Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Hermed et sidste blog oplæg for denne gang. Jeg sidder p.t. i Abu Dhabi lufthavn, jeg har overstået den første seks timers flyvetur, og om en halvanden times tid står den på en fem timers tur til Dusseldorf, inden det bliver København efter nogle timers venten og en kortere flyvetur.
Siden jeg skrev i fredags har jeg ikke haft mange kedelige øjeblikke. Jeg var afsted til lidt fredagshygge/fest med Marije og nogle FN praktikanter, og inden var jeg selvfølgelig ude i at forsøge at skaffe en eller anden form for sidste øjebliks halloween kostume. Det blev til en lettere fjollet udgive at et ordspils kostume da jeg endte med at være en 'breadwinner', kostumet bestod af en guldmedalje om halsen og en pose brød i hånden. Alternativet jeg også havde klar, var at klistre nummer-klistermærker ud over det hele, og så være 'someone you can count on'. Men det var en sjov aften, selvom det var lidt ærgeligt at møde nogle nye og flinke mennesker bare to dage inden jeg skulle afsted, det gav mig da lige lidt mere grund til gerne at have været blevet lidt længere. Selvom der også er mange grunde til at det bliver godt at komme hjem igen.
Lørdag var jeg ude og se lidt på det kæmpestore chatuchak weekend marked. Det var meget bedre organiseret og opbygget end jeg havde regnet med. Men alligevel nemt at fare vild i de utallige små passager med utallige små boder og butikker sælgende alt man kunne forestille sig. Købte selvfølgelig også et par småting, velvidende at der ventede en udfordring med at få alt pakket… Jeg stoppede også forbi Pantip Plaza på vej tilbage derfra. Det er et indkøbscenter med 4-5 etager udelukkende med elektronik og alt dertilhører af reparationer og tilbehør, mobiltelefoner, dvd osv osv. En stor del af det af tvivlsom kvalitet eller kopivarer af en art, men bestemt også muligt at finde original mac producter, samt alle de andre store mærker. Her købte jeg da også en ting eller to…
Da jeg var tilbage i min lejlighed om aftenen stod den så på den store pakke-opgave. Det tog sig sin tid, med en del sorteren i fire prioritetsniveaur, inden jeg kunne begynde at fylde i tasker. Og da den store rygsæk, den lille rygsæk, og den lille computertaske (som jeg havde fra konferencen) alle var fyldte, havde jeg fået mere i end regnet med, og kun nogle få slidte ting måtte blive tilbage. Succes! Jeg har da også lidt ekstra tøj på pt, samt to jakker med som jeg nok ikke får brug for, ikke før Danmark i hvert fald.
Søndag fik jeg så (endeilg!) set de to store Wat i Bangkok: Wat Pho og Wat Arun. De var begge rigtig imponerende at se. Wat Pho er mest kendt for at have en kæmpestor 'liggende Buddha' statue, et imponerende syn, og så har den som mange andre store statuer sit eget hus. Kan igen desværre ikke dele billeder pt, da jeg ikke kan få computeren til at registrere sd-kortet fra kameraet. Wat Arun ligger på breden på den modsatte side af den store flod gennem bangkok, men med bådture frem og tilbage til 75 øre ca. hver 10 minut var det jo ingen sag. Også et flot sted, knap så stort, Wat Pho har mange andre bygninger udover det store trækplaster som nævnt. Ved Wat Arun kunne man i stedet klatre op af nogle meget stejle trapper og få en lækker udsigt. (igen, håber jeg kan dele nogle billeder tirsdag eller onsdag, inden blogger helt lukker og slukker for denne gang)
Herefter gik jeg mig en tur lidt på må og få gennem 'china-town' og dens mange små boder i snævre streder. Inden jeg endte i et af de store, men mindst lukseriøse, indkøbscentre, nu med viden om præcist hvor meget plads jeg havde tilbage, og hvad jeg måtte ofre hvis jeg købte nyt, så det brugte jeg ikke for meget tid på. I stedet vendte jeg tilbage til Marije, fik en kop kaffe med hende og et par andre praktikanter på deres stam-kaffebar, inden vi også fik lidt mad deromkring. Derfra gik turen med alle mine tasker tilbage til 'mit' område, hvor jeg så en fodboldkamp og fik en øl med en kollega som ikke havde været på kontoret sidste uge, og derfra direkte til lufthavnen.
