Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nu vaeret i Sydafrika i en god del tid, og tankte at det var tid til at se lidt nyt. Jeg tog derfor tog, busser og taxaer indtil jeg kom til det lille kongerige i det sydlige Afrika der hedder Lesotho.
Jeg har aldrig rigtig hort om dette land forhen. Jeg ankom tidligt om morgenen til Meseru, hvilket er hovedstaden. Det er et utlra lille land, og det skal altsaa vaere lille, for at en person fra Danmark kan tillade sig at sige saadan, men Lesotho er en god del mindre en Danmark.
Der var ikke meget jeg kunne tage mig til i Meseru, og efter kort tid, besluttede jeg mig for at tage videre. Byen mindede mig mest om en "township" altsaa en ghetto fra Sydafrika, og det er ikke fordi de ikke kan vaere super interessante at opholde sig i, men her var der bare ikke nok at tage sig til.
Jeg tog en mini-bus-taxa til Malealea. Det er et omraade der er syd for Meseru, hvilket faar det til at ligge saadan ca. midt i landet. Omraadet er kendt for dets enormt flotte bjerge, ellers er det bare et normalt omraade i Lesotho, med en masse smaa landsbyer.
Jeg indlogerede mig paa en lodge, hvilket blev mit udgangspunkt. Det var allerede sent, og om aftenen var der underholdning. Forst et typisk afrikansk kor, efterfulgt af et band, der spillede paa hjemmelavede instrumenter. Det var ret fedt.
Dagen efter skulle jeg saa for alvor ud at udforske dette land. Jeg havde bestilt en guide, saa jeg kunne hike rundt i omraadet, jeg var blevet fortalt det kunne vaere lidt svaert at gore paa egen haand, jeg havde for en gang skyld lyttet til dem, hvilket jeg var glad for. Fost skulle vi hike ud til en bestemt bjerg, der var i omraadet. Der var et papir med selvguidede ture, som jeg havde least, det sagde gaa 200 meter ud fra lodgen, ogsaa drej til venstre, havde jeg ikke haft min guide, var jeg bare fortsat uden at dreje, for der var ingen sti, der var bare en mark, og saadan fortsatte det. Stierne er neasten usynlige, saa ved en selvguidet tur, ville jeg bestemt vaere faret vild.
Vi kom nogle forskellige steder hen, men det der imponerede mig mest, var de hulemalerier vi kom ud til fra da Bushmeandene havde reageret over landet for over 1000 aar siden. De var stadig i fin stand, og guiden fortalte vidt om, hvad de forskellige tegn betod. Deriblandt troede de paa, at hvis man dreabte en springbuk, ville man selv blive hurtig som en.
Endivdere kom vi forbi en masse hyrder, der gik ude paa sletterner med deres enten koer eller geder. Mange af dyrene har klokker om halsen, jeg spurte om det var saa hyrden kunne hore hvor de var, hvis de blev vaek. Men min guide sagde, at det var saa de spillede musik for hyrden, saa han ikke kedede sig imens han gik med dem. Jeg ved ikke om det passer, men normalt gik hyrderne syngende og dansende mellem dyrene. De var alle klaedt med deres traditionelle teapper. Det er en lidt sjov tradition de har. Men de har et teappe om skulderen om dagen mens der er varmt, og om aftenen binder de det saa om dem, for at holde varmenen. Men alle de lokale jeg kom forbi gik med det, selv i Meseru er det meget normalt at de gaar med det.
Da vi kom tilbage var jeg godt treat i benene. Men dagen var bestemt ikke omme. jeg var med to holleandere ude at spise i en Basotho landsby. Basotho bliver folkene kaldt, der bor ude i landsbyerne. Det var endnu en god oplevelse. Vi fik serveret pap (majsgrod) med kylling og spinat. Det er lidt alternativt det de spiser, men fint var det.Familien fortalte vidt og bredt om deres liv, og hvordan de havde opvokset her i Malealea, og at de ikke kunne se sig selv bo andre steder, osv osv.
Dagen efter kom saa hojdepunktet for Lesotho. Sammen med de to holleandere, skulle jeg ud paa en pony trek. Det var en to dags tur, hvor vi skulle sove i en af de her Basotho landsbyer.
Det var en smuk tur til landsbyen, nu hvor jeg sad paa en hesteryg, var der rigtig tid til at se mig omkring, og faa indtrykket af hvor flotte og mange bjerge der er her. Endvidere kom vi igennem en raekke landsbyer, hvor bornene lob efter os mens vi red igennem, vinkede og ville hore hvordan vi havde det.
