Profile
Blog
Photos
Videos
Studietur i Uganda
Da vi landede i Entebbe, Uganda tirsdag d. 29 januar startede vores studietur. Vi var i alt 22 personer der skulle opleve forskellige dele af Uganda. Vi er 9 praktikanter i Uganda, der var blandt andet pædagog studerende med, to andre lærer og nogle familiemedlemmer.
Jeg vil prøve at beskrive studieturen så godt som muligt og håbe jeg kan huske det hele, for vi oplevede en masse på de 10 dage.
Vi startede med kører til Kampala hvor vi spiste morgenmad og havde mulighed for at hæve ugandiske shillings. Derefter tog vi mod Jinja hvor vi skulle overnatte 2 nætter. Da vi ankom til Jinja tog vi ud på et hotel hvor vi kunne bade ved en pool og lige lande. Vi var ude og sejle i en lille båd på Victoria søen og så hvor Nilen skærer Victoria søen. Vi blev sat af i en lille fisker landsby - nu var vi for alvor landet i Uganda.
Den 2. dag i Jinja skulle vi ud i grupper, for at finde ud af forskellige ting omkring Uganda fx: Hvad gør man hvis man får malaria, hvor meget koster det sende breve til Danmark og hvor langt er der fra Jinja til Ækvator og sådan slags spørgsmål. Ideen var sådan set god nok, men det var styrtende regnvejr så det blev mindre sjovt. Til sidst opgav vores gruppe og gik på restaurant, vi havde da fået svaret på nogle spørgsmål. Det var en konkurrence, så om aftenen gættede vi bare på en masse og vandt da også forskellige præmier - så det var fint nok. Den aften var vi også på bar, vi havde fire indfødte med: Ivan -som er en slags kontakt person for os her i Uganda, Harriet hun er en slags guide hende kan vi kontakte hvis vi fx gerne vil på markedet, her i Kampala en dag eller fx er der en større kirke i Kampala som Karina og jeg har snakket om opleve, der vil vi så kontakte hende og have hende med, Steven som er Chauffør og Samuel som også var chauffør for os - de fire var med os på bar. Det var spædende og opleve "bylivet" de danser jo meget her i Afrika og de kan bare noget særligt med deres hofter, så det var sjovt og se.
Efter Jinja skulle vi tilbage mod Kampala - her kom vores (praktikanternes) første opgave og det var, at vi selv skulle finde fra Jinja til Kampala, det gik og vi endte også i Kampala. Vi var kun i Kampala for en enkel overnatning. Vi var rundt i Kampala by om dagen (det var en dårlig dag, synes jeg) det var bare en kombination af vejret og en af de andre praktikanter fik stjålet sin halskæde. Vi fik vist bus parken, som nok er fyldt med flere hundred busser/taxier - det ser uoverskueligt ud. I Kampala besøgte vi praktikanter også et lægehus for blandt andet og købe malaria piller. Det var godt og få vist alle de ting, det var i hvert fald også en fordel for Karina og jeg som bor ca. 15 kilometer fra Kampala.
Inden vi kørte nord på mod til Hoima, besøgte vi børnehjemmet "Kids of Africa" hvor Karina og jeg skulle bo - vi besøgte alles praktik pladser sammen, så vi fik set hinandens kommende hjem og arbejde.
I Hoima besøgte vi et seminarium, her blev vi budt velkomne med masser af dans og sang. Derefter var der en nogen taler og om fik nævnt nogen gange, at de gerne ville til Danmark og studerer. Der var masser af sang og dans som de viste os. Vi overnattede i Hoima en enkel nat, det var et rigtigt godt hotel.
Jeg ikke sikkert om det denne rækkefølge, men mener det var her omkring, at vi besøgte en landsby hvor vi spiste frokost hos dem. Her blev vi også budt velkomne af musik og dans. De spillede musik på træstubbe og det lød rent faktisk rigtigt godt, her dansede vi lidt - mest de andre. Jeg prøvede mit første stå toilet - åh det ikke lige mig!!
Turen gik derefter mod Masindi hvor to fra vores klasse bor og arbejder nu. Det er ler hytter, uden strøm og net - så det er et primitivt sted. Her overnattede vi også kun en enkel nat - jeg husker jeg nærmest ikke sov den nat, ved ikke præcis hvorfor - men her var vi virkelig kommet ud i det virkelig Afrika/Uganda. Det var spændende at opleve.
Lige i nærheden af hvor vi sov, lå Murchison Falls National Park - der gik turen til. Den første time eller to kørte vi på små grus veje hvor der løb rigtig mange aber rundt. Vi skulle hen til Red Chili hvor vi skulle overnatte. Vi ankom til Red Chili med vores ting og efter frokost skulle vi ud og sejle på Nilen. Det var virkelig en tur jeg havde glædet mig til, at opleve en masse vilde dyr i Afrika har nok altid været en drøm. På sejlturen så vi masser af flodheste, elefanter, krokodiller - og en enkel vandbøffel og et par pumaer (vortesvin). Vi steg af båden og gik omkring en times tid op for se et stort vandfald, det var gå turen værd. Jeg var lidt nervøs for det, om der kunne ligge krokodiller fx eller masser af slanger, men jeg tog chancen og gik med og der ingenting.
