Profile
Blog
Photos
Videos
På vejen imod San Francisco blev lysten til leverpostej og æbleskiver lige pludselig større, så vi skulle da lige forbi Solvang, som ifølge byen selv er så ærkedansk som den kan blive. Desværre havde vi lige være på Mac Donalds, så det var ikke sulten der plagede os mest. Byen var ellers fyldt med skilte, som reklamerede med Smørgaasbord (et ord som bruges meget i Danmark). Torben og Martin havde dog lige plads til et par æbleskiver, som blev skyllet ned med noget hindbærmarmelade og en Carlsberg. Efter en vandretur rundt i byen hvor vi prøvede hollandske træsko og så på bindingsværkshuse, var det ved at blive tid til at komme videre. Så vi kørte ud til kysten hvor vi for første gang så søløver, som lå og solede sig på molen imens at de gøede og knurrede af hinanden.
Næste dag havde vi bestemt os for at besøge Hearst Castle, som lå et lille stykke fra hvor vi havde overnattet. Slottet var blevet bygget af Hr. W.R. Hearst igennem 1920'erne og 30'erne. Vi kom på en guidet rundtur, som viste det meste af hans slot. Det var nogle imponerende ting han havde bygget, især de to swimmingpools som både var inde og udenfor. Desværre var vi på tur med nogle meget dumme og ej engelskforstående kinesere, som ikke kunne forstå at man ikke måtte røre noget på turen. Der blev bl.a. gået på antikt trægulv, hvor man skulle blive på gulvtæppet og der blev slået på marmorsøjle med en ipod, så guiden gentagne gange måtte råbe: "Please don't touch the marble". Udover den irriterende flok af kinesere, så var turen god og spændende med en masse kunst som Hearst havde skaffet hjem fra mange forskellige verdensdele.
De næste fem dage brugte vi i San Francisco. Den første dag brugte vi på at spille golf oppe på toppen af San Francisco. Vi lejede to golfvogne og så gik det ellers derud af "sådan da". For pludselig blev det mørkt og så kom kulden, det resulterede i at en helt almindelig golf tur forvandlede sig til en gang "running golf", da det var den eneste måde at holde varmen på.
Den næste dag var vi nede ved havnen, her så vi og kom ned i en ubåd som havde tjent under 2. Verdenskrig. Derefter fik vi set på Golden Gate, og vi fik da også lige smidt et ben ud på den, da det jo hører sig til. Efter Golden Gate ville vi gerne have været ud på Alcatraz, men der var desværre booket helt op indtil om mandagen. Så vi valgte at købe nogle billetter til om mandagen, selvom at vi allerede havde bestemt os for at køre imod nord på den dag (så måtte vi jo bare ta' at stå lidt før op for en gangs skyld). Om aftenen da klokken slog 12, fejrede vi Michaels fødselsdag med pakker, kortspil, Budweisers og Indiansk fødselsdagssang, så godt som vi nu kunne huske den: "Hannaaaaaaaaah! Michael, hannaaaaah…".
Nu hvor den lille Michael endelig var kommet op i de voksnes rækker, så skulle vi selvfølgelig ud og køre den næste dag. Vi bestilte en tid til to go cars (en lille gul bil/scooter som man kunne sidde to i), Michael og Martin i den ene, Torben og Rune i den anden. Efter fem minutter havde vi allerede faret vild fra hinanden, så vi fortsatte bare hver på egen hånd rundt i byen.
Om aftenen tog Michael og Torben i byen for at fejre Michaels fødselsdag. Da vi endelig fik nævnt at det var hans fødselsdag, flød drinksene imod os resten af aftenen fra både bartenders og gæster. Klokken 2 lukkede baren og vi måtte vende næserne hjem imod motellet.
Den næste dag brugte Torben på at udforske de stejle bakker i San Francisco. Her så han både på de mange flotte huse og de mange udsigtspunkter, hvorfra man kunne se ud over hele byen. Herefter tog han op for at spille golf, hvor han kom til at spille sammen med tre Amerikanere (som han godt kunne spille op imod i handicap). Imens at Torben udforskede byen alene, var de tre andre taget på Museum of Moder Art inde i byen. Her fik de udvidet deres horisont inden for det nyeste i kunstverdenen. Da Rune, Martin og Michael var færdige med at kigge på kunst indendørs og Torben var færdig med at se på kunst udendørs, mødtes begge parter tilbage i vores knap så kunstfærdige motelværelse, hvor det stod på popcorn og tv resten af aftenen.
Næste dag sejlede vi ud til Alcatraz. Vi fik hver især et par høretelefoner, som fortalte os step vis om de forskellige celler, fanger, flugtforsøg osv.. Det var meget interessant og man kunne godt forstå, at man som fange følte sig fortabt hvis man var blevet dømt til at sidde i Alcatraz, det var det sidste sted hvor at nogen som helst ville sidde indespærret dengang. Efter Alcatraz satte vi kursen imod Nord, nu skulle vi endelig op og prøve på at krænge Impalaen igennem et træ.
We'll be back!
- comments