Så kommer det allersidste blogindlæg, for vil lige slutte af og beskrive hvad vi har oplevet den sidste måned. Siden sidst var vi på kajak camping, det var 3 timer i kajak og så camping på en komark ud til en sø, ikke lige det fedeste, om aftenen skulle vi ud i kajak igen og se efter krokodiller og om natten blev vi ædt at myg i teltet ;( Dagen efter var det kajak igen og dagen efter kajak hjem, så fik sejlet i kajak for det næste år.

Herefter var det næste på prgrammet La Ceiba, hvor vi skulle have det frivillige arbejde i de næste to uger, men efter den første dag i børnehaven kunne vi godt se det ike holdt i længden. Vi følte os mest i vejen og af vi forstyrrede undervisningen. Vi legede bare med børnene og vi var der kun fra 8 til 11. Nogle skule have været ude i en skole, men der var strejke, så det kunne de heller ikke. Jeg var der 2 dage og så tog vi ud til et vandland derefter, men det var lukket, men vi fik lov til at bruge poolen bare, så det var meget nice. Ellers brugte vi tiden på shopping, der var et kæmpe center i byen med en masse gode butikker, så der fik vi brugt alt for mange penge ; ( Derudover var der en pool ved et hotel, som vi kunen bruge mod betaling, men det var lidt halvdyrt, men det var også for varmt til at lade være og stranden måtte man ikke bruge fordi den var forurenet.

Så det endte med at jeg lige tog en dag mere i børnehaven og så begyndte jeg tidligere på friugen, sammen med de fleste andre, vi tog tilbage til Cross Creek og det er nok den bedste beslutning jeg længe har taget. Vi blev taget varmt i mod af de ansatte, der hentede os ved færgen og vi bleb indlogeret i bitte små værelser, da jeg så dem synes jeg godt nok det var meget svært at overskue, men det gik, selvom det var to køjesenge på meget lidt plads og ingen aircondition kun 2 fans, men var heldigvis slet ikke så slemt, jeg sov faktisk helt godt.

Den aften vi kom havde en engelsk fyr ved navn Kasey fødselsdag, han er nu noget for sig selv ; ) Den første gang vi var der synes vi han var lidt belastende, men han er sku mega sød og ham og Oli, en sød fyr der er ved at tage sin divemaster, han hængt ud med os hver dag. Vores terasse blev et mødested og der var altid menensker, det var mega hyggeligt! Altid folk i hængekøjerne og nogen at snakke med. Et dejligt sted!

Og så dykningen selvfølgelig, elsker det fis, købte 12 dyk og så var vi ud emed et andet selskab en dag, fordi nogle af de andre havde set hvalhajer med dem, så håbede virkelig, men blev ikke i denne omgang. De to uger vi var der var alligevel så fede, at det ikke gjorde noget. Så er kommet op på 25 dyk nu og er så trist jeg ikke ved hvornår jeg kommer til at dykke igen. ; (

Ellers fik vi gået en masse i byen i de to uger på treetanic, Tranquila, Cocoloco og Bar in the bush, det var skide skægt og hyggeligt, altid nogen at snakke med, og i løbet af de to uger vi var der, var der snorkeltest 3 gange, så det skulle jo fejres. det går ud på at de nye divemasters får en snorkel på og så bliver der ellers bare hældt sprut ned i den, hold da op de blev sku stive, skide sjovt at se på. Dagen efter en bytur blev altid brugt på terassen, så kom puderne derud og så stod resten af dagen på restitution og ingen dykning, vi var et sølle syn nogle dage og hold kæft, hvor vi rodede, men var mest Kasey og hans cheetos og morgenmads skyld.

Dagene blev også brugt på lidt solbadning og dukkerter over fra UDC, hvor man kunne springe i vandet. ; ) Og ellers mest bare hygge med pigerne, Kasey, Oli, Phil og Jack.

En af de sidste dage vi var der på hunden Spike forgiftet, det var grimt at nogen kunen find epå det, men de hader ham alelsammen, fordi han er pisse træls, gør og render efter folk og er racistisk, men det kan han jo ikke gøre for. Så er det godt Sofie og Julia bliver og tager deres divemaster, så kan de holde øje med ham. Bliver helt misundelig, når jeg ved hvor meget de skal dykke og hygge sig dernede i solen, så er det lidt kedeligt herhjemme.

