Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
Der er ikke gået så længe siden sidste, men får oplevet en masse for tiden. Kan dog være jeg kommer til at gentage mig selv lidt, og billeder virker bekendte, fra sidst jeg var afsted i Cambodia, men det må man leve med :-)
Efter at være ankommet i Koh Kong by onsdag aften, stod den torsdag på et lille møde og så en tur ud for at se på et areal som var blevet genplantet med mangrove-træer efter engang at have været ryddet. Det havde været et ret stort projekt med mange mennesker ude og plante de mange indsamlede 'propagules' (deres frø gror først på træet indtil de er omkring en halv meter og første rod er klar, så smider træet dem og håbet de lander godt). Vi skulle også ud og måle lidt på dem, hvor tæt de stod, højde, blade, grene og sådanne parametre. Jeg var forberedt på at skulle stå i vand, mudder, og mangrove træer i hvert fald til knæene. Det blev dog nærmere til livet, det mudder de stod i var ganske eftergivende og var da tæt på at sidde fast et par gange, men var sjovt at komme ud og få fingrene rigtig godt og grundigt i sagerne!
Fredag var vi på første besøg i en af de små fiskerbyer rundt i mangrove-området. Hvad der var tænkt som en række individuelle interviews om fiskeri (arter, mænge, metoder, osv), blev hurtigt til nogle gruppeinterview og periodevis med lidt publikum, som også vejede ind. Men fik vidst en masse god information alligevel. Vi havde egentlig frokost med derud, men de forberedte også lidt til os i form af en slags sushi bestående af en lille hvid fisk (rå) som man pakkeke ind i lidt grønt og dybbede i en slags, øh, dyppelse - var meget lækkert, og skulle vel prøve sushi før eller siden selvom jeg generelt er ret skeptisk overfor rå fisk, men de var ikke mange timer fra fangst.
Vi var tilbage rimelig tidligt, så jeg besluttede at se om jeg kunne finde en god frisør i byen. Det lykkedes os, og for en stund var vores eneste kommunikation mig der spurgte om han kunne klippe mig (med handfagter også), og ham som accepterede mit forslag. Fint fint, han ved nok lige hvordan jeg vil have det tænkte jeg, og satte mig godt til rette. Det var dog lige ved at gå helt galt meget hurtigt, da han gik ud fra at mit skæg måtte være en fejl, så der røg det meste af siderne altså, og ja han fik lov at lave lidt symmetri i den anden side. Så gik det ellers fremad og var nået dertil at jeg tænkte vi var ved at være færdige, da han pejer på mine ører og spørger om et eller andet hvortil jeg får fremstammet noget i retning af 'øeh, det er okay' og jeg skal være ærlig at sige jeg ikke selv ved om jeg mente ja eller nej, da jeg ikke rigtig vidste hvad spørgsmålet var. Nå, men manden begynder at finde diverse redskaber frem, renser et lidt og pusler rundt, mens jeg følger meget nysgerrigt med og forsøger at finde ud af hvad han vil med mine ører. Da jeg spotter de lange smalle instrumenter forstår jeg at det nok er noget med at rense mine ører han vil ud i. Jeg er lige ved at ændre mening, men tænker alligevel: hvorfor ikke prøve det, kunne jo være jeg trængte til det? Det vidste det sig så også at jeg vidst gjorde, han virkede i hvert fald begejstret over størrelsen på en klump ørevoks han fandt derinde, så der kan man se. Stadig en meget underlig oplevelse, tror jeg var lige så nervøs som ved tandlægen (fik holdt godt fast i stolen), men han vidste hvad han lavede…
Der er ikke rigtig noget som hedder weekend når man sådan er ude i 'felten', tiden er dyrebar med hotel omkostninger osv. så vi klør på. Det bliver til flere interviews of oplevelser, mandag blev sidste dag vi er ude med motorbåd, det kommer jeg til at savne da det er en lækkert måde at rejse gennem det smukke område. Den sidste tur blev dog ikke helt uden bump, da vi måtte igennem en ordentlig regnbye. Men jeg var bare glad for min vandtætte taske, og for at 'kaptajnen' på vores lille speedbåd holdte stille et par minutter så vi kunne få regnslag på. Så er det faktisk meget hyggeligt at sidde og kigge ud af regnslaget.
Det var jo også lørdag i lørdags, så der kom da lige en øl på bordet til frokost, og en af de landsby-ledere vi havde med til at vise os rundt og finde nogle at snakke med havde vidst fået et par flere mens han fordrev tiden som vi brugte på at snakke. Så han blev pludselig ret glad og kærlig, og fik flere knus og sågar et par kindkys af manden, det var lidt akavet, men han mente det vel godt…
Af mere dagligsting har jeg noteret at jeg skal huske at tjekke hvad der er i de små yoghurt-bægrer inden jeg køber dem af ren begejstring over endelig at have fundet dem efter at have været rundt i mange butikker i byen. Jeg oplevede derfor en yoghurt med majs og bønner, hvilket ikke umiddelbart var hvad jeg gik efter, og som også blev nøjsomt sorteret fra efter at have givet det et forsøg, yoghurten var eller helt okay.
Det er også lidt specielt her når man skal betale eller snakke med folk om indtjening og penge i det hele taget. I Cambodia hedder den officielle valuta Riel, men de bruger også amerikanske dollars over alt. Så betaler som regel med dollars, og får riel retur, indtil jeg nok riel til at betale med dem. Det er heldigvis en nem omregning: 4000 riel til en dollar, så 1000 riel sedlerne fungere lidt som quarters og alt derunder holler jeg ikke rigtig styr på. Der hvor det så begynder at blive kompliceret er at halvdelen af butikkerne også bruger Thailandske Baht. Dem har jeg da også med, da jeg jo kommer lige derfra. Så nogle gange kan man komme på vej ud i omregning med 4 valutaer, hvis de også lige skal over i kroner. Det går som regel, eller tingere er billige nok til at man ikke rigtig bekymrer sig om 1000 riel til eller fra… Men nogle gange kan man godt blive overrasket et øjeblik over priser i riel, hvis man forventer en af de andre to, og så stiger pulsen lige indtil man får omregner og indser at, hov, det er jo egentlig billigt som sædvanligt.
Nu har jeg også set at der er lige under 3 uger til jeg står på Dansk grund igen. Det føles dog endnu ikke som lige om lidt når nu jeg rigeligt på programmet inden. Men jeg er da begyndt at glæde mig lidt, det bliver nu meget godt at komme hjem igen og se nogle vante ansigter og være rigtigt hjemme og ikke føle man lever lidt i en rygsæk, eller i hvert fald altid kan have alle sine ting pakket indenfor en halv times tid. Bliver også spændende at prøve det med at have mere end et lag tøj på igen, jeg håber far husker en tyk jakke til mig, ellers kan det godt blive en kold tur hjemad - mon ikke jeg er ved at være lidt tilpasset til varmen, selvom jeg stadig har det rigelig varmt.
Det var alt for nu, næste gang skriver jeg nok fra et ca. 5 gange så fancy hotel i Sihanouk Ville (jeg satser på en pool og inkl. morgenmad), hvis jeg ikke har for tralvt med at konference'rer hvad så end det indeholder…
Peter
- comments