Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Vi har nu brugt godt en uge i Arequipa og omegn. Vi boede på det lækreste hostel med tagterrasse og hængekøjer samt den skønneste udsigt til vulkaner og bjergkæder med sne på. Igen havde vi vundet mht. morgenmaden som her bestod af enten æg eller kæmpepandekager på tagterrassen. Vi startede første aften ud med at tage ud og spise med en stor flok fra vores sovesal (dorm), på trods af at vi var godt trætte efter busturen fra Ica. Anden dag hyggede vi på tagterrassen og vænnede os til at være i tyndere luftlag. Om aftenen tog vi igen ud og spise med et par stykker fra vores sovesal (dorm). Denne gang med Matts og Greg fra Jersey og Clarke fra Canada. Det endte med en øl, der hurtigt eskalerede til dans på baren. Efter at have brugt et par dage med dem vi delte dorm (sovesal) med, udforskede vi byen på egen hånd.. i dagslys.. Her udfoldede vi os kulturelt og gik på museum og så en frossen inkapige, Juanita, som blev ofret til guderne på toppen af vulkanen i Arequipa, samt alt hendes og sin families habengut. Derudover så vi byens to smukke katedraler, hvor blandt andet sorte Jesus var afbilledet for at datidens slaver bedre kunne identificere sig med religionen, katolicisme.
Arequipa er en helt igennem smuk og dejlig by, med høj solskin hele dagen og Arequipa er også byen, hvor vi fandt ud af at ingen af os er kommende ingeniører. I et forsøg på at lave to hængekøjer til tre, fik Ditte og Julie en mindre uoverensstemmelse med deres sammensatte hængekøjer mens Mette mageligt så til. Dette forårsagede en øm balle og en forslået ankel hos Ditte samt en bule i panden og et massivt blåt mærke på knæet for Julie, men vi kom hurtigt ovenpå igen. Fra Arequipa tog vi på en tredages trekkingtur(vandretur) i Colca kløften, som faktisk er verdens anden dybeste kløft, og dobbelt så dyb som Grand Canyon i USA.
Til denne tur havde vi lejet en peruvianer i 3 dage, hvis job var at guide os sikkert igennem kløften. Turen fik umiddelbart en meget turbulent start med lokalbus op igennem Perus smukke bjergomgivelser som dog havde nogle forfærdelige veje med sving og bump hele tiden. Det gjorde det ikke meget bedre at buschaufføren havde valgt at sætte den samme plade på replay og skruet volumen helt op. Da vi endeligt ankom til bjergbyen Cabanaconde, var vi alle i en sølle tilstand på nær vores guide som var i absolut hopla. Frokosten hjalp lidt på tilstanden og så var det ellers bare afsted. Vi startede vores vandring i de smukkeste omgivelser og efter omkring 20 minutters vandring stod vi ved toppen af Colcakløften og begyndte vores vandring ned til byen San Juan de Chucchu, som ligger ved floden i bunden af kløften. Det var en helt utrolig smuk tur nedad, men i den grad også hård. Vi vandrede ca 7 km nedad, med et fald på 1000 meter, og i løbet af vandringen oplevede vi både lyn og torden, regn og høj sol samt en majestætisk condor som med sit enorme vingefang strøg forbi os. Da vi nåede bunden af kløften skulle vi lige lidt op af kanten på den anden side af floden for at nå frem til vores destination. I mellemtiden var det blevet helt mørkt og sidste stykke bestod af klatring op af bjergsiden med brug af både arme og ben, med en tung taske på ryggen og en lommelygte i den ene hånd. Derude midt i ingenting er der den smukkeste stjernehimmel med mindst dobbelt så mange stjerner som i Danmark. Den næste morgen startede med pandekager og derefter afsted på turens mere varierede trek, hvor det både gik ligeud, stejlt op og stejlt ned, og hvor man nogle gange skulle holde tungen lige i munden og gå på line mellem et smalt vandløb og klippeafsatsen for ikke at styrte ned i dybet. Efter denne dags vandring nåede vi frem til den skønneste oase med små hytter og pool. Det var skønt at få en kold dukkert efter flere timers vandring i høj sol. Sidste dag stod vi op kl. 3 om natten for at starte dagens vandring op af klipperne kl. 4. Vores peruvianske guide og os var de eneste i mørket mellem bjergene og stjernehimlen. Så gik det ellers bare op ad mens solen langsomt stod op over bjergene og vi kunne se oasen blive mindre og mindre i bunden af kløften. Turen var vanvittigt hård. Mette havde det lidt som om hun havde besteget Mount Everest og vi var overlykkelige da vi kl. 7.04 atter stod på toppen af kløften.
Første indtryk af vores guide, Marcus, var at han var lidt en karlsmart, med solbriller indenfor, slikhår og alt for meget i hopla kl 7 om morgenen. Vi fandt dog senere ud af at der var en helt speciel grund til hans overdrevne brug af solbriller. Han viste sig nemlig at være super skeløjet på begge øjne. Han var slet ikke nogen karlsmart, men super sød og nede på jorden og den bedste guide man kunne ønske sig. Fx efter vi, i forbindelse med et foredrag om avokadoplanter, havde nævnt at vi elskede avocado, købte han i smug nogle avokadoer til os og overraskede os ved aftensmaden. Vi kom forresten ikke forbi én eneste plante som han ikke kunne knytte et par ord til. Det var en helt vild og skøn tur.
Vi har siden Lima fundet ud af at varmt vand ikke kun var en sjældenhed hos de lokale i Ica men også i resten af Peru og vi har hver formået at få ét varmt bad siden vi forlod Lima d. 4/10. Nu er vi til gengæld gode til at skalere koldt vand fra meget koldt til udholdeligt på grænsen til næsten smålunt.
Vi er nu nået til Cusco og her har vi derfor valgt et hostel med varmt vand døgnet rundt. Vi har allerede oplevet byens gader, set stenen med de 12 hjørner samt Inkariget Macchu Picchu, som vi skriver meget mere om i næste oplæg.
Knus, vi håber I har det godt derhjemme.
- comments
Conny Hej Piger. Skønt at høre fra jer. Fantastisk tur I har været på. Knus Mor/ Conny
Gitta hej I dejlige unge kvinder, skønt endelig at høre nyt fra jer- I er jo super gode til at lave rejsebeskrivelser af det i oplever. Tusind tak for disse. Fortsat rigtig god tur. kærlige hilsner mor/Gitta
Lisa og Esben Tak for endnu en dejlig beskrivelse af jeres meriter. Vi glæder os SÅ meget til at høre mere, når I returnerer DK. Og jo, vi vidste godt, at der ind imellem ville blive lidt kriller i maven på jer, når i skulle vandre rundt; men at balancere rundt på en stejl bjergside og så i mørke.... Ville gerne have en video fra jeres forsøg med hængekøjerne :-D. Kærlig hilsen fra Lisa og Esben.
Faster Grethe Åh hvor spændende. Vi synes, at Samaria kløften på Kreta er hård ved benene, men det er nok ingenting i sammenligning med jeres tur. Jeg skal love for, at I får jer nogle gode oplevelser. Fortsat god tur. Knus