Profile
Blog
Photos
Videos
..og så var hun ellers et stor smil.. Efterfølgende fik vi os en snak om madkulturen i Hongkong. Hvorfor noget mad er dyrere end andet, hvordan vesten har påvirket osv. Det er lige præcis det, jeg elsker ved at være nye steder og møde nye mennesker; når du er nysgerrig og opsøgende. Når du tør stille spørgsmålene, så kommer du ind under huden på menneskerne og på kulturen. Og lige her, ligger alle de små guldkorn. Alt det, der med til at forme samfundet på godt og ondt.
I løbet af de sidste uger har jeg også været så heldig at skulle fejre min 27-års fødselsdag. Det var meget specielt ikke at skulle få en krammer af nogle af dem, man har kær. Heldigvis havde jeg en gave med hjemmefra (og nej, selvfølgelig åbnede jeg den ikke før på dagen. Man er vel blevet voksen), med et dejligt kort og lakrids. Jeg delte lakridsen ud til de lokale, hvilket var en ret sød oplevelse. De var alt for høflige til at sige, at de ikke kunne lide det, men som bekendt, så lyver ens ansigt ikke, hæhæ… Dagen blev selvfølgelig brugt i godt selskab og afsluttet med samme selskab og en kold øl.
Senere på ugen havde jeg lovet Cody, at vi skulle hike Lion Rock. Cody har aldrig været på Lion Rock. Ret morsomt, fordi nu var det min tur til at føle mig lokal.. hæhæ. Nå men, vi valgte at tage derop sidst på eftermiddagen, hvor vi kunne se Hongkong, der var lyst op. Vanvittigt. Vi så solen gå ned over Hongkong, og hvordan de forskellige bygningerne begyndte at tænde op. Det specielle ved Lion Rock er at du kan se hele Hongkong, dvs. Kowloon, Hongkong Island og New Territories. Og på de helt klare dage, kan du se helt ind til fastlandet. På Victoria Peak, kan du "kun" se Kowloon. Det er stadig smukt, misforstå mig ikke, det er bare anderledes.
Da vi kom på toppen, stod vi bare og kiggede. Begge meget rørte over det, vi så. Så fint og smukt.. Lige der går verden i stå.
Fun fact: I Hongkong er det ofte sådan, at børnene går i skole fra de er 3 år gamle, fra kl. 8 om morgenen til kl. 22. Som Cody fortalte mig "Jeg kan ikke huske, jeg har lavet andet end lektier i børnehaven". Nå men, når de så har muligheden for at være indlogeret på campus et år, så er det som om de trækker stikket. De er oppe hele natten, sover hele dagen (Yes, her lyder der også "Godmorgen" kl 17), og så render de ellers rundt over hele campus i løbet af natten. Cody fortalte, at hun endnu ikke har hørt nogen fra hendes gang sige, at de skulle til undervisning..Jeg bor i det nordlige tårn, og hun bor i det sydlige.
Dagen efter var der Mid-Autumn festival. Her spiser man mooncakes og sender lanterne mod himlen, imens man kigger på fuldmånen (deraf navnet mooncakes). Historien lyder, at en kvinde fik evigt liv ved at gøre dette i den 15'ende måned på den 13'ende dag i det kinesiske år. Vi valgte at bruge aftenen i parken, hvor vi kunne se, at mange Hongkong'er havde valgt at tage turen til Lion Rock og stå med lys den dag. Lion Rock er et symbol for Hongkong'er på hårdt arbejde og at man aldrig giver op.
Nogle dage efter valgte Elina, en nordmand, og jeg at tage til Central på Hongkong Island. Det er super imponerende. Herinde ligger husene tæt(tere), der er en 7-11 på nærmest hvert gadehjørne, trapper overalt og taxier, der næsten ikke kan komme frem, fordi gaderne er så smalle. Her passer man på dyrene og sørger for at have steder, hvor både fugle og hunde kan være. I Kowloon og New Territories, er det som om, man har skræmt fuglene væk, og hundene har ingen adgang i parkerne.
Dagen i Central startede rigtige tidligt, og vi valgte at tage den berømte færge, Star Ferry, til Central Pier, og derefter nød en morgenmad på havnen. Den udsigt..jeps. Vandet var lyseblåt som Lake Tekapo i New Zealand, og der var ro, som stod du langt fra byen. De høje bygninger tog på en eller anden måde larmen, og det er først, når du træder indimellem de høje bygninger, at det går op for dig, at du står i Central.. i Finansdistriktet. Derinde er det nemmere at komme frem ved at gå end ved at tage en taxi. Men nej, det er ikke Hongkong stil: her tager man en taxi til alt. Man tager også rulletrapperne uanset, om det bare er 7 trappetrin, du skal gå. Så sjovt. Som Cody siger "Every Hong Kong'er just want it to be convenient". Og jeps, det er helt korrekt. Central er noget for sig selv. Der er bydelen SoHo, botanisk have, parker og alle de små templer, som du kan gå ind i. Og i de her instagram tider er der selvfølgelig også en famøs instagram væg, og endda en meget berømt instagram mole, som faktisk er blevet døbt "Instagram Pier". Nej, min instagram er stadig lukket, så det må blive vist på anden vis.. eller måske bare nydt(?)
