Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 10.01.11 - Taupo
Efter en vild dag i går, kunne man have håbet at vi bare kunne slappe af og sove længe, men det var ikke tilfældet. Vækkeuret ringede kl.05.00 og det er ikke en fejl, det var kl.5 om morgen at vi frivilligt stod op for at komme ud at gå 19,4 km op og ned af bjerge.
Vi blev hentet foran vores Hostel kl.05.40 og som altid kom Casper og Simon løbende i sidste øjeblik fra deres campingplads og nåede lige at komme med bussen. En køretur på omkring 2 timer, hvor stort set hele bussen nappede et par timer mere på øjet og vi var fremme og klar til at starte vores vandring kl.07.40, hvor Caper og Simon havde fået lejet et par vandrestøvler med et par lækre sokker og en rygsæk af den flinke chauffør, som ikke kunne overskue at de skulle gå med plastikposer. Så da alle endelig var klar gik vi af sted. Det var koldt fra morgen, så vi måtte gå os til varmen, men det var nu heller ikke noget problem, da det bare startede med at gå op ad.
Vi blev en gruppe på 6, Casper, Simon, Mette, jeg og de 2 hollandske drenge, hvor de egentlig normalt var 3, men den sidste havde drukket for meget dagen inden, så han var ikke kommet op.
Det startede med et resumé af Ringes Herre, da vi gik i omgivelserne hvor filmene er optaget og med lidt diskussioner, fandt Mette og jeg da ud af pointen i filmene, om der så var 12 eller 13 ringe, det kunne jo sådan set være lige meget. J
Vi tog første pause efter en times tid, da vi lige skulle have lidt i maven, vi havde jo efterhånden været oppe et par timer og ellers fortsatte vi bare og gik kort tid efter forbi 5 km skiltet, så var der kun 14,4 km tilbage, så det var jo ingenting.
Vi hyggede os undervejs, fik taget en masse billeder og holdte tilpas med pauser, men overraskelsen var nok at Casper bare fløj derud af, jeg ved ikke om det var vandrestøvlerne, men han tog klart fører positionen, næsten som et durcel batteri, der bare bliver ved og ved og ved med at gå.
Vi gik og af bjergene, ned igen og på et tidspunkt kom vi til et helt fladt stykke, hvor vi havde bjerge omkring os, lidt lige som en gryde. Vi snakkede om at de fleste af bjergene er gamle vulkaner, så det kunne være lavaen, der havde gjort jorden flad?
Der var kun mulighed for at få vand et sted undervejs og det var med ca. 5 km tilbage, så det skulle man også lige huske at tænke på undervejs, men da vi nåede vandkilden, blev det til en dejlig pause med nyt vand i flaskerne og lidt chokolade at styrke sig på. Det gik nedad det sidste stykke og omkring de 3 km tilbage skulle drengene bare i mål, så de begyndte at løbe det sidste stykke, mens Mette og jeg sammen med 2 andre piger, bare gik og gik, ingen sagde noget, for det føles som uendeligt at nå målet, og vores ben var efterhånden godt smadret efter alt for mange km i benene. Ved 3-tiden nåede vi så målet og skiltet med 19,4 km og var over lykkelige. Drenge sad og ventede på os og vi hoppede på bussen, for der var jo også lige 2 timers kørsel tilbage.
Efter en lur blev vi sat af ved stranden på vej hjem og fik en dejlig vaffelis, så lækkert. Ellers røg vi bare tilbage til Hostel og slappede af, indtil vi fik taget os sammen til at få lavet lidt aftensmad, som bare blev en omgang pastasalat. Som sædvanlig skulle vi lige vente på drenge, som var faldet i søvn, da de var kommet tilbage til deres lille telt, men da de endelig dukkede op, smuttede vi ned i baren for at fejrer dagen med en bytur, hvor en af de andre Kiwi drenge have fødselsdag, så det gik ikke stille for sig og da vi ramte hovedpuden sov vi alt for godt.
- comments