...så ville jeg ikke rigtig vide, hvor jeg skulle starte.

Det her indlæg kommer til at handle om Hongkong. Som sted. Som samfund. Jeg har i løbet af de sidste 3,5 uge spurgt de lokale, jeg har mødt, hvis de skulle beskrive Hongkong med et ord, hvad det så skulle være. Et ord er svært. Men listen, den får I, i det sidste indlæg.

I Hongkong er der mennesker overalt. Du mærker det med det samme. Lige knap 7,5 mio mennesker, der er samlet på kun 30% af deres areal. Dvs. de resterende er brugt på natur. Ej okay, der er faktisk tidspunkter, hvor der er knap så mange mennesker: om morgenen. Der er der lidt mere stille, og hvis du, som jeg, elsker de tidligere morgentimer, så mærker du samfundet helt anderledes end kl. 24. Samfundet fremmer b-mennesker. Selv supermarkederne åbner tidligst(!) kl. 8. Du kan vælge og være irriteret over, det eller du kan vælge at tænke, her er der ro. Ro til at starte dagen. Jeg bruger det, uanset hvornår jeg går i seng. Og hvis jeg virkelig har brug for naturen? Så hiker jeg Lion Rock. Ca tre timer, så turen er ikke så lang. Sjovt nok, møder jeg oftest de ældre på denne tur. De har været oppe før mig for at hike. Hongkong fremmer også sundheden blandt befolkningen i bybilledet, og du ser det ofte. Mange ældre hiker eller dyrker yoga. De prioriterer deres tid til deres sundhed. Beundringsværdigt.

Apropos mennesker, så mærker du det også ift. pladsmangel. Som det billede jeg har uploadet; selv på kirkegårdene rundt omkring. Overvej, hvis det var så tæt i DK? ..wow. Nå men, en familie på mellem 5-6 bor oftest på 40 kvm. Det er også en af årsagerne til, at når de samles, så samles de på resturanterne, i parkerne etc. Fordi her er der plads. Plads til dem alle. Og de inviterer gerne indenfor. Det er nemlig endnu en ting ved Hongkong; deres gæstfrihed har ingen grænser. Anna, min roomie, og jeg oplevede begge dele den anden dag, da vi spiste frokost. Vi blev placeret ved et firmandsbord, hvor vi sad ved siden af hinanden over for et par. Vi snakkede om, at det her ville man formentlig aldrig se i Europa. Efter lidt tid, spurgte kvinden, om vi var fra Sverige og Danmark. Vi svarede selvfølgelig ja, hvorefter det viste sig, at hun har været stewardesse for SAS og flere gange fløjet til både Stockholm og København fra Hongkong. I løbet af vores frokost fik vi af vide, hvad de elsker ved Hongkong, deres ord på Hongkong, og hvad de lavede. Pladsmangel og gæstfrihed blev til en samtale på tværs, fordi vi blev "tvunget" sammen.

Et andet billede på Hongkong er mødet mellem Østen og Vesten. De fleste ved, at det er "one country, two systems" pga. aftalen, der er lavet, men du mærker det først rigtigt, når du står her. Det er i de små ting: på resturanterne, når du skal vælge dit bestik: metallet fra vesten, eller det kinesiske stel. Det er i sproget; når du vil være præcis og konkret, så bruger du engelsk, men når du "bare" vil snakke, bruger du kinesisk. Det er i deres navne: du har dit kinesisk navn, og dit engelske navn.. Mon ikke, der nok skal dukke mere op i løbet af de næste mange uger?

Desuden er Hongkong også et sted, hvor du bliver bekræftet i, hvor priviligeret vi er i DK. Alting er meget råt her. Når du tager metroen, så er der specielle indgange for de rige. Bilen er dit statussymbol. Som en lokal fortalte mig "Bare det, at du har tag over hovedet. Uanset om det er et telt, så er det et priviligie og meget stort". Selv vejret er anderledes. Når det regner? Det er van(d)vittigt! Det regner omkring en time, til gengæld er det nok ca samme mængde, som vi ville få på en uge i DK. Og når de har varslet tyfon? Så er de loakle helt cool og sådan "det er jo bare lidt blæst og regn". Og så er der os fra Skandinavien, der er lidt mere varsomme. Hehe..

Endvidere er alt omvendt her. Hongkong er på alle måder alt for meget, samtidig med, at det er fuldstændig fantastisk. I DK går vi indenfor for at få varmen.. Her? Vi går indenfor for at få kulden.

Det er de små ting, der gør det her sted så..smukt og råt. Og lige som jeg synes, jeg er ved at finde mig lidt til rette? Så kan jeg lige pludselig tænke "Hvad har de nu gang i?" ..Som de tænker om mig, hehe. Det bliver ret sjovt at se, når luftfugtigheden falder. Flere af de lokale har fortalt mig, at de ofte snakker om, hvordan vi, udlændinge, kan blive ved med at rende i shorts, når de selv render i jakker, lukkede sko og jeans. Og gæt hvad vi snakker om? Jeps, at de kan holde ud at have SÅ meget tøj på i den varme.. Forskellighed, sjovt.

I kan nok fornemme, at der er mange ting, der fylder. Fordi den her kultur, det her sted? Det er på alle måder, alt for meget, samtidig med, at det er fuldstændig fantastisk...

Jeg håber, I har det godt. Og så må I hygge jer i DK - jeg har hørt, at kulden snart gør sit indtog (bare ikke tirsdag)