I sidste uge hikede vi Victoria Peak. Du kan tage Mid-Level Escalator noget af vejen, hvis du rammer den på det rigtige tidspunkt.. og nej, vi ramte den ikke, så vi tog trapperne..(Nej paps, jeg talte dem ikke, men jeg lover dig og alle jer andre, at det kunne mærkes i mine ben dagen efter…). Mid-Level Escalator er verdens længste system af udendørs overdækkede rulletrapper. Den kører mellem Conduit Road og Queens Road Central. Du kan tilgå den på ca. 14 steder i løbet af turen, og hele turen tager omkring 25 minutter. Du bliver ført igennem forskellige dele af Central; SoHo området, Hollowood Road og forbi mange små cafeer. Mange af rulletrapperne er hævet over vejene, fordi gaderne er så smalle og ofte tæt befolket. Så til alle jer, der ikke orker at gå meget op ad, så er Mid-Level Escalator ideel (det kræver selvfølgelig, at man rammer den på det rigtige tidspunkt, hæhæ)
Fra slutningen af Mid-level Escalator fandt vi vejen, hvor "Lung Fu Shan Morning trail" starter. Og så går det endnu en gang op ad(!) de næste 2,8 km, hvor de sidste 800 meter flader lidt mere ud. Det er stadig beundringsværdigt, at uanset hvor tidligt vi står op for at komme i gang, så har en masse(!) ældre mennesker allerede været der og er på vej ned.. Jeg er så imponeret af den måde, at det bliver prioriteret at holde sig i gang. Både i parkerne rundt omkring, hvor der er "fitness corner for elderly", og ja, dem, vi møder på de forskellige hikes. Tænk sig, hvad vi kan, når vi passer på os selv og sørger for at give kroppen og hjernen de rette omstændigheder..(?)
Elina og jeg havde besluttet, at vi ville lave risengrød til Cody, Cally og Rena, tre lokale. De havde aldrig smagt det før, og da det er noget, både Elina og jeg (rigtig) godt kan lide, tænkte vi, at det kunne være sjovt at introducere dem for. Vi fortalte til dem, at det er specielle ris, vi skulle bruge, og så var de interesserede, hæhæ... Der er en svensk butik ved havnen, som heldigvis havde grødris og ikke almindelig ris. Så til alle jer, der var lige så bekymret som mig over at jeg ikke kunne få risengrød i næsten fem måneder - don't you worry, it's all good . De kunne faktisk rigtig godt lide det, dog har nordmændene sådan en underlig tradition med at komme rosiner på. Hvilket i mine øjne er ren blasfemi (lol), fordi hvordan kan man så smage smørret? Både Cody, Cally og Rena synes rosinerne var gode til. Jeg argumenterede selvfølgelig for, at det handlede om, at det er fordi, de er vant til sødmen, og rosiner gør det sødere.. Efterfølgende var det selvfølgelig tid til lakrids, og igen, så lyver ansigtet aldrig, hæhæ. Jeg fik en ret fin video af Cody, som siger det hele. Kulturchok kommer i mange former
Jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg vil på Lion Rock en gang om ugen for at se udsigten og tage billeder, så udviklingen kan følges. Så min søndag morgen blev selvfølgelig brugt der. På vej op af Lion Rock er der en del aber, som du bare skal lade være, så skal de nok lade dig være (Medmindre du har mad, så skal du holde det i din taske). Egentlig må man ikke fodre dem, men som med alt andet, er der ofte nogle, der ikke lige følger den, så derfor er de blevet vant til lyden af plastikposer. Til gengæld er det blevet mit absolut yndlingssted i Hongkong. Det er blevet at af min 'safespots', når det hele lige bliver for meget, og jeg trænger til ro. Lige så fantastisk, som jeg synes Hongkong er, og lige så meget som jeg elsker at være her, lige så meget er der oplevelser, der skal bearbejdes. Og lige der er naturen det bedste sted for mig.
I næste uge skal vi fejre Kinas national dag, hvilket vil sige, at der ingen undervisning er tirsdag, og egentlig skulle der have været fyrværkeri, men den er desværre blevet aflyst. I Hongkong har de fri en dag, i Macau to dage og 7 dage i Kina. Nationaldagen betyder også, at vi går ind i Golden Week. De fleste kinesere bruger tiden på at rejse til deres familie og venner rundt omkring i landet, som så slutter den 7. oktober med fest. (Derfor skal man helst ikke rejse som turist her, der er mere travlt og befolket end normalt). Her pyntes gaderne med lys og lanterner, og der bliver danset og fest på livet løs.
Ha' det helt fantastisk
Ps. Der er flere billeder i mappen Hongkong (august-september)
- comments
Karin Hansen ❤️