Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Så har der atter været gang i oplevelserne for pigerne (og den eneste lille dreng) på Bonita.
Denne gang gik turen mod den lokale pool sammen med mødrene på hjemmet og deres børn, samt en håndfuld andre piger, der af flere grunde ikke går i skole. I alt 10 piger og lille Frances.
Disse piger bruger hele dagen på hjemmet, og kommer stort set aldrig ud, så der var forståeligt nok smil op til begge ører på dem alle, da vi hentede dem om formiddagen.
Vi kørte til poolen (hvor vi 4 har medlemsskab), hvor man mod betaling kan bade og bruge deres andre faciliteter såsom fodboldbane og poolbord.
Pigerne sprang straks i vandet og blev der stort set resten af dagen, kun afbrudt frokost. Pigerne måtte selv vælge fra menukortet, hvilket vi så som en mulighed for at de kunne få fx burger, pizza eller sandwich. Men suprise suprise, samtlige piger valgte ris og kylling, som er det de får hver aften på hjemmet. Lidt underligt de ikke turde prøve noget nyt, men det vigtigste var at de selv fik lov at bestemme.
De tre små "babyer" på ca 18 månedervar lidt sværer at få i vandet. Det var helt tydeligt at det ikke er noget de er vant til. Men det med tålmodighed og de større pigers hjælp (de nærmest kastede dem i vandet, hvilket vi syntes var voldsomt, men sådan gør man åbenbart hernede) lykkedes det os at gøre de små til semi-vandhunde.
Det blev til 5 timers svømning, boldspil, grinen og hygge hvor alle havde en helt fantastisk sjov dag.
Dagens omkostninger for svømning og frokost blev omkring 400 kr, hvilket vi syntes er "små-penge" ift de store smil og taknemmelige blikke pigerne gav tilbage!
Vi fortalte pigerne at pengene til dagen og til de andre oplevelser de har fået/vil få kommer fra venner og familie i dk. Vi skulle hilse mange gange og sige tak!
Der er lagt billeder fra svømmedagen (og fra den danske fødselsdag) ind i gruppens billeder.
Vi takker igen jer alle, for at hjælpe os med at gøre tøsernes liv, lidt mere spændende!
På "de danske pigers vegne" - Lone M
- comments