Ganske rigtigt skete der ikke saa meget den 30. marts, vi fik chillet lidt ved poolen indtil vi om eftermidagen fik taget os sammen til at koebe snaks og puder til den foelgende dags bustur. Vi fik ogsaa talt med Agnes og aftalte at moedes igen den 6. eller 7. i Laos hovedstad Vientiane

Den 31. Bjarkes foedselsdag blev fejert paa festelig vis med at staa op og vaekke receptionisten paa vores hotel saa vi kunne tjekke ud, og derefter tage busen stort set hele dagen, fra Chiang Mai til Chiang Khog. Da vi kom til Chiang Khog tog vi direkte med en baad over Mekong floden som paa det sted agere graense mellem Thailand og Laos. Det var ikke noget problem at komme ind i Laos, det havde vi heller ikke regnet med, efter en halv times papir nusseri kom vi ind i Laos i byen Houei Xai. Det foerste vi gjorde da vi havde faaet vores visum var at koebe billeter til slow boat fra Houei Xai til Laung Parbang. Det tager 20 timer fordelt over to dage at sejle med slow boat ned af Mekong floden, paa den aarstid vi var der, det gaar hurtigere naar der er mere vand. Om aftenen blev det tid til at fejre Bjarke, det blev gjordt paa behoerig vis med et par BeerLao, som vi senere har fundet ud af at de saelger over alt i Loas, og det er nu ikke saa skidt for de smager udemaerket skulle jeg hilse og sige.
Dagen efter skulle vi saa afsted med den beroemte slow boat, det var tydeligt paa dem der var med baaden at det er en tur der er anbefalet i Lonly Planet, mange turister, selvom der dog var en smule lokale. Det var en meget sjov oplevelse at sidde paa den baad og vide at man bare skulle vente de naeste to dage, og paa samme tid kunne man sidde og kigge paa alle de folk der lavede en hel masse forskaelige ting inde paa breden, der var gang i toej- og opvasvask, fiskerigt, badnigen. Flere steder saa vi vandboefler der laa langs breden, eller ude i vandet. Paa et tidspunkt stoppede baaden paa et lidt maerkeligt sted, og faa secunder efter virmliede det med boern i alle stoerelser der ville saelge cola, oel, cigeratter, chips eller havd man ellers kan oenske sig og masske til rimelige priser, hvis man da ellers havde handels genet i orden. Det var dog et endnu vaere gedemarked da vi kom frem til Pak Beng hvor vi skulle overnate. der hvor baaden lagde til stod der representanter fra alle byens Guest Houses, alle sammen med de bedte priser og bedste fasiliteter, naar man var ved at tale med den ene om priser, var den bedste maade at faa presset prisen ned paa at begynde at tale med en af de andre. Vi fik en god pris, men var ikke dem der fik de mest maerkvaerdige tilbud, der var tre engeleske drenge der ret hurtigt fandt ud af at de syndes det ville vare snedigt at faa oel og whisky med i prisen, det blev en ret interessant handel da de forsoegte at tale med tre forskelige steder paa samme tid, jeg ved ikke hvordan det endte, for de stod de stadig da vi gik.

den 2. gik turen videre til Laung Prabang, denne gang i en lidt mindere baad pga den lave vandstand, der var dog ligsaa mange mennesker som den foerste dag, saa baden var fyldt. oplevelserne var naeste de samme, derfor fik man for alvor tid til at teanke paa en hel masse forskelige, baade smaa og lidt stoer spoergsmaal, naar man da engang imellem fik naesen trukket ud af sin bog. Da vi kom frem fand vi et super Guest House.

