Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg ankom til Harare, hovedstaden i Zimbabwe, sent fredag aften for omkring 10 dage siden. Bussen jeg havde taget fra Rustenburg, Sydafrika, var kun 13 timer forsinket paa en tur der somregel bor tage 15 timer, hvilket ikke virkede til at gaa paa hos andre end mig. Som de andre i bussen sagde, var det meget normalt, det var der ikke nogen der kunne gore noget ved.
Naar, men nu var jeg her endelig. Havde set meget frem til Zimbabwe, har ikke snakket med mange mennesker der har vearet her, men de faa personer jeg har modt forinden fortalte altid meget farverigt om landet, selvom de kun havde set meget lidt af det. Saa min plan er at tilbringe 4-6 uger her, andpaa hvordan jeg lige foler for det imens jeg er her.
jeg tjekkede ind paa et hotel i harare og inden leange var jeg faldet i sovn, det havde neasten vearet umuligt at sove i bussen fra Sydafrika, da vi var saa menge mennesker i den lille bus der korte os, vi var helt klemt sammen.
Dagen efter var det saa tid til at udforske Harare. Det er ikke fordi der er meget at lave her, men folk er simpelthen saa flinke og hjealpsomme, og det gealder stort set dem alle. Saa siden der er saa faa turister, vil de utrolig gerne hjeaple, vise mig rundt og bare have en hygge snak. Det var ikke fordi jeg naaede noget vildt denne dag, men blev sat godt og grundigt ind i en reakke personers forteallinger om hvorfor det her land er som det er, og er gaaet fra et af de mest lovende lande i afrika andggaende udvikling og deres okonomi til at veare blevet verdens fattigste land maalt i BNP pr. indbygger.
Om aftenen modtes jeg med en gut der hedder Hudg. Jeg modte ham paa et hostel i Durban, Sydafrika, hvor han var for at udstille sine billeder, ja,han er en kunstner. Han kom og hentede mig paa mit hotel, korte mig rundt og lavede en hurtigt city tur for mig, saa jeg bedre kunne navigere rundt naar jeg engang skulle udforske lidt mere af Harare.
Derpaa tog vi i teateret hvor der var en forestilling om deres grundlov, for saadan en har de ikke. Men pga. en reakke internationale regler er det aabenbart ulovligt ikke at have, saa det var det der blev diskuteret her. Det var en meget positiv oplevelse, for det var utrolig aabent. Jeg havde forventet, at det ville vaere ulovligt at onkse sig frihed, og at det ville blevet slaaet haardt ned paa at sige at kvinder og homoseksuelle skulle have de samme rettigheder som alle andre. Derefter var der et aabent diskutions forum hvor zimbabweanerne virkelig virkede til at tro paa, at der snart vil komme bedre tider til dem. Det var fedt at se
Efter forestillingen kom intruktoren hen for at tale med mig og Hudg. Jeg fortalte at jeg var fra Dk og at jeg synes det havde vearet et speandende stykke, da jeg havde forventet at dette ikke var en mulighed. Derpaa fortalte han, at Mugabe, Zimbabwes preasident, ikke kunne gore noget ved det, da det var et teaterstykke der var nationalt og med kendte skuespillere, gjorde han dem noget ville der veare for stor chance for at det ville komme i de internationale medier, og derved oge det internationale press der aer paa landet.
Dagen efter, sondag, var jeg i kirke. Det var ikke med stor begejsting. Men der var en mand paa mit hotel der utrolig gerne ville have jeg kom med ham i kirke, saa det kom jeg saa. Det var en meget anderledes oplevelse. Istedet for et ovel som vi kender fra DK, var der en dame der spillede musik paa en stor tromme mens de andre sang og dansede rundt. Det var utrolig underholdende, og ikke spor kedeligt. Saa hvis nogen af jer endag faar tilbudt at komme i **** i Afrika, saa sig endelig ja tak.
Derefter kom Hudg og hentede mig. Vi korte hjem til hans hus, hvor jeg modte hans familie. han viste mig hans kunst, mens vi sad og chillede. Han boede sammen med hans kone og to born. Endvidere havde de adopteret hans sosters barn, da begge forealdre var dode af HIV samt han boede med en af hans andre soskende. Saa der var mange mennesker der.
Han fortalte mig endnu engang vidt og bredt om hvordan det hele hang sammen med at de havde en diktator, og jeg fortalte nogle af de historier jeg var blevet fortalt, saa som en mands nabo der var blevet dreabt paa aaben gade foran hans familie da han ikke var tilheanger af Mugabe mv. og han kunne desvearre kun fortealle at det skete, og det skete desvearre ofte.
