Profile
Blog
Photos
Videos
Hola! = )
Nu er jeg så i Honduras, hvor jeg skal være indtil den 14. maj og så går turen hjemad igen.
I den sidste uge i mexico, var vi jo i Playa del Carmen, og der stod den på intensiv solbadning, shopping og byture. Fik brugt utrolig penge i den by, der var alt muligt lækkert tøj og når man kan sende noget hjem, er det jo svært at begrænse sig, så det glæder jeg mig allerede til at komme hjem til igen og gense : ) Det blev også til en del byture, da Playa mest minder om Sunny Beach bare meget sjovere, og så var vi der lige i Springbreak, så det vrimlede med unge mennesker, fra hele verden. Det har også sine fordele at være 12 tøser i byen, alle steder ville de have os ind, så der blev lokket med gratis drinks, som vi selvfølgelig tog imod og derefter gik videre til et nyt sted, som havde flere gratis drinks, så det var nogle billige byture. Vi endte også med at komme gratis ind på Coco Bongo, som var et kæmpe diskotek, det var rimelig vildt, med masser af mennesker på alt for lidt plads, artister i loftet og shows på scenen. Det var desværre ikke med den frie bar, men det var vi så heldige at få et andet sted, så det var sku nogle gode ture.: )
En af de sidste dage besluttede mig og 4 andre os for, at nu var det altså tid til det der skydiving, så vi gik derned, men selvfølgelig var vejret for dårligt, typisk, og det ville det også være dagen efter, men søndag dagen inden vi skulle rejse, kunne det lade sig gøre, så vi var lykkelige. Inden vi sprang var der lige 5 min. briefing om hvordan man skulle svæve i luften og så var det afsted. Der kunne kun være en i flyet udover manden, der skulle springe med og så en fotograf. Jeg var nummer 3 og var ved at være godt nervøs, da det endelig blev min tur. Jeg kom op i flyet og først fik man lige en lille rundtur ind over byen og udover vandet, da man så endelig nåede de 10.000 feet, som er ca. 3 km, blev man spændt fast til manden og så blev døren ellers åbnet, puha der fik man et sug i maven og det værste var ikke overstået, for man skulle træde ud på vingen med manden bagpå og så lige pludselig var man bare i luften. Det var så fedt, man fløj bare gennem luften, en utrolig følelse, der sluttede alt for hutigt, efter ca. 45 sekunders frit fald, blev faldskærmen slået op. Efter den kom op var det knap så sjovt, men mere flot, det var en vild udsigt ud over det caribiske hav og med byen ved siden af, så flot.
Så kan det være det bliver bungyjump næste gang, men er nu ikke sikkert ; )
Mandag den 15, var det så farvel til gruppen, det var så trist, var virkelig nogle dejlige piger i den gruppe, som jeg vil savne rigtig meget, men jeg ved heldigvis, at vi skal ses igen : )
Os der skulle videre blev hentet kl. 10 og kørt til lufthavnen, vi skulle først til Miami og så til Honduras, noget af en omvej og flyet blev 2 timer forsinket pga. en syg mand, så kl halv et om natten, kom vi frem til vores nye hotel i Tela. De andre var gået i seng, så vi hilste først på den nye gruppe dagen efter, de virker rigtig søde, så skal nok blive endnu to gode måneder, glæder mig meget til vi skal dykke igen her i næste uge, og have det avanceret dykkercertifikat, det bliver rigtig sjovt, og vi skal både prøve natdyk, dykke ned til 30 meter og får ekstra dyk, savner det helt, når man nu lige kom ind i rytmen med at dykke hele tiden. : )
Da vi først kom til Honduras var vejret meget dårligt, de første to dage styrtede det ned i stænger og ugen efter var det overskyet, men her de sidste to dage, har vi set solen igen, så vi åndede lettet op, var også begyndt af føle mig så bleg. ; p
Ellers har vi set nogle brøleaber i øsende regnvejr, blevet bidt af sandfluer, så der er kløende knopper overalt på benene, set en fesen ruin, en cigarfabrik og nogle dejlige hotsprings, som er små søer med vand, der er opvarmet af jorden, var virkelig lækkert, som udendørs spa bare uden boblerne. der var også muddermaske og fodmassage, så det var bare lækkert og dem synes vi nu lidt vi mangler i Danmark. Vi har været ude at hike i en skov i 4 timer, puha det var varmt med solen bagende, men vi skal ikke klage. I dag var vi ude ved et vandfald, hvor vi skulle gå under det. Så vi gik nede i vandet, med vandet brusende ned over os. det var ret vildt, vi kunne slet ikke se noget, fordi vandet bare løb ned, og man kunne kun trække vejret gennem munden. Da vi var gået frem til en hule under det og tilbage igen, sprang vi ned i vandet fra 8 meter, det var ret vildt! Så var en rigtig god oplevelse : )
Her i morgen skal vi også prøve riverrafting, det glæder jeg mig meget til, håber det bliver vildt. Bagefter skal vi så ud på øen Utila, hvor den står på dykning den næste uge, det bliver super fedt at prøve igen!
Dette er den 3. by vi er i, og de har alle sammen været meget små uden de store shopping muligheder, så dem venter vi på. I Tela hvor vi har base og hele tiden vender tilbage til, må vi heller ikke gå alene. En englænder vi mødte blev typisk nok overfaldet og mistede alle sine penge, men så tog vi det da alvorligt og ingen løber alene der mere.
Alle måltiderne her er også inkluderet, det skal man lige vænne sig til, men vi får rigtig god mad, fed men god. Savner dog også lidt selv at lave mad og selv bestemme, det var nu så hyggeligt, men det skal vi på Utila.
Ellers har jeg stadig godt, og nu er der snart kun 7 uger til jeg er hjemme igen = )
Håber også i allesammen har det godt, og glæder mig til vi ses igen.
- comments