Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Her kommer saa turens naestsidste blogindlaeg!
Vi har nu overlevet Australien i bedste stil, ingen kontroverser med skorpioner, slanger, giftige edderkopper eller dingoer (hvis altsaa vi ser bort fra den Black Whipsnake, Asbjoern pissede paa midt om natten - den blev heldigvis mere forskraekket end vred!).
Fra Brisbane floej vi ind til Alice Springs, der ligger ganske taet paa centrum af Australien, og midt i den ganske golde og toerre oerken. Alice Springs ligger desuden kun et stenkast fra Uluru/Ayer's Rock - knap 500 km!
Vores ti-dagstur bestod af 3 mindre ture, og en hviledag:
Foerste tur gik ud i selve oerkenen, hvor vi skulle taet paa Uluru, Katatjuta og King's Canyon. Alle dage med Wayoutback startede tidligt, hvilket vil sige foer solopgang, dels for at vi kunne naa hen til vores destination og dels fordi man gerne vil vaere der inden solen staar op. Det er trods alt en oerken og fra kl. 9 af er temperaturen allerede over 30 grader. Ayers rock naaede vi dog foerst frem til sen eftermiddag, hvor vi gik en lille tur rundt om den gigantiske sten. Det er en utrolig formation, som Uluru ligger der, kaempe stor og roed paa det flade land. Den har baade en meget interessant geologi og er ogsaa meget hellig for aborginerne, da den er "levende bevis" paa skabelsen. Vi blev til solnedgang, og fik dermed set de '100 colours of Uluru'. Dette var desvaerre ikke helt saa spektatulaert som forventet, da skyerne snuppede det meste af solen og dermed farverne. Til gengaeld blev Kata Tjuta (der laa stik vest for os) badet i de smukkeste roede farver.
Selvom Ayers Rock og Kata Tjuta ligger i samme nationalpark er der stadig saa langt i mellem dem at vi ikke kunne naa det samme dag. Derfor maatte vi overnatte paa en naerliggende campingplads, og her fik vi os lidt af en overraskelse: I oerkenen sover man nemlig ikke i telt, man sover i swags. Swags er en slags sovepose med madras i, hvor man ligger paa jorden under den aabne himmel, og saa er det ellers bare godnat. Det var helt fantastisk, og vi fik for foerste gang tid til at studere den sydlige halvkugles stjernehimmel, lige til vi faldt i soevn.
Om morgene blev vi igen vaekket foer solopgang, til lyden af pepperoni (a.k.a. the Greatest of Pavarotti) - vores guide var nemlig italiener. Det var faktisk en overraskende fed foelelse, som da ogsaa blev en tilbagevendende succes.
Naeste stop var Kata Tjuta eller Mount Olga, der ogsaa er en stenformation af en masse runde hoeje, der ogsaa rejser sig af det flade landskab. Vores fantastiske foernaevnte guide, Filippo, havde en fantastisk masse at fortaelle om alt i hele nationalparken. Ligesom Uluru er dette ogsa et yderst helligt sted der vidner om skabelsen. FUN FACT: I aborginernes kultur skal man goere sig fortjent til viden. De skabelseberetninger der er kendt uden for aborginernes stammer, kan derfor lyde meget barnlige. Dette skyldes, at vi turister i virkeligheden faar den simpleste version af historien, nemlig den der er tiltaenkt stammernes boern. Som boernene bliver aeldre vil de goere sig fortjent til at hoere flere og flere lag af historienerne, mens vi udefra aldrig stiger i anseelse, og derfor maa noejes med disse lidt abrupte, forsimplede fortaellinger.
Tredje dag var denne turs hoejdepunkt for os. Til trods for at vi blev vaekket af regnvejret, var natten helt fantastisk. Vi laa igen i swags under aaben himmel, med stjernene over os og et tordenvejr der passerede forbi os ude i horisonten. Det er trods alt 'Knock 'em down, Stormy Season', og det har vi saa sandelig ogsaa set meget til!
Vi var igen oppe foer solen, og naeede dermed toppen af King's canyon lige til solen stod op - hvilket syn! Herfra havde vi et par timers vandring rundt langs kanten af kloeften. Vi kom saagar ogsaa til 'The Garden of Eden', der laa nede i kloeften, og hver spiste vi meget passende et lille aeble hver - saa fik vi da ogsaa syndet den dag ;-) Generelt var det bare en kanon smuk vandretur med evigt skiftende og bjergtagende udsigter.
Herefter havde vi en rolig dag tilbage i Alice Springs, som vi brugte paa 3 ting: sole, sove og spise is!
Tur nr. 2 var i virkeligheden mest af alt koersel fra Alice Springs op til Darwin - og da vi koerte ud af Alice Springs kl. 7 om morgenen viste skiltet 'Darwin 1500 km'. Vi maa ogsaa indroemme at det var rigtig meget koersel, men vi havde da et par fede stop undervejs: Foerste var Devils Marbles, endnu en spektakulaer stenformation bestaaende af runde sten, stablet oven paa hinanden. Vi stoppede ogsaa ved Edith Falls, et fantastisk vandfaldsomraeede, hvor vi kunne bade, klatre og sole os. Derudover fik vi endnu et vildt uvejr paa en af campingpladserne - dette kom samtidig med solnedgangen, og bevaegede sig bare taettere og taettere paa. Vi sad udenfor og spiste, og saa paa mens det naermede sig, men lige foer det ramte vores spot mistede uvejret pusten og drev vaek igen - naturen her er altsaa vild og utrolig.
