Profile
Blog
Photos
Videos
¡Hola!
Vi er nået til Incahovedstaden Cusco efter en lettere dramatisk 11timers bustur, som bød på køresyge for Mette og Julie samt et pludseligt og voldsomt nældefeberudbrud hos Ditte. Dette gjorde at vi så os nødsaget til at få toetagersbussen stoppet så vi kunne få fat i vores antihistaminer som vi så smart havde placeret i vores rygsække under bussen. Vi fandt senere ud af at folk troede bussen var stoppet grundet et sammenstød med en anden bus, så ingen bebrejdede os den 40-minutters forsinkelse som vi forårsagede.
Dagene i Cusco har vi brugt på at gå på adskillige markeder og vade rundt i Cuscos flotte antikke gader. Vi har blandt andet set stenen med de 12 kanter, som vidner om Inkaernes evner til at bygge til perfektion med simple midler. Derudover har vi igen udfoldet os kulturelt og været på adskillige gratismuseer, blandt andet et chokolademuseum og et Cocamuseum. Begge med lækre, gratis smagsprøver. Cusco har også budt på ridetur oppe ved nogle gamle ruiner - Mettes første selvstændige ridetur, som hun klarede til UG. Turen ned fra ranchen var en dejlig vandretur trods Cuscos vilde vejr, som denne gang overraskede med kraftig regn og vi kan nu mærke at regntiden er begyndt.
Da Ditte endelig fik en underkøje var hun kun semitilfreds med madrassen, så hun valgte at lege hostelmedarbejder for en dag og byttede simpelthen om på de meget tunge køjesengesmadrasser og kopierede derefter rengøringsdamernes måde at rede senge på, så ingen fattede mistanke. Det skal lige nævnes, at der ikke sov eller kom til at sove nogen i den overkøje, hvor den dårlige madras blev lagt op. På hostellet har de den sødeste sorte kat. Vi har dog nu fundet ud af at grunden til at katten er der, er fordi der er en mus på vores værelse.
Backpackerlivet har gjort os magelige og vi render glædeligt rundt i skiundertøj og lamatrøjer når det bliver koldt hen på aftenen.
Det er dejligt at opholde sig i den samme by i længere tid, for man kommer virkeligt ind i byen og finder de gode, lokale og billige spisesteder. Vi har blandt andet fundet et skønt vegetarisk spisested, hvor vi kan få indhentet en ellers forsømt mængde grøntsager. Diæten her i Peru består oftest af en suppe efterfulgt af en hovedret som kombinerer ris og kartofler samt en mere eller mindre suspekt hjemmebygget drik.
I Cuscos gader sker der altid noget, lige fra optog med handikappede, militære og orkestre til religiøse velsignelser af samtlige gader i byen. Sidstnævnte foregår næsten hver dag, i form af et stort optog bestående af ca. 30 lidende mænd, der svingende bærer en stor tung afbildning af Jesus samt kvinder med intens røgelse og folk der kaster rosenblade og gul konfetti fra terrasser mens de springer lilla balloner. Alt sammen til lyden af et skoleorkester, der gentagende spiller den samme melodi.
Fyrværkeri og kanonslag, der sætter alle bilalamerne igang, er ikke noget peruvianere er blege for at fyre af, hverken tidligt om morgenen eller sent på aftenen - også i hverdagene. Årsagen til dette er stadig ukendt. Her i Cusco har vi ogsaa smagt den lokale øl Cusqueña, som førte til salsa dans med svenskere, chilenerne og argentinere.
Vi har selvfølgelig set Machu Picchu, et af turens helt store højdepunkter, og vi forstår nu, hvorfor det er et af verdens syv vidundere. Turen dertil afslørede Perus differentierede natur. Vi kørte både igennem frodige regnskovsbeklædte bjerge, tæt tåge og snevejr, hvorefter vi vandrede 12 km i frodig regnskov uden guide i regnvejr langs en jernbane til byen Aguas Calientes. Denne gang måtte vi et par gange balancere på togskinner eller vådt træ over brusende floder for at nå vores destination. Her fik vi Perus uorganiserede side at føle, da vi ankom til Aguas Calientes og ikke anede, hvor vi skulle bo eller hvem der var vores guide. Vi fandt nogle italienere som vi kørte i bus med og tænkte vi måske skulle bo samme sted, hvilket ikke var tilfældet, men hotellet prøvede ihærdigt at overbevise os om, at det nu var her vi skulle bo og at de nu skulle være vores guide. Men den rigtige guide havde heldigvis hørt, at vi var der og hentede os. Efter et varmt bad og en kort søvn spiste vi morgenmad kl 04.15.
