Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 11. april ankom vi til Kuala Lumpur lufthavn og fandt ud af, at vores fly til Phuket var 2 timer forsinket. Lufthavnen i Kuala Lumpur er ekstrem lille med en souvenir shop, en McDonalds og et par caféer som eneste tidsfordriv. Vi endte med at sidde på The Coffee Bean og læse. Egentligt ville vi have købt is på McDonalds, men de tager kun imod kontanter i Malaysia. Vi kom dog afsted og landede i Phuket omkring midnat. Da vi trådte ud af lufthavnen, gik det for alvor op for os, at vi var kommet til Thailand. Vi blev på det nærmeste overfaldet af mennesker, der forsøgte at lokke os med et ordforråd, som begrænsede sig til: cheap, special price for you og taxi taxi. Ikke lige et angreb man kan overskue midt om natten efter at have stået i kø for at få taget en yndigt billede i immigrationen. Heldigvis var der en touristinformation, hvor vi købte en billet til en minibus, der kørte os til vores hostel. Ved Phuket Backpackers, som vores hostel hed, blev vi mødt af en meget ung fyr, der var rigtig dårlig til engelsk og som derfor ringede op til en kvinde, som jeg kunne forklare, at vi havde booket et værelse online. Allerede første nat lærte vi, at man helst skal begrænse sine sætninger og i stedet sige enkelte ord, så man ikke forvirrer de stakkels thailændere. Lidt af en omvæltning i forhold til New Zealand og Australien!
Mandag d. 12. april tog vi en båd ud til Koh Phi Phi Don, hvor vi skulle tilbringe den næste uge. Vi var dryppende våde af sved, da vi ankom til øen. Heldigvis fik vi hjælp i den nærmeste touristinformation, som ringede efter én fra vores hostel Golden Hills Bungalows, der kunne hente vores baggage. Personen, der dukkede op, var en meget spinkel dreng, hvis lår var på størrelse med mine overarme. Ved ankomst til vores hostel, var bookingsystemet gået ned, og for anden gang på to dage, var vores onlinebooking ubrugelig. Vi var dog så heldige, at den eneste betydning dette fik var, at vi blev opgraderede til et rum med aircondition, imod at vi kom igen dagen efter for at skifte værelse. Om eftermiddagen tog vi ned til stranden og nød langt om længe at have badetøj på igen. Vi mødte Louise og Mikkel, som vi havde rejst med i New Zealand, og vi spiste aftensmad sammen med dem og nogle af deres venner hjemme fra Danmark. Bagefter gik vi ned på stranden, hvoor der var ildshow. Hvad Goon er for Australien er Buckets (spande) for Thailand - og hvilken dejlig forandring! To spande med vodka og appelsnjuice kostede kun 450 baht (ca. 90 kr.), for i Thailand kan man sagtens holde Happy Hour hele natten. 2½ spand pr. person er dog lige i overkanten, kan vi fortælle af bitter erfaring. Pludselig udbrød der en vild vandkamp på stranden. Næste dag var thailandsk nytår, som traditionen tro fejres med vandkamp og barberskum! Senere på natten mødte vi også Mie fra Hvalsø og hendes veninde Johanne. Det var super hyggeligt at se nogen hjemmefra igen.
Tirsdag d. 13. april gik jeg til stranden efter at have hentet morgenmad til Amanda og Jeanett, der først kom ned på stranden lidt over et (tømmermænd...). Der var Mie og Johanne også kommet, og senere, da vi gik afsted for at finde et sted at spise frokost, stødte vi ind i Sarah, Stine og Amalie, som jeg gik i klasse med i gymnasiet. Vi spiste alle frokost sammen og aftalte at mødes igen senere på aftenen.
Onsdag d. 14. og tordag d. 15 april kan hurtigt opsumeres: fruitshakes, strand, sved, sol, fodbehandling og udsigtspunkt ved solnedgang.
Fredag d. 16. april stod vi op til et badeværelse uden vand. Om eftermiddagen dagen inden var der slukket for vandet, og selvom en engelsk fyr i receptionen flere gange forsikrede, at det lige straks ville komme tilbage, kom det bare ikke. Vi tog på bådtur med en long tail boat rundt om Phi Phi øerne. Flere steder stoppede vi for at snokle og nu forstod man pludselig, hvorfor folk, der havde været i Thailand først, havde svært ved at blive imponerede over strandene i Australien. På Bamboo Beach blev vi sat af i en time, hvor vi spiste den inkluderede frokost, fried rive vegetables, og badede ved den smukkeste, hvide strand! Turen sluttede på Maya Beach, der er kendt som stedet, hvor filmen The Beach med Leonardo DiCaprio. Desværre var det lavvande og stranden lå i skygge, så det var ikke så imponerende et syn.
Lørdag d. 17. april tog Jeanett og jeg på stranden med vores nyindkøbte baderinge, mens Amanda blev i sengen med diarré. Om aftenen lejede Jeanett og jeg en dvd-afspiller, købte film, pizza, slik, chips og cola med hjem til Amanda, der stadigvæk lå i sengen. Videoaften i Thailand er nu noget særligt.
Søndag d. 18. april blev jeg på vej hjem med morgenmaden angrebet af en abe. Lige pludselig stod den midt på stien og i et snuptag rev den posen med bananer ud af hånden på mig. Jeg nåede dog at stjæle den ene banan tilbage inden jeg løb. Amanda gik til lægen primært for at få noget antibiotika, da hendes sår på benet igen var betændte. Faktisk var vi utroligt heldig, at vi ikke var mere syge end lidt forkølelse, når vi hørte om andre, der lå i sengen i op til en uge med madforgiftning. Jeanett og jeg lejede en kajak og sejlede om til Monkey Beach. Her var der, som navnet antyder, aber, og en af dem var fræk nok til at stjæle vores icetea og drikke resten af den. Ellers morede vi os meget over en flok japanere, der stod i vandkanten iført redningsvest. En enkelt af dem havde vovet sig ud i vand, der gik ham til navlen, og her lå han og pjaskede rundt i et forsøg på at svømme. Om aftenen gik vi rundt og kiggede på alle de boder, der er på Koh Phi Phi, og så oplevede vi regn for første gang i Thailand - en byge på 5 minutter.
/Cecilie
- comments