Hej alle,

Saa er det blevet tid til mit sidste blogindlaeg fra Mombasa, men mon ikke jeg lige skrive en lille afslutning fra Nairobi om en uges tid.

Siden jeg sidst skrev er der ikke sket det store arbejdsmaessigt, det har vaeret meget det samme og det har vaeret okay. Tirsdag var min sidste dag paa Restoration skolen, og det var lidt blandet da jeg ikke havde vaeret der mere end 6 dage sammenlagt og dermed ikke kendte eleverne saa godt og det saa ikke var saa svaert at sige farvel, men det var af samme grund lidt som om man maaske ikke havde gjort saa meget for dem og de spurgte meget hvorfor jeg kun var der mandag og tirsdag, men jeg havde jo ogsaa forpligtelser til mit andet arbejde. Hos ’Little Angels’ sagde jeg farvel fredag og det var lidt vaerre da boernene var ret soede den dag og jeg jo havde kendt nogle af dem siden November, dog var de aeldste som jeg kendte bedst flyttet hen af gangen i huset, siden nytaar hvor der var kommet endnu flere til saa jeg ikke havde saa meget med dem af goere i skolen, hvilket var lidt aergeligt, men jeg saa da lidt til dem alligevel.
Dagene i Januar hos L.A. var blevet noget travlere end dagene foer jul. Mest fordi der nu var omkring 40-50 boern hver dag i stuen og som sagt hen ad gangen (Lydia fortalte at der var 70 boern, men saa kan alle ikke have vaeret der hver dag). Det betoed at vi mere eller mindre bare kunne sidde og skrive opgaver til dem i deres boeger, dele dem ud og saa hjaelpe dem der skulle bruge det og saa gaa igang med at skrive i de andre boeger (Engelsk/Matematik, paa lave niveaur til de mindste selvfoelgelig.) Det giver ikke meget tid til at lave noget ’klasseundervisning’ og betoed meget lidt tid hvor boernene rent faktisk fik undervisning, men mange er da ogsaa saa smaa at det vigtigste for foraeldrene nok var at de blev passet. De stoerste af boernene var som sagt hen af gangen, hvor Lydias bror saa hjalp til om formiddagen med at undervise og hjaelpe dem.

Hos familien har der ogsaa vaeret gang i den i Januar, farmand Douglas er stadig hjemme, han kom, som jeg haaber jeg fik skrevet sidst, hjem samme dag som jeg kom tilbage fra safari. Han har udoever en stabil stroem af alle mulige ting til hjemmet, som stole, stoevsuger og nyt koeleskab, betydet at boernene er mere forkaelede og at der er endnu flere der besoeger os. Han har desuden vaeret travlt optaget at at hjaelpe Alice med at holde styr paa byggeriet af den nye tilbygning til Alices skole. Douglas’ bror som bor i London har ogsaa vaeret paa besoeg i denne uge og igaar var de til stor familiesammenkomst i Malindi, en mellemstor by laengere oppe af kysten, hvor Alice sagde at de nok ville vaere hjemme ved 9 tiden om aftenen, men den blev 6 om morgenen inden de var tilbage...
Dagen efter mit sidste blogindlaeg dukkede hushjaelpen Rebecca lidt uventet op igen, hun havde ellers vaeret vaek siden foer jul og familien ventede hende ikke tilbage da de vidste hun var gravid, selvom hun ikke havde fortalt dem det og de lod alle som om de ikke vidste det (Alice havde betalt hendes laegeregning engang hun var daarlig og havde dermed krav paa at vide hvad hun ’fejlede’: hun var gravid). Men barnet maa vaere hos hendes foraeldre eller anden familie, hun snakker stadig ikke om det, men det er ogsaa uden for aegsteskab og det ser man nok lidt strengere paa hernede, saa maaske det hun er bange for. Men hun virker ellers som hun plejer, og det er godt at have hende tilbage, isaer da det har givet Alice lidt mere pusterum i hendes ret travle hverdag, men ogsaa fordi saa spiser vi oftere foer 21 igen : )
Fredag morgen rejste min vaerelseskammeret Evans saa tilbage til sin skole, efter forgaeves at have forsoegt at finde en anden, hvilket havde vaeret svaert bl.a. da nogle ville have ham til at gaa et aar om, nok fordi de planlagde undervisningen over de to aar og ikke et af gangen, gaetter jeg paa. Det betyder dog ikke at der sover faerre paa vaerelset da Badi saa har sovet der nogle naetter og der var da ogsaa blevet noget klemt paa ’Anette’s’ vaerelse inden hun tog afsted torsdag, med hende i en seng, Badi og Tim i en anden, Rebecca paa et liggeunderlag, Katche og Douglas’s soester, der i oevrigt ogsaa har vaeret paa besoeg i en uges tid, paa en madras...

Anette tog som sagt afsted torsdag, med tog til Nairobi og floej hjemad i gaar eftermiddag, for at have lidt bedre tid inden hendes studiestart om en uge. Det var med det samme tog som Lea, Anne og jeg skal proeve paa torsdag, og ja, det er mest for at opleve det da det er baade dyrere og langsommere end bus. Til gengaeld kan man slappe bedre af, ligge ned og sove, se en flot solopgang og saa er det med aftens- og morgenmad, som skulle vaere udemaerket.
Inden torsdag er planen at faa besoegt stranden et par gange inden vi skal hjem til.., sne? Nej jeg glaeder mig nu ogsaa til det Danske vejr, men maa hellere udnytte stranden mens jeg kan. Derudover er det bare at faa koebt de sidste souvenirs og faa pakket og sagt farvel. Jeg foer saa lige et par dage i Nairobi foer jeg skal flyve Mandag aften, hvor ja, der ikke rigtig skal ske meget, men toget har kun 3 afgange i ugen og kunne jo lige saa godt slappe af der som her.

Den utvivlsomt bedste dag i dette aar indtil videre, var jo loerdag d. 17, det var i forvejen planlagt til at vaere en god dag da det var Anne’s foedselsdag og Anette, Lea og jeg skulle paa en fin og lidt dyr, naesten Danske priser, italiensk restaurant og saa bowle bagefter. Det var ogsaa altsammen rigtig sjovt og hyggeligt, men det der gjorde dagen mest speciel var nu at jeg om formiddagen fik et opkald fra min kaere storebror der kunne fortaelle at jeg var blevet onkel – og siden har jeg glaedet mig endnu mere til at komme hjemad : )

Det var det for nu, vi ses om lidt, mvh

Peter