Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :-)
Hold da op, hvor er det laenge siden vi har opdateret vores blog (saa laenge, at vi faktisk naaede at glemme, at vi havde en blog!)
Men I skal ikke snydes for en opdatering, selvom det allerede er et par uger siden vi var i "New Zealand, Uge 2".
Paihia aka. strandparadiset var nogle fantastiske dage, hvor vi var paa en heldagsbaadtur ude mellem oeerne, dasede paa stranden og sejlede i kajak. Det var bestemt ikke travle dage, men dage hvor vi bare noed varmen og selskabet fra alle de skoenne mennesker vi boede sammen med.
Det var dog ikke lutter glaede i Paihia: Paa den foerste dag der, maatte vi erkende, at Asbjoern havde mistet sit kamera - igen! Det var meget muligt blevet glemt paa bussen der koerte os til Auckland dagen foer, og som skulle toemmes og rengoeres inden den skulle sydpaa igen... Det tog uden tvivl toppen af at vaere i Paihia den foerste dag. Vi ringede straks KIWI-kontoret, for at hoere om de havde modtaget Asbjoerns kamera, og de havde modtaget et kamera fra vores chauffoer, der passede paa bveskrivelsen - jeg tror Asbjoern kunne havde kysset ham! ;-) Der var bare den enkelte detalje, at vi selv skulle hente det naar vi kom tilbage til Auckland, og som de skarpe af jer maaske har bemaerket, saa er alle billederne fra Paihia af en vaesentligt ringere kvalitet - de er taget med min telefon!
En af dagene i Paihia tog vi paa heldagstur til den nordlige spids af New Zealand: Cape Reinga. Turen boed paa vandre-tur i en Kauri-skov (udtales 'cody'), der er en meget sjaelden, staerk traesort af hoeje, lige traer. Dernaest skulle vi ned og koere en tur paa '90 mile beach' - hele bussen ud paa stranden, og saa traadte vores chauffoer speederen i bund for ikke at sidde fast = vi koerte ca. 80 km/h ned over stranden, det var en virkelig surrealistisk oplevelse.
Dagens hoejdepunkt var Sandsurfing, der for sin vis minder meget om at kaelke, bare paa gigantiske sandbanker. Vi fik stukket et surfboard i haanden, vandrede op paa toppen af banken, og saa var det ellers bare at laegge sig paa maven og kure hele vejen ned igen - med op mod 60 km/h. Det er virkelig hurtigt! Paa hjemturen stoppede vi ind paa en lokal 'Fish 'n Chips Shop', hvor vi smagte det, der eftersigende er galaksens bedste fish&chips - om det saa var galaksens bedste er svaert at sige, men det smagte virkelig godt :-)
Vi satte kursen en smule sydpaa, og foerste stop var tilbage til Auckland.Vi lavede ikke meget tilbage i storbyen, og hoejdepunktet her var, at Asbjoern fik sit kamera igen - LYKKE! Han er da vist lidt for heldig ;-)
Saa begyndte turen sydpaa for alvor, og foerste stop var Hot Water Beach, kendt for sin strand med den varme kilde. Naar der er lavvande paa stranden stroemmer folk derfor til, for at grave deres helt egen 'hot pool' i sandet. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa proeve, men det blev ikke helt den luksus-spa-treat vi havde regnet med. Stranden var propfyldt med mennesker, der ville grave en pool, og da vi endelig fandt et sted at grave selv, viste det sig at vandet ikke bare var 'hot', det var kogende! Vi sad derfor kun meget kort i poolen, og besluttede derefter, at saa havde vi ogsaa proevet det. Et faenomen der var mere interessant end behageligt.
Tilgengaeld havde Hot Water Beach andet at byde paa, bl.a. Cathedral Cove, en smuk og afsides strand med den smukkeste klippehule, der sagtens kunne sammenlignes med en katedral - det var virkelig paradis! Nu taenker I maaske, er det ikke snart paa tide at Asbjoern glemmer noget igen? Og jo, det er her! I alle sine akrobatspring tabte Asbjoern sine 'Ray Beri', som desvaerre stadig ligger i Cathedral Cove...
Stranden 'Hot Water Beach' var i sig selv ogsaa et skoent sted, der om dagen boed paa vilde boelger, solbadning og leg, og om aftenen tilboed den smukkeste, klare stjernehimmel.
