Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er tiden i Indien snart ved at veare ovre. Det har vearet et land med mange indtryk, ihvertfald overfor mig. Som Camilla (min rejsemakker fra DK her i Indien) saa smukt beskriver Indien er som en kloark med farver, dramatik og kaos - og det er ikke den daarligste beskrivelse.
I sidste blog indleag var jeg meget ramt af alt den fattigdom der er her. Det er selvfolgelig et emne der gik igen i hele Indien, dog var kontrastens ikke lige saa stor i mange af de andre byer som i Mumbai, da Mumbai nu engang er den rigeste by i landet.
Fra Mumbai tog vi til Jaipur. Det er oppe i staten Rajasthan i nord. Det var en lang tog tur, det tog 18 timer. Det er nu ikke fordi det er enormt lange streakninger vi kore, men togene kore ikke meget over 50 km i timen, og det er naar det gaar stearkest. Saa man skal veabne sig med tid, naar man skal rejse med offentlige transportmidler i Indien. Dog er mange mennesker i Indien rigtig gode til Engelsk, saa vi faldt i snak med nogle Indiere, der hjalp os med at planleagge nogle rigtig fede ting at foretage os imens vi var i Jaipur. Saa det var rigtig fint.
Det Der var mest imoperende for mig i Jaipur var deres "Monkey Tempel", her var sindsygt mange aber, ligesom dem vi kender fra Zoo i KBH med de rode numser. De hoppede alle steder rundt omkring, jeg overdriver ikke engang, naar jeg siger, at jeg saa mindt 500 aber paa en dag, alle vilde aber, der boede paa denne skrant op til et tempel. De havde det selvfolgelig rigtig godt, og var vandt til mennesker. For siden disse aber var gjort hellige pga. templet leangere oppe paa bjerget gav alle dem mad mv. Jeg havde selvfolgelig ogsaa kobt nogle nodder til dem, men de blev hurtigt stjaalet af en freak abekat.
Vi var tre dage i Jaipur, ogsaa teankte vi at det var paa tide at komme videre. Vi valgte at tage til en lille by der hedder Jaisalmen. Det er en by med ca 7000 indbyggere lige paa greansen til Pakistan. Her var de fleste mennesker muslimer, frem for hinduer som de adre steder vi havde vearet ind til nu. Det gjorde at de var lidt mere udadgaaende samt de havde noget lidt andet toj paa. Det er sveart at beskrive deres toj, men det er det samme, som naar du ser tv-avisen med repotager fra Pakistan, hvide bukser, og en lang, ofte blaa, bluse/skjorte paa. Hindierne har ofte lysere farver toj paa. Endvidere har de fleste en rod plet i panden.
I Jaiselmen var vi ude paa en kamel safari. Det var en lang tur ud i orknen, hvorefter vi red 5-6 timer ogsaa slog vi lejr midt ude i orknenen, hvor vi skulle sove under den aabne himmel. Det var utroligt stjerneklart! som jeg aldrig har set det magen til tidligere. Vores guides havde lavet mad til os, som var typisk for landsbyerne ude i orknen, hvilket var ren vegetar mad, da kod ville gaa for nemt hen og blive gammelt. Vi besogte ogsaa nogle smaa landsbyer ude i orknen, saa hvordan de vaskede sig selv i sandet, nu hvor der er stor mangel paa vand der ude. De boede i ler hytter eller en form for smaa trea hytter, det kom lidt and paa hvilken landsby der var tale om. Damerne gik afsted til den nearmeste brond om morgenen, hvor de senere paa dagen kom tilbage med vand dunkene stablet op oven paa hovedet. Det var utrolig syrealistisk at se. Det der dog facinerede mig her ude var, at de egentlig ikke var saa intresseret i penge, for de brugte ikke penge, de byttede noget for noget.