…
Så var der ikke strøm til mig i Abu Dhabi, nu er jeg nået til Dusseldorf. Det var så syv timer og ikke de fem jeg fik skrevet ovenover, men kunne bedre lide flyet på dette afsnit, plus det virkede til kun at være halvt fyldt, så var en mere rolig stemning. Jeg glæder mig dog til den dag de finder på en måde at lave en form for sove-fly, uden det koster for meget mere. Jeg har ikke været heldig/forberedt og haft en vinduesplads, så har manglet noget at læne mig op ad for at sove, så har i stedet set nogle af alle de film og serier der er til rådighed gennem flyenes system. Men det betyder så at inden jeg er tilbage i Aarhus ved 22-23 tiden i aften, vil der været gået omkring 29 timer siden jeg ankom til lufthavnen i Bangkok omkring 23:30 lokal tid Søndag, når de seks timers tidsforskel ligges på. Så mon ikke jeg komme til at sove godt.
Her i Dusseldorf var jeg dog lige ved at være nervøs for min videre færd. Der blev kigget rigtig grundigt på mit 8-9 år gamle pas photo først, og han fik sidemanden til også at kigge på det. De smilte dog en hel masse, men bedte mig så først om kørekort (desværre samme billede), og spurgte derefter ind til hvor jeg boede i Danmark, og hvad den største ø var, og om jeg nu var sikker på at Sjælland virkelig er større end Fyn, men det mente jeg nu altså den var. Efter så at have holdt køen op i snart frem minutter, hvor jeg frygtede den næste række spørgsmål (jeg prøvede febrilsk at komme i tanke om hvordan det nu var med kongerækken, Dronning Magrethes mellemnavne og hvad år nu det lige var vi byggede storebæltsbroen - uden den store succes), fik jeg dog lov at gå videre og kan nu sidde her og vente på min sidste flyvetur. Pust! Jeg skal vidst have fornyet det pas snart alligevel, må hellere komme igang med det…
Er lidt specielt nu at være tilbage i Europa, her er jo fyldt med Europæerere! Nu har jeg gået i 4 måneder og skilt mig mere eller mindre ud, og nu er jeg så tilbage til bare at være en i mængden, men det bliver nu dejligt til forandring.
Så er det måske også her man skal gøre lidt status, men synes jeg egentlig jeg har været lidt igang med allerede i de sidste par oplæg. Så jeg håber jeg ikke gentager mig selv for meget nu. Jeg synes generelt det har været en helt fantastisk tur. Jeg har oplevet at arbejde i det internationale miljø på kontoret, hvor jeg snakket med mange forskellige mennesker om deres karrierevej, hvor meget de arbejder osv, så har fået et godt indblik i hvad det kræver at arbejde hos IUCN og hvad der er godt og skidt. Det minder nok også en del om andre store internationale organisationer. Jeg har været 'i felten', jeg har været ude og opleve et af de naturområder der arbejdes på at bevare på den bedst mulige måde. Jeg har oplevet hvordan livet er hos dem som bor i og er afhængige af selvsamme område, og som nok i perioder er fristede af at bruge naturressourcerne på mindre bæredygtige måder for at sikre eller forbedre deres livsgrundlag. Jeg har fået lov både selv at tage rundt og snakke med mennesker, men også meget af tiden bare at følge med min kommende kandidatvejleder Don, som jo har gode 30 års erfaring med at arbejde i sydøstasian, og en god del af dem med kombinationen af naturbevarelse og udvikling. Og sidst fik jeg også med at opleve de to meget forskellige konferencer, som gav en masse god indsigt i hvordan arbejdet i praksis foregår, både helt ude i projektområderne, samt helt oppe på øverste organisations-niveau (eller måske DANIDA osv er øverst, men derfra går penge direkte (hvis DANIDA siger ja til næste fase i foråret) til Mangroves For the Future, som så videre fordeler dem på projekter i de forskellige medlemslande).
Så synes jeg har fået et væld af forskellige erfaringerne og indsigt i 'branchen'. Derudover har det også været rigtig spændende at opleve kulturen osv, bare at bo og arbejde derude. Selvfølgelig ikke altid kun godt, jeg glæder mig til at opleve at have en sweater på igen fx, og kunne lave mad selv, osv, selvom det da også har været meget godt at leve uden lige de to eksempler et stykke tid. Har også været heldig nok at have tid og frihed til at få rejst en del rundt, og synes jeg har været godt omkring i både Thailand og Cambodia, to skønne og meget variede lande. Hvis jeg skulle komme på noget jeg ikke har været så god til skulle det nok være at få lært at snakke noget mere Thai, det er faktisk decideret pinligt så lidt jeg kan. Samt at have gjort lidt mere indsats for at lære nogle flere lokale at kende, måske brugt for meget tid med andre udlændinge i Bangkok, men det er nu bare så rart at snakke med andre som deler det at være fremmede samme sted, og også ude og opleve noget.
Men jeg tror det var det, for sidste gang. Så vil jeg bare sige tak til jer som har fulgt med - jeg har ingen ide om hvor mange det har været, men jeg har nydt at skrive og fortælle og dele. Nu glæder jeg mig så til at se jer, og høre hvad i alle har gået og lavet siden Juni…
De bedste hilsener,
Peter
- comments