Derudover boede vi i hytte paa noget der simpelthen lignede en dansk campingplads - vi foelte os rigtigt hjemme :-)
Watiomo var naeste stop paa turen. En lille flaekke midt paa nordoen, der faktisk ikke synede af noget overhovedet. Det var saa ogsaa fordi, at Waitomos attraktioner laa under jorden. Her var der caving paa programmet, og vi meldte os til den vildeste af turene 'The Black Abyss, Black Water Rafting'. Dette var en 5 timers tur, hvor vi rapellede 35m ned under jorden, kravlede, klatrede, svoemmede, proevede svaevebane og saa glow worms. Det var en helt fantastisk smuk, vild, vaad og KOLD oplevelse ca. 60 m under jordens overflade.
Saa blev det d. 1. marts og Asbjoerns foedselsdag. Den skulle fejres med manner, saa vi tog til stinkistan aka. Rotorua, der er kendt for sine svovl-stank som skyldes den vulkanske aktivitet i undergrunden. Inden da stoppede vi dog i Hobbiton, for at hilse paa Frodo, Bilbo, Sam og alle de andre hobitter. De var ikke hjemme... Men vi fik set hele landsbyen, Bag End, The Party Tree, og fik saagar en hjemmebrygget oel paa The Green Dragon.
Fremme i Rotorua var der dog ikke megen tid til at slappe af, for vi skulle jo som sagt have fejret Asbjoern med manner. Det blev til en hurtig tur i jacuzzien inden vi hoppede paa en bus og satte kursen mod Tamaki Mauri Village. Her skulle vi se den lokale stammes kultur i ganske levende live, og spise sammen med dem. Asbjoern blev (selvfoelgelig) udvalgt til "bussens/stammens hoevding", og skulle vaere vores leder under hele besoeget i landsbyen. Det betoed, at han skulle skabe fred med den lokale stamme og modtage "fredsbregnen", at han skulle lede stammen sikkert gennem hele landsbyen og sidst men ikke mindst, skulle Asbjoern og de 3 andre bussers hoevdinge udfoere den lokale krigsdans "Haka'en".
For at vaere helt aerlig, saa var vi lidt i tvivl om hvorvidt hele det her "rollespil" ville vaere plat eller pinligt, men det var en overraskende staerk og autentisk oplevelse. Vi fik en indsigt i stammens traditioner inden for baade madlavning, krigsfoerelse, haandvaerk, skolegang, samt deres musik-kultur. Det var umuligt ikke at leve sig ind i det, blive roert af musikken, fascineret af deres kunnen og lidt skraemt af krigernes kraftfulde fremtoning. Vi tror at hele oplevelsen var en succes, fordi denne stamme faktisk mestrede alle de ting, de ville laere os. De kunne formidle det paa en maade, der baade gav indsigt men ogsaa tog hoejde for, at vi som turister skulle have en sjov og spaendende oplevelse. Og saa var de frem for alt ganske uhoejtidelige, saa snart stamme-formaliteterne var paa plads.
Morgenen efter, og paa turen videre fra Rotorua smuttede vi lige paa en lille river rafting-tur (niveau 5 ud af 5!). Vi skulle ned af 3 vandfald og flere rappids. De stoerste af vandfaldene var 7 m, og det stoerste kommercielle vandfald i verden. Det var den fedeste tur, vandet var varmt, guiderne var sjove og stemningen i vores lille seksmands-raft var hoej!
Guiderne havde en god maade at forberede baaden paa 7m-vandfaldet, og som de ganske roligt forklarede: ,,Der er 4 mulige tilfaelde for vores tur ned af vandfaldet. 1) Vi kommer ned, alle er i baaden, vi high-fiver og jubler fordi det er gaaet perfekt. 2) I falder alle sammen ud paa vejen ned. Her kroeller I jer bare sammen til en kugle, og nyder turen mens I venter paa at komme op til overfladen igen, toerrer snot af fjaeset og sender en 'thumbs up' til vores kameramand... De var med andre ord meget afslappede omkring det her vandfald, der ellers fik sparkede adrenalinen godt i gang i os.
Vi savner jer derhjemme og sender jer alle kys og knus <3
Over 'n out!
- comments