Vi kom tilbage til Jaiselmer om aftenen, Camilla skulle ud at shoppe lidt, da de havde mange finde halstorkleader og leader vare. Da hun kom tilbage havde en en chokerende samtale at fortealle mig om. Hun var stodt ind i en sealger, der begyndte at fortealle hvorfor han ikke var gift, og hvorfor hun saa brude gifte sig med ham, som saa desparart alle meandende havde vearet i et stykke tid overfor alle kvinder der kom. Hun spurgte hvorfor han ikke kunne finde en her, ogsaa fortalte han, at familier her ude dreaber deres piger, hvis kvinden fodte en pige frem for en dreng, fordi de simpelthen ikke har raad til at brodfode en pige, derpaa senere gifte hende veak, hvor de skal betale for brylluppet, og derpaa ikke havde mere med hende at gore. Derfor er det bedst for dem med drenge, men nu er alle meandene neasten gamle singler.
Efter Jaisalmer tog vi til Agra. Vi havde hort meget daarligt om Agra, men vi ville nu der hen alligevel for at sa Taj Mahal. Efter mange menneskers mening verdens flotteste bygning. Jeg var meget speandt paa hvor flot den gentlig kunne veare, eftersom vi ikke har set en eneste vel renoveret hus, have eller tempel nogen steder i Indien. Men det skulle vise sig at blive Taj Mahal der skulle veare det forste. For det var imponerende. Det var stort og det var smukt. Her var selvfolgelig mange tursiter fra andre lande, men ogsaa utrolig mange fra Indien, de var kleadt ud i deres Sarier, saa de lignede prinsesser, mens nogle af meandene gik rundt i deres alibaba bukser. Det foltes helt som at veare midt i et eventyr, men da vi saa kom ud paa gaden igen, kom stanken af kokasser mens gadebornene hoppede rundt om os og bilerne dyttede - ren koas og dramatik, men vi havde lige et par timer, i et helt andet univers.
Efter Agra tog vi til Varanasi. Det er byen som i kan se paa billedet oppe over. Det skulle vise sig at gaa hen og blive en af mine yndlingsbyer i Indien. Her var en helt bestemt folese og ro over byen. Den er kendt for mange ting. Bl.a. er det Indiens ealdste og mest hellige by. bliver mand fodt i Varanasi, og breandt efter doden i Varanasi kommer man direkte op i Niravana - en lidt nem genvej, for de behover egentlig ikke at veare gode mennesker saa. Naar de bliver breandt efter diden er det ikke som i Danmark, hvor de kommer ind i en elektrisk ovn, nej, her bliver der lavet et baal nede ved Ganges floden, ogsaa kan alle staa og se hvordan liget stille og roligt forsvinder. Det var utrolig greanse overskridene at se dem teande ild til et menneske, heldigvis har de nogle kleader over sig, saa det "bare" ligner en seak kartofter til at begynde med. Men nar det har breandt en times tid eller saadan, er posen veak, og man kan se arme, ben og hovedet med lethed.
Der er nogle faa personer der ikke bliver breandt hvis de dor. Det er hvis der er tale om born under 10 aar, gravide kvinder (for de har jo et barn inde i sig, paa under ti aar), de hellige indiske meand samt folk der er blevet bidt af en python slange. Disse mennesker bliver kastet i Ganges floden, ogsaa som de bliver spist af dyrene i floden, kommer de til at genopstaar. Det var neasten endnu veare en at se dem breande menneskerne af, for vi saa et lig, ligge i vandkanten. Heldigvis har de ogsaa poser omkring sig, men de bliver jo ikke ved med at veare der for evigt, saa det kan veare et meget ubehageligt syn.
Naar, tilbage til hvorfor det saa var en af mine yndlings byer i Indien, for indtil videre lyder det ikke searligt opmundrene at rejse her. Men det var min yndlings by fordid en var saa anderledes. Endvidere var den meget gammel, saa gaderne var smaa, hvilket betyder ingen dyttende biler, kun nogle faa motorcykler. Det er envidere en meget spirituel by. Hvor man ser folk der dyrker yoga g meditation mange steder.
Vi sluttede vores rejse af i Delhi. Det er ikke en by for mig. Her var bare beskidt, mange mennesker, nedslidte museer mv. Jeg tror det er godt jeg skal videre til Vietnam. Indien er et land fyldt op med kontraster, og efter en maaned i Indien bliver jeg treat af alt den hektisitet. Men jeg nod min rejse der, og det er bestemt et land jeg kan andbefale alle at rejse til, hvis de vil se et andet perspektiv paa hvordan verdenen er sat sammen.
Vi ses i Vietnam >)
- comments