Saa er vi kommet til Bangkok og har vaeret her et par dage. Dermed er det blevet tid til at kigge tilbage paa vores tur i Australien, og samtidig er det blevet tid til at opdatere min blog. Som man nok allerede nu kan hoere bliver det her et af de meget lange blogindlaeg, saa nu er det tid til a hente en kop te og finde en bloed pude til ryggen.

Sidste indlaeg sluttede med at vi stortset var paa vej ud for at se pingviner gaa i land. De pingviner der gaar i land paa Phillipe Island er Dvaerg pingviner, og logisk nok den mindste pingvin race der findes. Dvaergpingviner er ikke mere end 30 cm hoeje, hvor imod de stoerste pingviner, Kejser pingvinerne er omkring 120 cm hoeje. Paa Philipe Island gaar der hver aften i skumringen en hel masse dvaergpingviner i land for at komme op til deres rede pladser og unger. Pingvinerne bliver i land 2-3 dage foer de igen svoemer ud i nogle dage for at fiske. Det var super sjovt at se alle de smaa pingviner komme i store flokke op paa land, det er tydeligt de er lavet til at svoemme og ikke til at gaa.
Dagen efter tog Per tidligt afsted, han skulle ud og sejle med en fiske baad. Bjarke gik en lang tur det meste af formiddagen, mens Agnes og jeg satte os til at faa et overblik over de naeste par dage. Om eftermiddagen blev der tid til en tur ud til stranden, hvor der endnu en gang skulle proeves kraefter med at surfe. Vejret var meget stille den dag, saa boelgerne var ikke saa hoeje.
Den 5. marts tog vi videre fra Philipe Island turen gik i foerste omgang til Wilson Promatory national park hvor vi gik en fin lille picnik tur i en skov der var tydeligt maerket af sidste aars voldsome skov braende. et var sjovt at se hvordan traeerne alle sammen var braendt af i de yderste lag i barken, men det var meget faa hvor ilden virklig havde faaet fat, og havde braendt traeet helt ned. Efter vores gaa tur gik det videre til Foster hvor vi valgte at overnatte. Til vores store skuffelse var der ikke saa meget by, og til endnu stoere skuffelse fandt vi ikke nogel Foster's. Efter senere undersoegelse af det interessante emne fant vi frem til at Foster's oel blev stiftet i Melbourne og at de ikke saelger sarligt mange oel under navnet Foster's, men dog en lang raekke af de andre oel vi har nydt paa vores tur kommer fra det samme firma. Undersagelserne bygger paa den fatastiske og altid paalidelige kilde Wikipedia og en snak eller to med de lokale oel enthusiaster og kender, som nemt findes overalt.
Skuffede over vores smaa resultater paa oel omraadet aftene foer drog vi afsted for at se det "legendariske" vandfald Agnes Falls. Det vi fandt var meget intteresant, i et land hvor de mangler vand er det sendigt at tage det fra flodene over vandfaldet, saa er der mere tryk paa, hvilkes betyder at det vand der loeber ud over Agnes Falls ikke er de store maengder, rent ud sagt var det et lidt sloejt vandfald. Det er en helt ande histore med byen Agnes, den var et syn for guder, med tre gaarde inde i det man kan betegne som selve midt byen, down town om man vil, og et kaempe forstads kvarter bestaaende af en fjerde gaard. Vi skulle selvfoelgelig havde et billede af Agnes, altsaa pigen, sammen med by skiltet. Det var paa det tidspunkt hvor vi steg ud af bilen vi virkelig oplevede byens sande aroma, den soede duft af ensilage ramte os i sommer varme og vi blev klar over at Agnes var et sted hvor man kun kunne vaere lykkelige. Vi var desvaerde tvunget til at drage videre. Vi koerte til Lakse Entrence som skulle vaere hovedstaden inden for saefood i Australien, der spiste vi en sen men laekker frokost. Tjeneren paa stedet var meget opsat paa at vi skulle tage net til starnde, der blev den weekend afholdt Victoria mesterskaber i Surf liverednign. Der var en lang raekke decipliner baade paa land og i vand. der blev ogsaa konkureret i en masse forskelige aldersklasser. Det var meget sjovt at se. Vi koerte lidt videre for ikke at ende med at faa alt for lange koere dag. Da vi korte gennem en lille by, kun faa km fra der hvor vi havde besluttet at overnatte, kom vi lidt for langt