Vi ankommer til New York og finder os et hotel lidt udenfor downtown, fordi det er billigere og fordi trafikken er kaos derinde. Vi skal have noget at spise og ser at der ligger en Wendy's lidt nede ad gaden, som på det givne tidspunkt er det mad som er tættest på.

Vi kommer op til skranken.

"auw meh ie elp ya?"

"what?"

"AUW MEH IE ELP YA!!?" (how may I help you)

Ja, det ikke lige sådan til at bestille mad fra en inder som ikke snakker særligt godt engelsk og tilmed har bøjle på. Torben og Martin kom nogenlunde smertefrit igennem, og det gik også okay for det meste, men der var lige et par misforståelser undervejs.

"wunt cooke?"

"øhhhhh, no thank you"

Rune var ikke sikker på hvad han sagde så han takkede pænt nej, men da han så pegede på sodavandsmaskinen og tilmed cola'en, så kunne man godt tænke sig til at han havde sagt "want coke?"

Rune takkede pænt ja (efter lidt hjælp fra Martin), nu hvor det kryptiske spørgsmål var blevet underbygget af et foruroligende flamboyant håndkast imod sodavandsmaskinen.

Vi fik alle noget at spise og det var jo formålet og så var vi klar til en god seng.

Inde på Manhattan fik vi hurtigt meldt os til en bustur rundt over hele øen. Vi startede med at få den bedste guide, Hans, en tysker som meget vel kunne sammenlignes med Ole Henriksen, både af udseende og væremåde. Hans charme og trang til at sammenligne alt med Sex and the city gjorde kun, at hans drikkepengebunke blev større og større. Ingen af de andre guider som vi fik de andre dage kunne rigtigt komme op på hans niveau, dog på nær en enkelt episode med en langhåret hippie guide, hvor to par blev uenige om hvem der først havde fået et par pladser. Hvorefter taberen (faren) som ikke fik pladserne, nægtede at sætte sig ned i bussen, alt imens bussen kørte frem. Lysreguleringer og skilte var få centimeter fra at ramme ham i hovedet utallige gange, men han nægtede at sætte sig ned på en anden plads sammen med hans søn. Vores guide blev mere og mere fortvivlet, eftersom ingen hørte på hans instruktioner om at sætte sig ned under kørslen, valgte han i stedet bare at kommentere hvad der skete: "Welcome to the bus of death, those of you who doesn't want to get blood splashed all over you can leave the bus at the next corner." "Sir, please sit down sir!?" Osv.

Udover de fantastiske busture fik vi set times sqaure, frihedsgudinden, ground zero, empire state building, cantral park, broadway, wall street og mange af de andre obligatoriske seværdigheder i New York City og på sidste dagen fik alle også shoppet lidt i de mange fashionable og meget store butikker. En dejlig/sjov/spændende oplevelse at have på cv'et. Vi besluttede os for at sætte kursen mod Washington, DC og det hvide hus. Fortsættelse følger…