Hej alle,

Her er sket en del siden jeg sidst skrev, saa nu maa jeg hellere lige opdatere igen.

'Hjemme' ved familien gaar det fortsat fint og i soendags lavede Anette og jeg dansk mad til os, kartofler, gulerodssalat(m. Solsikkekerner istedet for rosiner som vi ikke kunne finde), frikadeller (af oksekoed, da svinekoed er svaert at finde her), majskolber(med salt og smoer(eller blue band, smoer der ikke rigtig smelter)), sovs(eller nej, den, ja, klumpede for os, saa vi droppede den) og saa desserten som vidst var det eneste de rigtig kunne lide: frugtsalat af banan, ananas og papaya med vanille yoghurt og chokolade stykker - det var nu ogsaa ret godt...

Vores voluntoer arbejde er kommet ordentligt igang og mandag og de to sidste tirsdage er gaaet med at hakke og rive ukrudt vaek, rense smaa maelkeposer o.l., fylde poserne med jord og goedning og sidst at plante spirer i poserne. Saa de foerste smaa traeer i vores 'Tree Nursery' er nu plantet og det bliver til flere de naeste uger og resten af tiden paa det projekt. Vi var ogsaa afsted en god lang gaatur med laerere og boern derfra mandag, for at se hvor det er planen traeerne skal hen, det er nemlig en stor cementfabrik som har lavet en stor park paa tidligere udgravninger. Saa det er da fint af dem at de ikke bare lader det ligge, og det kan skolen saa udnytte til at saelge deres smaa traeer naar de engang er store nok, og saa gaar pengene til at de kan give boernene frokost paa skolen og andre gode ting.

Og det virker jo altsammen meget godt, men vi tre der er paa projektet foeler nogle gange at vi ikke saa meget er der for at hjaelpe med at plante traeer, men mere fordi de ser os som en mulighed for at faa nogle penge, ved at vi skriver hjem og spoerger efter stoette til skolen. Det er vi i hvert fald mere eller mindre direkte blevet foreslaaet, og vi er ogsaa ved at lave et skilt til projektet hvor vi staar som stiftere, og ikke skulle naevne boern eller personale paa skolen, det virker meget som om det lige skal bruges til at lokke lidt penge herned. Og det giver os ikke saa meget lyst til at forsoege at goere det naar vi opfattes saadan, det skulle nok naermere have vaeret hvis vi selv foelte for det om noget tid og var blevet mere knyttet til stedet, nu skaber det istedet en ldit akavet stemning. Men vi goer vores bedste med at plante traer og hygge os med boernene og ikke at taenke paa det andet.

Paa mit andet projekt er det en anden laerer, Lydia, og jeg og omkring 30 boern i en lille stue, vel ca paa stoerrelse med mit gamle vaerelse ovenpaa derhjemme. De mangler virkelig et rigtigt lokale, saa hun ogsaa kan faa en 'rigtig' medlaerer eller medhjaelper. Her blev jeg saa ogsaa spurgt efter om jeg ville skrive hjem, dog ikke af Lydia, hvilket havde vaeret var det var, men det var saa faktisk af vores kontaktperson i Mombasa, Javan - som jeg kommer tilbage til, saa det synes jeg endnu mere var upassende, men det maa man bare se udover. De fleste af de 30 boern er rigtig soede, der er et par boeller..., men indtil nu har det mest vaeret at soerge for at de lavede deres tests og ikke hjaelp hinanden for meget, i dag var nemlig sidste rigtige skoledag foer jul, dog er der de naeste 2 uger extra ferie undervisning, hvor der nok bliver bedre tid til hver enkelt barn og 'rigtig' undervisning. Det kan vaere lidt frustrerende med saa mange, samt at forsoege at undervise boern paa fra 2-3 til 6-7 aar, naar man kan se at det ikke ligefrem er altid de forstaar hvad man siger og de endnu ikke er saa gode til at vaere stille og hoere efter naar det er mig og ikke deres rigtige laerer der snakker. Jeg er nok heller ikke saa fantastisk til boern i den alder, isaer ikke saa mange. Saa jeg er nok ogsaa en smule aergelig over ikke at have faaet et projekt med undervisning af lidt aeldre boern som kunne forstaa noget mere, og hvor man maaske kunne undervise decideret i fx matematik og ikke 'bare' i at genkende tallene 1-20 : ). Men det er der maaske chance for endnu, da vi har et par uger i december der er fri hvor vi maaske kan undervise lidt paa den skole hvor vi planter traeer, som ikke er helt lukket der. Der er ogsaa mulighed for at jeg finder paa noget om eftermiddagen de dage hvor jeg er ved de smaa boern, der stopper vi nemlig ved 11 tiden de naeste to uger og i Januar er det maaske kun 8-12. Det er altsammen noget jeg er ved at finde ud af pt.

Som i maaske kan fornemme er det ved at vaere lidt traettende at vaere hvid hernede, man opfattes som om man har mange penge og der bliver raabt 'hello mzungu!' og 'how are you!' efter en ret meget paa gaden. Vi er nu ved at synes at det maa vi snart have vaeret her for laenge til, og vi er jo altsaa kommet hertil for at vaere frivillige og hjaelpe lidt, og saa er det traels ogsaa at blive spurgt efter penge... Men det er jo mest bare irriterende og vi forsoeger at ignorere det og fokusere paa boernene : )

Fritidsmaessigt naar vi ikke saa meget faelles i hverdagene, saa her faar jeg laest en del.

I loerdags stod den paa vores foerste tur ude efter moerkets frembrug, da vores kontaktperson, Javan, ville tage med os og soerge for transport, hvilket i oevrigt var med vores vaerstmor's bror's matatu. Det gik altsammen meget godt i starten, vi moedtes ved et lille sted og tog senere videre til et lidt stoerre sted ned til stranden og det var altsammen meget hyggeligt. Vi havde besluttet at tage nogenlunde tidligt hjem, ved 2:00 tiden(Javan havde foreslaaet 4:00, da det nu var den foerste aften ude. Men ved lidt i 2 kunne vi saa ikke finde Javan, saa vi forsoegte at ringe til ham men kunne ikke komme igennem. Saa kommer han saa pludseligt, og meget beruset, gaaende op fra stranden og han var ret vaad. Men han klarer dog lige at foelge os hen til matatu'en, for han forsvinder igen. Matatu'en vil dog ikke starte, selvom vi proever at skubbe, og da vores chauffoer stiger ud for at kigge lidt paa tingene er han saa ogsaa ret tydeligt lidt for beruset. Vi tager det generelt ret koeligt, vi er jo i Afrika. Vi ringer i stedet til den anden kontaktperson vi har her, Beth, som vi senere har fundet ud af er den som MS mener er den eneste ansvarlige her, og som vi altid skal bruge. Hun skaffer os et par taxaer og vi kommer hjem uden, yderligere, problemer. Sa, ja, ikke mere med Javan naar vi skal noget...

Soendag fandt vi saa et nyt godt sted at tage hen naar vi skal lade som om at vi er hjemme igen, en rigtig fin og stor biograf. Her saa vi den nye James Bond, i en sal paa stoerrelse med en i Danmark, og temperaturen var ogsaa i naerheden af Danmark, der var virkelig gang i aircondition - vi sad saa smaat og froes.

Det var det for denne gang, kan desvaerre ikke faa uploadet billeder herfra, men er vidst en dyrere netcafe lidt laengere vaek hvor det skulle vaere bedre som jeg proever snart...

Peter