et sted hvor vi ville havde drejet og da vi saa bakkede de 5 meter tilbage ramte vi en bil der koerte bag ved os. Der var heldigvis ingen personer der kom til skade, men bagende af vores bil saa ikke saa godt ud. Vi talte med biludlejningsfirmate og de sagde at hvis vi kunne koere bilen til deres naermste kontor kunne vi faa en anden. Vi valgte, efter en overnatnig paa den naermeste camping plads, at fortsaette mod Sydney, selvom bagagerummet nu skulle pakkes via bagsaedet og der manglede et lygte glas. Vi valgte ogsaa at vi ikke bre ville koere de 750 km til Sydney hurtigs mugligt pga. af et lille uheld, saa den 7. marts stoppede vi et stykke tid i Eden, hvor de havde et meget interessant spaekhugger og hvalfanger museum, foer turen gik til dagens endelige destination, Narooma, hvor Per efter manglende resultater paa foerste baad havde arangeret endnuer baad fisketur. Den 8. var det meget blaesende og pers fisketur blev derfor aflyst, det foerte til beslutnigen om at vi keorte til Sydney en dag foer foerst planlagt. Det skulle bliver rart at faa styr paa vores situation med en oedelagt bil og komme videre med vores rejse. Da vi kom til udlejningskontoret var det dog ikke helt den samme melding vi blev moedt med som vi havde faaet oplyst i telefonen. da det var vores egen skyld at bilen var gaaet i stykker kunne vi efter deres politik ikke faa en bil i resten af den periode vi havde betalt for. Den udmelding blev diskuteret et stykke tid, frem og tilbage, med baade store og knapt sa store bogstaver til vi til sidts maatte erkende at vi ikke fik en bil med derfra igen. Der stod vi saa, i naerheden af Sydney lufthavn et godt stykke uden for Sydney, uden en bil og uden et sted at sove. Heldigvis var Laura, Johanne og Louise i Sydney paa samme tidspunkt, vi fik en adresse paa det hostel som de boede paa, tog an taxa det hen. Vi fik et vaerelse og kunne endelig slappe lidt af, selv om vi alle fire var ret fusterede. Det Hjalp dog meget i hverttilfaelde paa mit humoer da vi lidt efter moedte Laura, Johanne og Louise. Vi havde en hyggelige aften hvor der blev udvaekslet en masse gode, sjove og spaendene historier fra voers respektive rejser.
Efter som vi ikke havde nogen bil og vi havde moedt nogle kendte hovder besluttede vi at vi ville opleve Sydney foer vi igen ville gaa i frilufts mode og vandre en tur i Blue Mountians. vi var nu 7 mennesker sammen og der var selvfoelgelig forskelige ideer om hvad der skulle opleves, saa vi drog alle ud paa lidt forskelige ting. Den 9. tog de fleste af os til Bondi Beach for at faa testet surfe muglighederne ud paa hver vores individuelle niveauer. Agnes, Per og jeg der havde surfet lidt foer fandt ikke den store morskab i de, pga stille vejr, ret smaa boelger, mens Louise og Johanne der havde valgt et surf kursus var meget galde for boelge stoerelsen.
Om aftenen kunne vi alle sammen blive enig om at vi skulle i biografen Vi skulle se Alice in wonderland i 3D. Det mest fantastiske ved den biograftur var dog baade for Pers og mit vedkomende popkorn maskinen, med flere stor tanke med popkorn, transporbaand og sluser var det en oplevelse der kunne faa mange drenge med sans for teknik til at gaa helt i selsving. Det er desaerde ikke saa mange biografer der er glade for kamera, derfor er vidunderet ikke blevet foreviget, men os der har set det mindes den popkorn maskine. Efter filmen og en hel del popkorn bliver man jo lidt toerstig saa vi skulle selvfoelelig finde ud af hvad Sydney havde at byde paa inden for oel.
Den 10. havde vi en stille formidage, jeg fik aflagt en tandlaege et besoeg, selvom mine fortaender skulle vaere faerdige med at gaa i stykker sidste sommer da jeg fik lavet krone paa dem, var der nu faldet et stykke af kronen som skulle repareres. Om eftermidgen skulle Drengen, Laura og Johanne ud og se paa den olympiske by. Der var ikke saa meget at komm efter, men vi ik da set en hel del forskelige stadions og naar man proevede rigtigt haard kunneman godt forstille sig den hoeje steming. Der blev da ogsaa luftet en del planer om London 2012.