Vi fik heldigvis en dag mere på Cross creek, fordi den nye gruppe også var i Tela og vi kunne ikke alle være på Mango, så de skulle finde et nyt sted til os. Så ville de have vi skulle være i La Ceiba, men det gad vi godt nok ikke, så vi blev endnu en dejlig dag på Utila og så var det desværre tid til at sige farvel. Phil, Kasey og Oli fulgte os ned til færgen, hvor vi tog lidt billeder, det var godt nok svært at sige farvel, vi ved jo ike lige hvornår vi ser dem igen, men håber virkelig vi gør det en dag. Da vi så sad inde i færgen og så billederne igennem, kom tårerne da også, puha at vi skulle møde sådan 3 fantastiske fyre, dem vil vi godt nok savne.

Tilbage i Tela kom vi til at bo på Roca Miel, det var fint nok og så skulle vi have afskedsfest om aftenen, der var bare ikke styr på noget, men vi endte da med at kunne spise der og sidde lidt der og drikke, så gik vi ned og hentede den nye gruppe og gik ned på den bare, hvor vi har været før og så festede vi ellers der, var mega hyggeligt. Dagen efter tog vi til Telamar og spiste igen på Mamma Mia, var mærkeligt det var vores sidste dag. Og så blev det torsdag, Sofie og julia tog først afsted kl halv 7, så der stod vi op og sagde farvel, puha det var hårdt, så der stratede vandværket for første gang. Kl halv 10 skulle de andre så afsted, det var endnu sværere, når der var så mange og vi græd og græd, kommer godt nok til at savne de piger, har været fantastisk og især de to sidste uger kom vi rigtig tæt på hinanden, så træls de alle sammen bot derover på Sjælland ; (

Efter frokost tog jeg med drengene på Telamar for sidste gang, så skulle der pakkes færdigt og så blev vi hantet kl 3 om natten. Mærkeligt vi var de første 5 der tog afsted og nu afslutter vi det sammen som de sidste igen, men også meget rart. Vi ankom til lufthavnen kl. 4 og var vist i meget god tid, for alting åbnede først kl. 5. I lufthavnen så vi også den honduianske landshold, de skulle med samme fly som os, så der var masser af flag, fans og presse, der stod og ventede på dem. De sad i samme ventesal som os og jeg sad ved siden af en i flyet, lidt spøjst, hernede flyver de ikke lige på 1. class, men bare ved siden af almindelige menensker. ; )

I miami skulle vi vente 6 timer og så skulel vi med flyet kl. 17, vi fløj i 10 timer til London, hvor vi ventede 3 timer og så gik turen hjemad. Var meget mærkeligt da vi landende i Kastrup, alle snakkede dansk lige pludseligt, det regnede og man vidste at der stod nogen man kendte lige uden for de døre, der fik man godt nok kriblen i maven. Var virkelig dejligt at se Søren igen, og Birkerød var der også for at sieg hej, var rigtig hyggeligt. Efter lidt småsnakken blev det tid til det sidste farvel og så gik turen hjamad, trist turen er slut, håber godt nok jeg vil huske den i lang tid og ikke bare lade den glide bagud og glemmer alt det jeg har lært.

Har været en fantastisk tur, har været det hele værd, en ubeskrivelig oplevelse og nogle fantastisk emenensker! Vil aldrig glemme det jeg har set og oplevet, vil aldrig glemme alle de dejlige menensker, men tage det hele med mig, som et vidunderligt minde. De to sidste uger på Cross Creek var nogle af de bedste i mit liv, har næsten aldrig haft det så godt med mig selv før, var bare helt fantastisk. Og det skyldes i høj grad de menensker jeg var sammen med! Tak for en fantastisk tur allesammen!

Mexico og Honduras <3 En ubeskrivelig rejse! ser frem til flere oplevelser med jer alle.

Håber virkelig vi kan holde kontakten og nogle af vores planer bliver til noget!

Reunion, roadtrip og skitur til Sveitz, tur til Frankrig, gensynsfester, Roskilde næste år og besøg i hinandens lejligheder, når alle får flyttet og kommer på plads! = ) Savner jer allesammen og glæder mig til at se jer igen!

Tak for den bedste rejse i mit liv! <3 I er skide dejlige!