Vi havde ikke de store planer for den 3. men i loebet af formidagen fandt vi ud af at det kunne vaere meget sjovt at se et af de lokale vandfald, det laa lidt uden for byen saa vi lejede et par cykler, da vi kom tilbage til vores Guest House talte vi med ham der sad i receptione om hvordan vi fandt der ud, han havde et godt engelsk og kunne hejaelpe os med det meste, selv om han syndes det var en sjov ide at cykle der ud, han mente ogsaa at det var "good for motion", det lod vi os ikke afskraekke af og koerte galde af sted derud af, hvad vi ikke lige havde foet fortalt af vores hjaelpsomme ven var at der var et bjergpas mellem Laung Prabang (LPB) og Tad Sea (vandfaldet). Naar vi ikke var ved at doe pga af bjerget, var vi ved at gaa til af varme. Vi fik dog klaret de 12 km der var ud til landsbyen med vandfaldet. Vi satte cyklerne foer vi gik igennem den sidste landsby, mest fordi vi blev stoppet af en stor bum. Det var meget sjovt at gaa igennem landsbyen, der var ikke noge der talt engelsk, men alle smilte og var glade, de kiggede lige saa meget paa os som vi kiggede paa dem. det sidste stykke hen til vandfaldet skulle man sejle, da vi skulle ind i omraadet med Tad Sea skulle vi betale en lille smule, for en billet, af en eller anden sjov grund, og her undskyldte de meget at der ikke var saa meget vand, og ganske rigtigt, det flotte vandfald vi havde set paa billederne var ikke saa prangende naar der ikke rigtigt var noget vand, her kan man for alvor tale om at det var vejen og ikke maalet der var det interessante, for baade Bjarke og jeg var enige om at det havde varet en god tur, selvom vi endnu ikke havde kaempet os tilbage over bjergpasset. Denne gang valgte vi dog at bryde turen lidt op med en cola under vejs. Om aftene stod den paa oel og fodbold, det var en sloej gang fodbold, men vi moedte nogel hyggelige mennesker. Den foelgende dag blav pga det hyggelige selskab, eller oelne, kortet lidt ned fordi vi sov en hel del af den vaek, vi fik dog set paa det obligatoriske tempel i LPB, Phu Si, som i seig selv ikke er saa flot, men det laa paa en hoej midt i byen saa udsigten fra toppen var god. Vi fik ogsaa koebt busbilleter til Vientiane til den foelgende dag. det gjorde vi for nemheds skyld ved et af byens touristbureauer, det skulle vi ikke havde gjordt. Den 5. kl 8.00 blev vi samlet op af en tuk-tuk der skulle koere os til bus statione hvor vi skulle koere videre fra kl 9.00. Paa bus statione skulle vi tjekke ind, og faa vores endelige billeter, ved tjek ind skrenken fik vi saa besked paa at de billeter vi havde var til den bus der lige var koert nu her kl 8.00, og da vores eneste kontakt, tuk-tuk chauffoeren var koert, endte det med at vi betalt 50pct oven i for at komme med bussen. Vi har talt med touristburreauet, og dee siger at de har fundet ud af at de har lavet en fejl og vil gerne give os de 50pct igen, hvis vi selv kommer og henter dem i LPB, saa hvis der er nogen der skal til Luang Prabang lige om lidt kan de lige hente 115 000 kip for os (lige knap 80 kr). Da vi foerst var kommet med bussen gik det dog uden flere problemer til Vientiane. Den 6.apr gik vi paa Laos national museum. Det bestoermest af alt af krigs billeder hvor "Folket" har slaaet "US. imperalists and there puppets" de blev fuldt op af biller af Marx og Lenin samt en masse gamle rustne vaaben. Det var meget sjovt at se, men ikke et sted hvor man kunne bruge voldsomt lang tid.

Den 7. fik vi igen selvskab af Agnes, efter hendes surf eventyr. Da den store gensynsglaede havde lagt sig lidt, gik turen paa marked. Vi haved ladet kortet ligge paa vores guest house, vi fandt ogsaa ret hurtigt et marked, men ikke helt det marked vi havde kigget efter. Paa markedet solget de en masse forskeligt koed, det foerste vi gik igennem lignede et almindeligt koed marked, men da vi kom lidt langere ind var det pludseligt fisk, poser med smaa froere, slanger og indsekter, alt sammen levende, der dominerede markedet. Om eftermidagen tog vi ud til en swimming pool for at kunne udholde varmen, det var meget fugtigt og et godt stykke paa den anden side af 30 grader, den swimming pool vi kom ud til var mest af alt brugt af folk fra Laos og der var ikke saa mange af dem der talte engelsk. Foerst var der et par gutter der gerne ville laere at svoemme brystsvoemning, men det gik ikke saa godt. Bagefter var der nogle andre der gerne ville svoemme om kap, de havde abeselut ingen teknik, men gik op i det med liv og sjael. Senere fik jeg mig en snak med en af dem, han ville gerne snakke for at traene sit engelsk , hvilket der ogsaa var svaert brug for, alt hvad jeg fik ud af "tale" med ham en halv time var at de fleste af de gutter der var i swimming poolen studerede paa en eller anden form for militaer akademi. Naar personen man talem med har svaert ved at forstaa naar man spoerger om hans navn er der lang vej igen, men det var meget sjovt.

Den 8. var Bjarke og jeg i Budha park, Agnes udforskede Vientiane paa cykle, parken bestod mest at en masse stoebte figure, hele parken var blevet opfoert af en excentriker i 1950'erne og havde derfor ikke megt historisk betydning, men det var et sjovt sted.

Den 9.apr tog vi en gammel skrammel bus til Vang Vieng, Laos svar paa, sunny beach, hvor hoved atraktione er tubeing, det handler om at glide ned af floden i en badering, mens man forsoeger at besoege flest muglige barre og drikke flest muglig Beer Lao, det er ikke lige grunde til at vi er her, vi har dog udnyttet at de viser film paa nogel af barrene. Vi er mest kommet her op paa grund af deres klatre muligheder og deres grotter. I gaar var Agnes og jeg ude og klatre hele dagen, vi havde lejet udstyr og saa gik vi paa opdagelse paa de mange forberedte ruter der er i et omraade uden for byen. Vi havde en god dag med en masse udfordringer. Ude i omraadet moedte vi nogle andre der ogsaa havde givet sig i kast med at klatre, de var dog paa et naaet hojere niveau end vi er, men det var meget hyggeligt at noerde lidt klatring igen.

I dag, har jeg brgt dagen med bene oppe paa en cafe hvor de har vist Family Guy en god maade at haegde lidt af rejse raeset paa.

I morgen gaar turen videre mod Phosavan, somm ligger paa vores rute mod Vietnam.