Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Så er det vidst lige pludselig gået et par uger siden jeg skrev noget sidst. Jeg sidder her tirsdag aften på samme gode hotel i Phnom Pehn som første gang jeg var forbi her. Fløj i morges fra Bangkok for at have et møde her i dag, og så kører vi afsted mod kysten i morgen onsdag. Her skal jeg være næsten to uger, det meste af tiden med min vejleder Don og de Cambodianske folk også. Der skal laves en masse interviews og skaffes hvad der ellers kan af information. Herefter skal jeg til to konferencer fra omkring d. 23-28, glæder jeg mig også meget til.
Men hvad har jeg ellers lavet de sidste par uger? Tjoe, har vel mest af alt været ret hverdagsagtigt i Bangkok. Der har været lidt mere at se til på kontoret, uden at være for meget. Har været et par weekender uden de store planer, jeg var en tur i byens største park, som dog ikke var så stor igen, men var meget fin. Blev også lige lidt overrasket da jeg først så de store komodo veraner kravle omkring, gad vide om de fodrer dem lige som vi fodrer ænder? Havde overvejet om den dag skulle bruges til mere sightseeing, men eftersom det blev mere og mere til en regnvejrsdag samt at jeg fik taget 1 billede inden kameraet løb tør for batteri, så tænkte jeg at det måtte blive en anden dag…
Sidste weekend var jeg afsted for at lære at lave Thai mad lørdag formiddag. Vi var kun 2 'elever', men det var rigtig hyggeligt og vi havde en god lærerinde. Der var dog en del som de havde hjulpet lidt med at forberede og ved wok'en var det bare med at få rørt rundt mens hun smed de forskellige ingredienser i og jeg forsøgte at huske rækkelfølge, varmeindstilling osv. Vi lavede forberedelserne først og derefter var vi ved wok'en med fire forskellige opskrifter, så var lidt svært at holde fokus og huske det hele, men fik opskriftshæfte med og mon ikke jeg kan huske lidt når jeg kommer hjem - jeg skal i hvert fald igen med at lave forårsruller, de var fantastiske!
Søndag gik med at få pakket mine ting sammen, jeg har ikke længere lejligheden i Bangkok da jeg kun er tilbage en 4-5 dage på den anden side af Cambodia opholdet. Det betyder dog at jeg var nødt til at få opbevaret nogle ting hos en kollega i samme bygning, det bliver lidt spændende når jeg skal pakke til at rejse helt hjemad, har vidst rigelig 'plads' rent kilomæssigt, men som om tasken ikke er stor nok længere og ville egentlig gerne købe et par flere ting med hjem, må se hvad jeg kan finde af løsning på det :-)
Håber i har det godt!
Peter
- comments
poul martin Det lyder godt! Du må gerne komme her og lave forårsruller...
Peter Haha, puh, må nok hellere lige, øh, 'finpudse' teknikken først! ;-)