Busturene her er saerdels anderledes fra Kiwi Experience. Foerst og fremmest er der hoejest 17 passagere der spiser og sover sammen. Det resulterede i at man laerte folk at kende, og heldigvis for os var de fleste kanon fedt selskab og nogle af dem skulle ogsaa med paa naeste tur.
Sidste tur gik fra Darwin til Litchfield - og Kakadu Nationalpark, a.k.a. jungleeventyr. Temperaturerne er hverken steget eller faldet, som vi er koert nordpaa, til gengaeld er fugtigheden gaaet fra 0 til 100 %.
I Litchfield fik vi igen mulighed for at bade i nogle laekre vandfald og fik og set lidt paa den vilde natur. Denne nat blev vi igen lullet i soevn af et vildt tordenvejr, som vi kunne ligge og se fra vores telt.
De 2 naeste dage foregik i Kakadu, som er en gigantisk nationalpark. At koere fra en sevaerdighed til en anden tager timer - og vi skulle se 3! Vi startede med at se aborginernes vaegmalerier oppe i den nordligste del af nationalparken, et meget smukt omraade. Det er vaerd at naevne, at aborginerne ikke ansaa 'kunsten' for kunst. Vaeggene var for dem bare tavler, hvor de videregav information om naturen, jagt og skabelsesberetninger.
En anden fed oplevelse i Kakadu var vores Yellow River Boat Cruise, altsaa krokodille-jagten. Vi fik set et hav af forskellige flotte fugle, og da ogsaa 4 krokodiller ganske taet paa - det er virkelig nogle enorme dyr...
Sidste stop blev en del anderledes end forventet: Da den vaade saeson saa smat er ved at vaere ovre toerrer mange mindre floder saavel som vandfald ud. Floder der til tider maaler 12 meter i hoejden og 20 i breden er nu reduceret til smaa aaer. Vi saa derfor to mindre vandfald, som vist nok var saa smaa at der ikke laengere var krokodiller i dem, altsaa svoemning tilladt! Og det gjorde vi saa ;-)
Herfra endte vi tilbage i Darwin, hvor vi er i dag. Den sidste aften paa turen brugte vi i faellesskab med spisning, oel og fest paa den lokale Monsoon Bar - der var gang i den!
Vi er nu klar til at tage afsked med Australien, og flyver senere i dag til vores rejses sidste destination: Bali.
Foer dette vil vi dog lige runde Australien af med manner, og markere nogle af de sjove, skoere, gode og daarlige ting, som landet har givet os:
Australiens optur: Selvom vi har haft mange virkelig fede oplevelser her i Australien, bliver vi noedt til at sige, at det at sove i swags under aaben himmel i den moerke, toerre, varme oerken klar har vaeret en af de bedste og mest anderledes oplevelser her.
Australiens nedtur: MYG!!! Vi har virkelig faaet mange myggestik og insektbid de sidste to uger. En anden nedtur var at vi ikke kunne klatre op paa Uluru. Dette skyldtes at aborginerne helst ikke vil have at turister betraeder deres sten - vi er simpelthen ikke vaerdige, fordi vi ikke forstaar os paa helligheden ved dette sted, som vi foroevrigt ikke maa laere, fordi vi heller ikke er vaerdige til denne viden ;-) Aborginerne 'fik' deres sten tilbage af den Australske regering for en del aar tilbage, mod loeftet om at vi forsat matte klatre op paa den. Med stenen fik de ogsaa ansvar for at forvalte parken og parksikkerheden. Derfor lukker de stenen naar temperaturen overstiger 36 grader - altsaa naesten hver dag!
Australiens griner: I lufthavnen fra Brisbane til Alice Springs fik vi en lille gave af en kinesisk rengoeringsmand. Han havde set os rydde lidt op der hvor vi havde siddet, og generelt pjatte lidt med hinanden, og han tog derfor kontakt og sagde paa gebrokken engelsk, at vi da var et soedt par, og at denne bog var til os - 'The Secret to Family Happiness'!
Det laerte vi: Blandt de talrige kulturelle facts og historier vi har faaet fortalt er nogle af de fedeste: Da de Engelske nybyggere kom til Australien var de mildest talt intetanende over for hvordan Australien saa ud. Det betoed at nogle forsoegte at krydse oerkenen med et klaver og andre saagar en baad. Derudover havde de helt galt fat i Austalien, og mange omraader hedder i dag alt muligt vaas, fx de 3 floder i Kakadu hedder North-, South- og West Alligator River, fordi en englaender saa en masse 'alligatorer' i disse. Det forholder sig bare saadan, at Australien kun har krokodiller, men navnet er blevet haengende! Et sidste grin er det faktum at Australien i dag er hjemland til verdens stoerste kamelpopulation, saa mange at de aarligt eksporterer 1000 vis til Mellemoesten.
Det var vist alt for nu - vi ses saa snart, der er bare to uger til vi igen har dansk jord under foedderne, og vi glaeder os meget til at se jer alle :-)
Knus og kh fra Asbjoern og Maiken
- comments