Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Aller først tusind tak for jeres donationer til pigerne på hjemmet. Vi har pt fået indsamlet knap 4000 kr. Og det er jo mere, end vi overhovedet turde håbe på efter kun en lille uge.
Den første plan vi har for pigerne, er at holde en dansk fødselsdagsfest på hjemmet, med skattejagt, fødselsdagssang og alt hvad der ellers hører sig til!
Vi vil løbende opdatere jer med, hvordan det går med indsamlingen og hvad jeres donationer går til!
Og så til lidt oplevelser:
Vi har i denne weekend alle fire knoklet med at få openwater dykker certificat. Men desværre blev Kimmie og Sheila syge i går, og kunne derfor ikke deltage i den afsluttende teoretiske og praktiske opgaver i dag, så de må på den igen i næste weekend.
Men Helle og jeg er nu de stolte indehavere af vores certificat! Og weekend har været så fantastisk. Fredag startede vi med 6 timers teori hjemme hos vores dykkerinstruktør Simon. Det var hårde 6 timer og kroppen er bestemt ikke vant til, at sidde så længe på skolebænke. Men stoffet var rigtig spændende, så tiden fløj! lørdag skulle vi så til et resort på Mactan, hvor vi skulle lave en masse øvelser i en pool og inden frokost på et beachdyk (dyk hvor man går i havet fra stranden), og lave de samme øvelser bare i saltvand.
I dag var helt klart den mest interessante dag. Vi startede med at få overstået den teoretiske eksamen (hvilken vi selvfølgelig begge bestod) og derefter satte vi kurs mod "havnen" hvor vi gik ombord på en stor båd og drog afsted mod en lille Ø, ca 15 min sejltur fra Mactan. Her skulle vi have to dyk, hvor vi igen skulle lave forskellige øvelser, men også bare nyde de helt fantastiske omgivelser: Fisk i alle afskygninger og regnbuens farver, ekstreme koraller og et lille, men fedt, skibsvrag. Det var helt ubeskriveligt.
Generelt var det bare en super dag på båden og under vandet, hvor vi nød omgivelserne, solen og havet!
Her til aften sidder vi så og nyder vores nye certificat, billederne fra dagen og bare hele oplevelsen! Vi har allerede planlagt den første weekendtur, hvor vi skal bruge vores nye bevis:-)
Ellers går hverdagen sin "vante" gang. Vi har selvfølgelig allesammen dårlige dage og trælse perioder hvor vi virkelig savner at være hjemme i Dk, hvor man bare kan være sig selv. Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at være så tæt sammen. Men jeg syntes at vi er gode til at passe på hinanden og give hinanden plads.
Vi håber alt vel derhjemme.
Mange våde hilsner fra den nye Pingo - Lone:-)
- comments