pårørende der skal blive og overnatte noget pap frem som de kan ligge på, på gulvet imellem sengene. Der er ikke enestuer, alle ligger i senge på rad og række i store rum.
Det kan godt være en udfordring at arbejde her til tider. Først og fremmest er der sprogbarrieren for os udenlandske og selvom der altid er nok sygeplejestuderende til at oversætte, er jeg ret sikker på at der tit er noget der bliver misforstået eller går tabt i oversættelsen. Vi har fået lidt undervisning i chechewa, det lokale sprog og jeg kan godt spørge ind til få ting, men ikke en fyldestgørende anamnese :)
Røntgenbilleder er jeg også blevet så vandt til at se digitalt derhjemme, så det er også lidt anderledes når man får billeder stukket i hånden og prøver at tyde det i sollyset fra vinduet. Men det er den eneste scanningsmulighed de har her, så den bliver virkelig brugt hyppigt. Så er der alle de labaratorietests og blodprøver som vi er vandt til at have. Her virker maskinerne ikke altid og hvis de gør kan det være der mangler de glas/ beholdere der skal bruges. Og blod er der næsten heller aldrig. Men jeg synes virkelig lægerne her gør et godt og stort stykke arbejde i forhold til de få ressourcerne har, men selfølgelig dør folk også af ting som vi ville kunne have behandlet derhjemme.
Når en patient dør har jeg oplevet at det også der er de pårørende der tager sig af dem og ordner dem. Der er ofte en ret lang sørgestund lige når de får beskeden og her reagerer folk meget højlydt, så der bliver både råbt, skreget, bedt og grædt. Ret specielt og også ret hårdt at være vidne til når man går og prøver at passe de andre patienter på afdelingen, men det må være noget kulturelt.
Nu har jeg været to uger på medicinsk kvindeafdeling og de sidste to uger skal jeg være på gyn/obs og fødegangen og forhåbentlig tage imod en masse babyer :)
Det var alt for denne gang.
Send gerne nydt hjemmefra. Savner dk en lille smule især fordi det er december og det er svært at finde julestemningen frem hernede.
Kram herfra
- comments
Stine Lise Høres ud som du har det helt fantastisk Randi! =) =) Kos deg videre!