Da vi endelig kom fram til vores destination for denne dag, var der gaaet syv timer paa en hest, saa vi var alle godt omme i bagen og var hjulbenede. Men derfor er dagen jo ikke slut endnu, og vi ville ud at se et vandfald der var i "naerheden" vi snakkede med en fyr, og han sagde det var en halv time derfra eller saadan noget i den dur, saa det taenkte vi, at det var intet problem, efter 1 1/2 time kom vi endlig frem!!! Det var nu ogsaa det vaerd. Det var okay stort, det har ihvertfald vaeret 25 meter hojt, det var ihvertfald det ham fyren sagde, der var gaaet med os.Der var regnbuer over det hele, fordi det sprojtede vand op. Det var ret hyggeligt. Det fedeste var en regnbue er var helt rund, det ville vaere lidt trist at jage enden paa den regnbue for at lede efter krukken med guld.
Da vi endelig kom tilbage var vi godt traette, og ikke i humor til at lave mad. Vi fik tilbudt at de ville lave mad til os, hvilket vi straks takkede ja til. Endnu engang fik vi majsgrod og denne gang istedet for spinat fik vi earter. Men fint er det, naar man er hunde sulten. Vi spurtge hvor meget det kostede, og fyren fra for sagde at de selvfolgelig kunne bruge penge, men de ville meget hellere have at vi kunne bytte, bare give dem noget mad eller en troje, det havde de meget mere brug for.Saa de fik det vi havde kobt ind til at lave mad med den aften, og det var de helt vildt glade for, det gav de ihvertfald udtryk for. Saa det tror jeg paa.
I landsbyerne dyrker de hvad de har selv. De har en lille majsmark, hvor der i bunden gror greaskar, earter mv. og de er maaske i byen et par gange om aaret, det er alt hvad de har brug for.De har ikke en vandhane, de har et lille "spring" hvor der kommer vand fra - hvis de er saa heldige - ellers gaar de ned til aaen for at hente vand. De har ikke elektricitet, hvilket medforere, at der KUN er internet i hovedstaden Meseru, hvilket jeg ikke var alt for imponeret over, hehe.
Det blev enormt mork om aftenen, det eneste der kunne ses i horisonten var baalene fra de omkringliggende landsbyer. Dette medforte en absolut fantastisk stjernehimmel. Jeg ville til hver en tid sige, at her paa en sydlige halvkugle ikke rigtig er nogle stjerner, for de er ikke til at se hvis der bare en en lille smugle lys. Men naar der er helt morkt, er der enormt mange, altsaa virkelig, virkelig mange. Det var lidt fedt.
Dagen efter skulle vi saa tilbage til vores lodge. Det foltes som en lang tur, men endnu engang var det det veard. Som dagen forinden red vi igennem en masse smaa landsbyer, glade born kom frem over alt. Vi red igennem flere majsmarker og vi spise ferskner vi plukkede fra treaerne vi kom forbi.
Da vi kom tilbage til vores lodge, fandt jeg en mini-bus-taxi tilbage til Meseru. Det var lidt vegmodigt at tage afsted, men jeg folte jeg havde set hvad jeg havde brug for. Bussen blev godt fyldt op, hvilket egentlig kun er meget hyggetligt, det frembringere bare den rigtige afrikanske stemning. Det eneste der kan vaere super irriterende er kvinderne naar de gaar ind og ud, for de har bare nogle super store bagdele, og de banger bare os, der sidder ned imens de gaar ind og ud ind, ind i rudderne, og alle maa bare klemme sig sammen naar de store damer skal igennem, og dem er der bare mange af! Det er for syret. Paa et tidpunkt sad jeg og en anden mand begge helt klemt sammen op ad vinduet. Det er ikke til at forstaa.Endvidere, naar en bus, bil eller bare en person har noget der kan spille musik, saa skal der virkelig spilles musik. Der bliver skruet op for fulde knald. De spiller alt lige fra det haardeste russiske techno til kristne ghospel sange. Det er nu egentlig okay, for underholdende er det, at se alle menneskerne side og synge med og danse i busserne.
Da jeg kom til Meseru, blev jeg der en dag, inden jeg tog tilbage til Sydafrika. Det var et kort visit, men jeg saa det jeg folte jeg havde brug for.
Naar ja, ogsaa havde de paafugle her i Lesotho, saa utrolig mange af dem. Det er ved at vaere et stykke tid siden sidst jeg har set dem, det var i Indiens orken, det var fedt, de er bare enormt larmende.
Jeg haaber i er ved at faa lidt bedre vaerd hjemme i DK. Her er solen skarp. Da vi var ude at ride, blev mine skulder saa forbreandte selvom jeg havde en t-shirt paa, at min hud falder af i ojeblikket, mindre fedt. Dog modte jeg en fyr fra Uganda, der aldrig havde set en der var solbreandt for saa huden faldt af, saa han var meget betaget af det. Lidt underligt til at begynde med, men selvfolgelig, han var ogsaa ordentlig sort.
Jeg er tilbage i Sydafrika, og keamper mig min vej op til Zimbabwe. Saa det bliver nok det neaste sted i horer fra mig.
Hey
- comments