Jeg har ikke tilbragt alt min tid i Harare. om mandagen tog jeg en bus til Kariba, det er en lille by oppe ved greansen til Zambia. Det var et rigtig charmerende sted. For i tiden var det et populeart turist sted, hvilket det stadig er, der er ikke mange turister der ikke sllar sin vej forbi Kariba hvis de vealger at rejse her i Zim, men jeg var kun den tredje turist i aar. Folk har virkelig boycottet Zimbabwe.
Byen er kendt for at ligge inde i en national park. Samt det er den eneste national park i Afrika med vilde dyr, hvor det er lovligt at lave selvguidede safariture. Jeg tilbrage fire neatter her. Det var egentlig ikke meningen, men jeg oplvede meget, og havde nogle rigtig gode muligheder, til at se det generelle liv i deres townships / ghettoer, og naar saadan en mulighed kommer op, bor man ikke takke nej. Saa brugte de tre af dagene i to forskellige townships omkring Kariba. Det var en mand fra min lodge, der havde boet her i 23 aar. Han var utrolig interreseret i at vise mig rundt, og det fik han lov til. Han var venner med mange af personerne i disse townships, saa vi fulgte dem med paa arbjede, naar de var fri fra arbejde osv. Det var speandende, for somregel er det lidt farligt at tage ud i disse omraader alene, men med ham skete der ikke noget, og det var en god oplevelse. Han tog mig med ud i disse townships fordi vi talte om hvad meandende egentlig laver her i Zim, for alle steder er det damerne der arbejder i butikkerne, de passer bornene, samt de laver maden. Jeg kunne ikke rigtig forstaa hvor alle meandende maatte blive af. Storste delen af dem laver absolut ikke noget. De sidder bare og er skeave et aller andet sted og klager over at regeringen ikke gor noget for dem, og at de kun har gjort det vearre for dem igennem de senste 5-10 aar. Det var ret skreammende, men saadan er det her, og man kan jo ikke gore noget ved virkeligheden.
Det skulle vise sig, at denne mand, Leon som han hedder, selv havde haft noget af et liv. Ikke nok med at han havde seks born med seks forskellige kvinder rundt om i Europa og Afrika havde arbejdet paa tre kontinenter som dykkerintruktor og nu var dodelig syd af cancer. Saa var han blevet kaldt in som soldat under krigen i Rhodesia da de hvide keampede mod de sorte. Han keampede for de hvide, da han er hvid. Han fortalte vidt og bredt om hvordan de hvide somregel vandt naar det gjaldt krig, men havde tabt stort da det gjaldt politik, hvilket han var ked af. Saa dum som jeg er, sproger jeg om han nogensinde havde dreabt en person i en krig, dog ikke lige saa direkte. Det havde han, da han var 16 aar, laa der en stribe af meand paa jorden, mens en af de andre soldater udspurgte dem, og hvis de neagtede at svare var det hans job at skyde dem. Saa da han var 16 aar havde han allerede dreabt en god del. Det var utrolig forfeardeligt at hore om. Han viste mig ogsaa hans skudsaar som han fik under et slag, der var gaaet ind i ryggen og ud igennem hans brystkasse, han var heldig han stadig var her den dag idag.
han begyndte at fortealle om hvordan krigen havde preaget hans tilvearelse efter den var blevet afsluttet. Og som han salv sage, saa var han blevet opdraget til at dreabe i en alder af 15 aar. Saa da en af hans medstuderende paa universitetet i Johannesburg havde generet ham lidt, begyndte han at slaa los paa ham indtil han laa livlos paa jorden, han var ikke stolt af det, men det havde han jo gjort for, hvor det var okay, saa hvad kunne der vare galt ved at gore det nu? Det var ekstremt at hore paa, men mens hav havde vearet i feangsel var han blevet klogere, og havde ikke brugt vold siden, ihvertfald ikke i store meangder.
jeg maa indromme jeg var utrolig splittet efter han havde fortalt mig alt dette. Jeg tror ikke jeg har snakket med en morder tidligere i mit liv. Men jeg kan godt forstaa ham paa en maade, for regeringen havde ikke givet dem nogen form for hjealp efter krigen, for der var det de sorte der havde taget over magten. Han maa virkelig have folt sig lost.
Jeg var kun paa lidt safari i Krabia. Var nede i havnen for at se flodheste, samt den ene aften jeg var ude at lede efter ildfluer, hvilket er et absolut fantastisk insekt, eftersom de lyser saa meget som de gor.
Om fredagen fik jeg et lift tilbage til Harare, hvor jeg skulle modes med en ven fra Cape Town, Sydafrika. Det var en good weekend. Den maa jeg fortealle om paa et andet tidspunkt, for nu er internetstedet her ved at lukke.
Jeg haaber i alle har det godt i DK, og at snevejret endelig er ved at veare veak.
- comments