Guiden spurgte, hvem der ville tage bussen op og hvem der ville vandre - som de eneste rakte vi hånden op til at ville vandre. Guiden kiggede på os og anbefalede at vi tog bussen op. Han ændrede dog hurtigt mening da vi sagde vi havde trekket i Colca kløften. Efter morgenmaden begav vi os afsted mod Machu Picchu på gåben. Det viste sig ikke at være helt så nemt at finde vejen til den sagnomspundne by som vi havde troet. 100 meter fra adgangspunktet til Machu Picchu-stigen for vi vild idet vejen delte sig i to. Her mødte vi en flok peruvianere, som påstod at de kendte vejen. Men den vej de ville gå vidste vi førte tilbage til Aguas Calientes, så vi måtte tage sagen i egen hånd. Julie løb tilbage i et forsøg på at finde en lokal at spørge mens Ditte og Mette desperat forsøgte at få samling på de peruvianske tropper og finde ud af om der overhovedet var nogen, der kendte vejen - de grinte meget af at det var en blondine, der forsøgte at skabe overblikket. I mellemtiden fandt Julie vejen og løb tilbage for at give besked - endelig var vi på rette vej. Vi kunne nu begynde bjergbestigningen op af de mange rustikke stentrapper og det gik stejlt op ad i 50 min - sveden løb af os da vi nåede toppen og solopgangen over bjergene. Øjeblikket var endeligt nået, hvor vi kunne træde ind i Inkariget og vi følte at vi virkelig havde fortjent det. Første syn af Machu Picchu var ubeskriveligt og helt fantastisk. Byen var indhyllet i morgenlyset og med kun få andre turister følte vi os privilegerede i disse vidunderlige omgivelser. Det var både smukt og interessant at gå på opdagelse i Inkariget og høre om Inkaernes bedrifter og evner. Hjemturen var i tog - nok et af de fineste toge vi har været i, med næsten panoramavinduer, som sikrede udsyn til de regnskovsbeklædte bjerge og floder. Til gengæld kulminerede det hele i en 7-timers helvedesbustur over bjergene tilbage til Cusco. Vejen havde kun et spor med skarpe sving, hvor bilen skulle smyg sig rundt om klippesiden og dytte for at sikre der ikke var nogen på vej rundt fra den anden side. Vi kørte ogsaa over broer lavet af træplanker uden hegn, men chaufføren var selvfølgeligt vant til terrænet og sang lystigt med på sangene på hans CD.
Desuden har Julie og Ditte nu prøvet at tygge cocablade, hvilket var en opkvikkende oplevelse med den sidegevinst, at det føltes lidt som om man var blevet bedøvet af tandlægen.
Vi har i Cusco også indkøbt uld i en mængde, der nok ca. svarer til halvanden lama i form af trøjer, halstørklæder og en hue.
I morgen drager vi videre idet vi har købt en 4-dages jungletur til Amazonen, og forlader derfor vores trygge tilværelse i Cusco for at drage mod vildmarken. Her kommer vi nok til at stå ansigt til ansigt med vores fobier for edderkopper, krokodiller og andet kryb. Men vi er i de bedste haender og vi vender staerkt tilbage paa den anden side af junglen.
Knus Ditte, Julie og Mette
- comments
Inge Vejbæk Andersen Hallo Mette, Ditte og Julie.Dette er spændende at følge med i. Helt utroligt at I er midt i dette eventyr. Jeg er lidt urolig for denne jungletur, men regner med at I alle tre kommer tilbage i god behold og ikke bliver spist på vejen! Mange hilsener og tanker fra moster Inge og Julius.
Mette Hej Moster Inge Dejligt at hoere at I foelger med fra Norge :) Vi overlevede heldigvis jungleturen uden at blive spist af en masse myg og andre dyr! Haaber I har det godt. Kaerlig hilsen Mette
Inge Vejbæk Andersen Kære Mette og Julie og Ditte. Vi sender de bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og et fint og spændende nyt år for jer alle tre. Utrolig som de 3 mdr dog er gået hurtigt. Jeg synes ellers det var frygtelig længe du skulle vøre væk! Ha det godt , vi snakkes i 2015. Kærlig hilsen fra moster Inge og Julius