Som sagt overnattede vi på Red Chili, tæt på Nilen - og som vores kære lærer havde fortalt hjemmefra var der nogle gange en flodhest eller flere som kom og græssede om aftenen og natten, og ganske rigtigt det var der da også, da vi skulle sove der!! Jeg havde frygtet det så meget hjemmefra!! Jeg var ret bange og lyste flere gange efter mig, da vi skulle ned til hytten og tjekkede vores dør flere gange da vi skulle sove. Heldigvis skete der selvfølgelig ingenting. Der var dog en af dem som vi var afsted med, som havde hørt den om natten, lige op ad hans telt - stå der og græsse!! Jeg er rigtig taknemmelig for, at vi andre skulle bo i hytter og ikke telte. I dag er det selvfølgelig bare en fed oplevelse og sjovt at fortælle, men jeg synes bestemt ikke, at det var sjovt på daværende tidspunkt.
Da vi forlod flodhesten og Red Chili, skulle vi ud på safari tur - vi kørte rundt blandt dyrene omkring 2 - 3 timer. Vi så en masse antilopper - dem var der virkelig mange af, bøfler, elefanter ikke mange - men til sidst en lille flok, giraffer så vi, pumaer (vortesvin) og de små timon'er - ved ikke hvad de dyr hedder. Vi var så heldige, at vi også så to løver det var fedt!! Det var to rigtig spændende dyre dage.
Nu gik turen mod Arua. I Arua bor tre drenge sammen og er i praktik. Vi var ude og se deres arbejde og om aftenen spiste vi hos dem i mørke, så det godt med sin lommelygte. Vi boede i Arua tre dage. Kan ikke huske det præcise tidspunkt, men mener det var her omkring - hvor vi besøgte en landsby, de var virkelige fattige og var forfærdelige imødekommende - altså på den negative og ubehagelige måde. Vi var tre biler fyldt med os hvide danskere, og det at være hvid hernede er generelt specielt, når vi befinder os blandt afrikanerne og ser ud som vi gør, de råber efter os "Musuko" - de ser på mændene som de er konger og har den opfattelse, at alle hvide er rige og kan hjælpe dem med alverdens ting og sager. I denne lille landsby vi ankom til var der nok 100- 150 afrikanere som omringede vores biler, så bilerne næsten ikke kunne kører eller noget som helst og jeg sad faktisk og tænkte, er det okay jeg bliver herinde. Jeg havde ikke rigtig lyst til skulle ud blandt dem. Børnene var møgbeskidte, deres tøj var totalt hullet overalt (noget af tøjet gav ærligtalt ingen mening, at de havde det på) nogen børn spiste flamingo!! Men ud skulle vi.
Vi skulle nemlig se deres træ - ting de havde fin snittet, og ja det var da også flot. Jeg købte kun noget fordi jeg følte mig lidt tvunget til det, eller vores lærer anbefalede vi købte lidt. Vi blev placeret i en rundkreds og så var vi ellers bare OMRINGET og til udstilling - det var lige før jeg fik klaustrofobi. Da vi skulle derfra havde vores chauffør bakkede bilen op til os, men det var stadig svært for os, at få lov til komme hen til bilen. Det var ikke så en behagelig oplevelse, som det kunne have været hvis de havde givet os lidt mere luft. Det en oplevelse, som også beskriver deres kultur, hvordan de reagere når der kommer hvide til deres landsby og hvordan de prøver sælge ting til os for ren overlevelse. I mine øjne var det bare ikke særlig rart og ikke den bedste oplevelse, i den forstand, at jeg ikke rigtig brød mig om, at være der. Omvendt er det også en oplevelse, som hører til - som på en måde den dag i dag er rart, at have oplevet her i Uganda og se den del af Uganda også.
En af dagene vi boede i Arua, skulle vi ud til Koboko - for her bor der to piger som er i praktik. Koboko og oppe nord på i Uganda er befolkningen fattigere end i forhold til Kampala og omegn. Fx når vi fortæller andre kollegaer her på børnehjemmet om Koboko, kommer de ikke altid med den bedste reaktion - fordi der er så fattigt. For vende tilbage til turen mod Koboko, så tog vi ud hvor de to piger skulle bo - så deres kommende arbejde, spiste frokost hos dem og derefter sagde farvel til dem. Derefter blev de tre drenge også afleverede og næste dag var der mig, Karina og de to andre praktikanter tilbage som skulle afleveres på vores hjem næste dag.
Det var en hård og lærerig studietur og jeg ville ikke være foruden den. Vi har lært meget om kulturen, de vilde og farlige dyr i Uganda, hvordan man bedst tager transportmiddel på egen hånd og besøgt lægehus - hvis man skulle være ude for, at havde brug for det. Vi har fået nogen kontakter som vi altid kan kontakte hernede og få gode råd eller hvis vi vil havde en indfødt med på fx marked er det også en mulighed. Vi har set og oplevet forskellige dele af Uganda, det har også givet os et større indblik i selve Uganda. Hvis vi ikke havde haft denne studietur, havde vi måske endt med fået et større kultur chok, end hvad vi kan risikere og få.
- comments
margit andersen hejsa mette dejligt at høre at du får oplevet noget fra en anden verdensdel og fyidt hovedet op med en masse viden !!!! det er jo fantasisk godt skrevet og du burde måske overveje at lave en lille bog om dine oplevelser rundt om i verden . jeg har givet dig 5 stjerner da jeg er af den mening at du er god ja rigtig god til at formulere dig skriftligt ....hæng i min pige du kan hva du vil .......