Profile
Blog
Photos
Videos
Det er godt nok leange siden, jeg sidst har faaet taget mig sammen til at skrive her inde. Der har desvearre bare kommet saa meget i vejen, men i steadet for at begynde at forklare hvorfor, vil jeg hellere fortealle lidt om hvad jeg har hygget mig med her i Asien, for der er ikke saa lidt at tage hul paa, og jeg ville helt sikkert kede jer, hvis jeg skulle fortealle det hele.
Jeg er nu i Indien. Jeg er her sammen med Camilla, det er en anden backpacker som jeg modte tilbage i Danmark, og vi aftalte at rejse sammen her. Det gaar rigtig godt og vi hygger os, mens vi ser en masse speande ting her i Indien. Det er som at veare havnet paa en anden planet, her i Indien. Dette skyldes da alt er anderledes. Mit forste mode med Indien var midt om natten da jeg ankom med mit fly fra Shanghai, Kina, hvor jeg blev hentet i i lufthavnen af mit hotel, men paa vejen til hotellet korte vi forbi 1000 vis af hjemlose mennesker der bare laa og sov i kanten af vejen, paatrods af en evig vaagen by med en masse biler, selv klokken 3 om natten. Det var bade meand, kvinder, born ja selv speadborn der laa ude i vejkanten, maks en halv meter fra hvor bilerne korte. Der var jeg allerede helt chorkeret!
Fattigdom maa veare en af de ting, der er umulige ikke at opleve, naar man rejser i et land som Indien. Den er simpelthen over alt. Igaar skulle vi modes med en mand, omkring en time fra hvor vi er i Mumbai, vi valgte at tage et offentligt tog, da det altid er speandende at se hvordan det offentlige transportmidler fungere i forskellige lande. Det var bestemt ikke nogle leakre toge, men de var egentlig okay, sammenlignet til resten af landets standart. Der var ingen vinduer eller dore, og toget vi tog stoppede kun 20 sekunder paa hver station, saa folk hoppede af og paa imens det korte, saa det var utrolig ukontroleret - men saadan er Indien, og det er dets charme. Endvidere er toget delt op i vogne for meand og for kvinder. Kvindernes er den allerforste, saa den gik Camilla og jeg bare ind i, men jeg blev hurtigt smidt ud, da de raabte op, men der var toget allerede begyndt at kore, saa de lod mig veare der, hvis bare jeg lovede at skrifte vogn ved neste station, og det gjorde jeg selvomfolge. Camilla kom med ind i meandenes vogn, dette sagde de ikke saa meget til, der var kun en enkelt gammel mand, der sagde det egentlig ikke var helt okay i landet reglement, men at det ikke gjorde ham noget. Men tilbage til Fattigdommen her i Indein, for paa denne togtur korte vi igennem en masse slum. Det er saa dyb fattigdom at jeg ikke havde forestillet mig at det kunne veare rigtigt. Det var der neasten hele vejen med toget i den time hvor vi sad der i. Da vi saa kom ud af toget vrimlede det med mennesker, vi var helt sikkert et sted, hvor der ikke kom for mange turister da alle kiggede paa os og tiggede og rev i vores toj, men efterhaanden har vi leart at ryste dem af os ret hurtigt.
Vi skulle modes med en mand fra Bollywood. Vi vidste ikke hvad vi kunne forvente os. Bollywood er jo dem der producere flest film i verdenen - selv flere end Hollywood! Han tog os med hen til et studio, hvor de var igang med at skyde en film. Det var alt for vildt. Han havde skrevet musikken til filmen, saa han var med til at se om det foregik som det skulle, og at musikken kom til sin ret. Vi snakkede endvidere med producerne bag filmen og vi saa dem instruere skuespillerne. Det var simpelthen saa syrealistisk, og de tog imod os som var vi en del af det. Herefter tog vi hjem til en af hans venner, hvor vi horte mere af deres musik, og saa deres ting de havde lavet igennem tiden. Det var utrolig fedt, at camilla havde faaet dette paa benene, inden hun var taget afsted.
Maden er utrolig steark her i Indien, saa jeg faar drykket en masse vand imens jeg spiser. Men det er nu stadig urolig leakker. Her er mange vegetarretter, og de drikker ikke rigtig alkohol, pga. deres kultur, men det var jeg nu klar over inden jeg tog afsted, saa det er ikke kommet som saa stort et chork for mig. Endvidere spiser de slet ikke koer her. Det er jo et helligt dyr, og det forste sted jeg var i Mumbai var de bare over det hele. Dee stod midt paa vejem saa biler og motorcykler maatte kore uden om, eller vente til de flyttede sig, og dette er endda det eneste tidspunkt de ikke bruger deres horn hele tiden. Saa jeg maa sige, at hvis man onsker at se den dybeste respekt for noget i Indien, skal man bare kigge paa Inderne naar der er en ko til stede.
Det maa veare det for denne gang. Imorgen skal vi med toget til Jaipur, vi har kobt sovepladser i en vogn med AC, saa jeg haaber der er vinduer i dette tog, og det ikke bare er det de kalder for AC her i Indien.
Naar ja, forresten. Det har vearet utrolig daarligt vejr her i Mumbai, og de havde lovet en cyclon, dette gjorde ta butikker lukkede midt paa dagen, og vores hotel ville ikke have vi gik ud. Det trak utrolig op til om aftenen den anden dag, men saa pludselig stoppede regnen og alle fare var overstaaet. Det var aabenbart medierne der havde bleast det for meget op, Camilla og jeg havde siddet og vulgt med paa CNN, hvilket ellers burde veare okat, men aabenbart ikke. Det havde reget i over 1 1/2 dogn i treak uden en eneste pause. Det var helt vildt, har aldrig i mit liv oplevet saa meget regn, ogsaa isaer i en periode hvor det normalt aldrig regner!
Jeg vil smutte hjem paa mit hotel og i seng, klokken er ved at vare mange her i Inden.
Godnat
- comments