Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet tid til en update fra Zambia.
Fredag fandt vi en bus der skulle køre os til Katete, som er den lille by hospitalet ligger udenfor. Heldigvis blev den ikke overproppet med mennesker som både Line og jeg har oplevet i Uganda og Tanzania, men næsten alle fik en plads at sidde på på nær et par stykker som sad på gulvet. Vi sad tæt mellem ammende mødre, og børn som kiggede på os med store øjne. Da bussen kørte ud på landevejen blev der bedt en fælles bøn over en skrattende mikrofon, og så kunne vi med Guds hjælp komme godt frem :) Derefter blev der sat kristne, zambianske musikvideoer på for fulde drøn og det blev ved hele turen, hvilket i længden blev ret trættende, da turen kom til at vare næsten 8 timer! Vi var lige ved at tro at vi var kørt for langt da jeg pludselig så et skilt hvorpå der stod St. Francis Hospital, så vi fik hurtigt stoppet bussen og hoppede ud i den bagende sol med alle vores pakkenelliker :)
På hospitalet fandt vi en der kunne vise os hvor vi skulle spise, noget de kalder Messen og det hus vi skulle bo i sammen med nogle andre studerende. Der er hele tiden udskiftning i de studerende, som er her af lidt forskellig varighed. Da vi ankom var vi 8, nu er vi nede på 5, men måske kommer der snart to fra New Zealand.
På hospitalets område er der en masse huse hvor de udenlandske læger og de studerende bor og alle har mulighed for at spise sammen i Messen hver aften, så første aften fik vi mødt de fleste.
Weekenden gik med at lære de andre at kende, gå ind til Katete og få zambianske simkort, samt en bytur i Katete, hvilket var lidt af en oplevelse. Når man sådan kommer en flok hvide mennesker ind på en bar, så bliver der virkelig lagt mærke til en og mændene har ret svært ved at holde fingrene væk, hvilket bliver virkelig irriterende i længden. Men vi fik da danset til ud på natten alligevel, men tror ikke det er noget jeg har behov for at gøre hver weekend :)
Mandag var vores første dag på hospitalet, hvor vi blev budt velkommen af dr. Chisi som leder det hele og derefter fik vi en meget detaljeret rundvisning af en af vagterne hvor vi hilste på nærmest alle. De går meget op i at "greete" hernede :)
Tirsdag var fridag, fordi der var sørgedag i anledning af at zambias præsident skulle begraves. Den dag brugte vi studerende m.fl. på at bestige nogle bakker som ligger i nærheden. Det var en fin tur, som vi sluttede af med at spise lokale retter på en restaurant i byen, hvilket var første gang for flere af de andre, da den mad de serverer i Messen er lidt mere vestlig.
Onsdag startede hverdagen så rigtigt. Både Line og jeg startede på børneafdelingen, hvor det meste af dagen går med stuegang, først i neonatalafsnittet og derefter til de lidt større børn. Mange af patienterne taler ikke engelsk, så det er nødvendigt med en tolk, hvilket sygeplejerskerne som regel klarer. De fleste børn der kommer på sygehuset hernede er virkelig dårlige, mange med lungebetændelse, tuberkulose, HIV, meningitis og underernæring. Vi fik lige en lidt hård start, da vi de første to dage var med til at lave hjerte lunge redning på et par små børn og begge gange kunne barnet ikke reddes. Jeg vil ikke sige at jeg har vænnet mig til det, men jeg bliver ikke overrasket mere når der er børn der er døde hen over natten.
Nu hvor der gået halvanden uge er jeg ved at vænne mig til rutinerne her. Men det er svært, da vi ikke er vandt til at tale fagsprog på engelsk og forstå det der bliver sagt med zambiansk accent og skrevet i journalerne med mere eller mindre ubehjælpelig håndskrift. Også de engelske læger kan være svære at forstå, fordi de bruger så mange mærkelige forkortelser både når de taler sammen og skriver noter. Men det bliver bedre og bedre og nu har jeg også haft et par eftermiddage i OPD, som er sygehusets fælles modtagelse. Der er der rig mulighed for at tage sine egne patienter og konsultere med de læger der er der, hvilket jeg tror er ret lærerigt. Man får i hvert fald set og mærket nogle sygdomme som vi aldrig ser derhjemme.
Det må være nok for denne gang, så må I høre mere om hospitalet senere.
Hvis nogen vil Skype, så send mig en melding. Er som regel ledig om aftenerne :)
Muzale bwino
Randi
- comments
Sarah Plews dejligt at høre I er faldet til på hospitalet og får mødt nye spndende mennesker, glæder mig til at høre mere ang. det medicinske :) SKype vil være dejligt indenfor den nærmeste fremtid. Addresse er det noget I har ? knus fra Danmark :)
Kirsten Waade Hej Randi. Spændende at høre om, hvad du oplever. En masse udfordringer, kan jeg forstå. Men sikkert meget lærerigt. Meget nyt at forholde sig til. Jeg glæder mig til at høre mere om, hvordan det går. Ha det nu rigtig godt :) Skal hilse fra Dag.