Den 11. havde jeg sat dagen af til at vaere sammen med Luara foer de skulle videre til Bangkok. Vi startede med at gaa paa Haymarket for at koebe souvenirs. derefter gik turen til PowerHouse museum, hvor de havde en hel del forskelige spaenden udstillinger, lige fra damp maskiner til 80 mode, over rumfartoejer, rummisioner, computer udviklig og moderne desigen. Vi tog vider med den medet omdiskuterede monorail til noget knapt saa teknik praeget nemlige den stor botaniske havd der ligger som et fristed stortset i midten af Sydney. En lille morfar i grasset og solen med kaersten i armene er nu en dejlig ting. Fra denne lille hyggestund gik vi op til operahuste for at faa det obligatoriske billede fra trappen.
Degen efter var dagen hvor Laura, Johanne og Louse skulle videre til Bangkok. Det var meget vemodiget at sige fravel til dem efter nogle hyggelige dage sammen.
Den 13. gik vi lidt i tomgang, Per, Bjarke og jeg havde planer om at skulle ud af byen den foelgende dag, og vi ville forsoege at faa mere styr paa vores situation. Det var meget svaert, at finde ud af noget om Blue Mt's, alle de toris informationer der ligger i Sydney ved kun noget om Sydney. Saa vi valgte at vi bare skulle proeve lykken og tage der ude. som sagt saa gjordt. Vi tog toget til Katomba den 14. for at begynde vores vandretur der fra. Vi fandt et infocanter der kunne hjaelpe os med at planlaegge ture og vi fik alt det praktiske paa plads. Efter som vi havde bruge meget tid paa planlaegnign og trabsport kom vi sent igang med at gaa saa det blev en kort foerstedag. Det baetoed at andendagen blev lang og nar det samtidig var der vi havde de store stigninger blev vi taevet godt i gennem. Det var tydeliget at vi alle tre havde spist godt og lavet knap saa meget fysisk. Selv om det var en haard dag fik vi en hel del sjove oplevelser, vi stoedte paa en vild gris der gik og roede i jorden. da vi kom frem til vores lejerplads var den fine graesplaen blevet indtaget af en stor flok kenguruer saa vi havde deres selvskab mens vi lavde mad, det var meget sjovt.

Der blev jeg saa lige afbrudt af en 7-dags treking tur der ligepludselig blevet rykket 40 min frem. Det betyder at jeg nu er i Chang Mai mens jeg skriver om de sidste par dage fra Australien, og maaske noget om Hvores foerste gode dage i Thailand

Den 16. marts afslutede vi vores vandretur ved at gaa til den meget lille, naesten kun tourist, by Jenolan hvor vi blev samlet op kl 2 af en bus som vi koerte med tilbage til Katomba hvor fra vi tog toget tilbage Sydney hvor vi andkomomkring kl 8 om aftenen. I loebet af dagen fik vi en sms fra Agnes om at hun ville forlaenge sit ophold i Australien med 10 dage, fordi hun var blevet saa glad for at surfe. Det betyder at bjarke og jeg tager til Thailand 2 mand, saa maa vi se havd det bliver til med Agens, men jeg tror hun inhaenter os paa et tidspunkt.

Den 17. skulle vi flyve videre til Thailand. Vi skulle tjeke-in lidt i 4. Formiddagen blev brugt paa at pakke Per der skulle videre hjem til Danmark skulle havde en ekstra taske med hjem med de ting vi ikke havde brug for laengere saa ale vandre stoevler, ligunderlag og uldtroejer blev lige pakket om der og sendt med per hjem. Til frokost gik vi ud og spiste, vi skulle havde de sidste kartofler foer vi skulle til at leve af ris og nudler gennem de naeste par maaneder. vi kom lidt sent, men sikkert til Bangkok, vi vcar forberedt paa den sene ankomsk og havd labvet en aftale med vores hostel saa det forloeb uden problemer. I Bangkok lufthavn sagde Bjarke og jeg farvel til Per der fortsate videre til Danmark.