Profile
Blog
Photos
Videos
Ligenu er der ikke andet end 12 timer, til vi sætter os ind i flyveren i Københavns lufthavn og flyver mod Uganda. Inden min afrejse har jeg gjort mig en masse overvejelser og tanker. Hvad er Uganda egentlig for et land? Jeg har da hørt om det, men alligevel kender jeg ikke meget til det. Hvordan er deres kultur? kan jeg leve under deres kultur så længe? man hører og læser en masse om de forskellige kulturer i verden, men kan man overhovedet danne sig et oprigtigt blik i det, og udtale sig om det, før man selv har oplevet det og set med egne øjne?
Hvordan bliver det at møde en anderledes folkefærd, end dem man er vant til at omgås i Danmark? falder man mon bare til efter et par uger, eller vil det være utrolig svært?
Dette er nogle af de overvejeleser jeg har gået med i tankerne de sidste par måneder. Jeg vil senere i min praktik kunne uddybe mine egne spørgsmål omkring dette.
Jeg har valgt udlandspraktik fordi det har tiltalt mig meget, også at opleve en anden fremgangsmåde inden for det pædagogiske felt.
Et land som Uganda, fremfor et land i Europa tænkte jeg, kunne give mig mere med i rygsækken - i og med at meget af det, vil være en omvæltning i forhold til Danmark og vores fremgangsmåde med brugere/børn.
Jeg vil gerne have nogen udfordringer og forventer jeg også, at få i Uganda. I dagens Danmark skal vi spare, og det rammer også os pædagoger - men nogen gange gør man, det måske værre end det i virkeligheden er? Jo det går udover os, når der ikke er jobs og få - og ja, det giver færre ressourcer på de forskellige institutioner - men handler det så ikke i virligheden nogen gange om, at tackle den situation og handle derfra. Jeg mener, at det til tider godt kan lade sig gøre. I Uganda kan jeg for eksempel opleve skoleklasser med op til 60 børn!!! her kan vi måske diskutere om, der er nok ressourcer, men jeg glæder mig til se med egne øjne, hvordan de arbejder med så mange børn på samme tid.
Jeg regner med at blive udfordret fagligt - ligenu synes jeg det svært sige hvad min faglige udfordring vil være, men man kunne måske forestille sig, at det svært at arbejde ligemeget koncentreret med hvert enkelt barn. Måske vil der heller ikke være ressourcer eller mulighed og penge til, at kunne hjælpe altid. Personligt frygter jeg, at opleve nogen af børnene blive syge og ikke kan hjælpe dem. Jeg vil føle mig så hjælpeløs og det vil sikkert påvirke mig, men lad os nu håbe det ikke sker eller jeg kan tackle situationen.
Dog er det et faktum at jeg i de næste 4 måneder skal leve i deres kultur, deres tilværelse og tilpasse dem.
Jeg har en forventning om at de er meget gæstfrie dernede og de vil tage rigtig godt imod os når vi ankommer. De sætter pris på nogle helt andre ting, end hvad danskerne generelt gør.
Udover en faglig udfordring, vil jeg også støde på udfordringer for mig personligt bl.a. Dette kan være i forbindelse med deres bad og toilet faciliteter - hvordan er disse? alle de mærkelig og store farlige dyr - det kan både blive en spændende oplevelse og også lidt skræmmende måske. Hvordan vil det fungere med madlavningen - tør jeg spise maden, er det forberedt ordentlig osv. Jeg ved det bliver noget helt andet end i Danmark. Generelt bliver alt meget anderledes end i "trygge" Danmark. Men jeg glæder mig og er åben for de kommende kultur omvæltninger jeg skal møde.
En af mine største bekymringer om, at tage til Uganda har været alle de sygdomme man kan få. Jeg har gået fra være klar og glemt lidt de her sygdomme - til så at være fuldstændig i panik - men, ligenu (dagen inden jeg flyver) har jeg det okay og har sagt til mig selv, jeg må beherske mig og lade være med, at tænkte over det. Har også fået alle de vaccinationer jeg skulle have, så det er da ihvertfald også på plads. En anden bekymring har været meget omkring, at vi ikke må gå ud om aftenen - jeg forestiller mig jo det væreste og det nok bare igen typisk mig, og det skal jeg prøve komme væk fra. MEN når det så er sagt, skal jeg heller ikke så meget ud om aftenen, da sengen kalder ca. kl 21, da mig og Karinas arbejdsdag starter kl. 5.30 - 6.00 hverdag!!!!! DET bliver en udfordring for mig og kan vist også tale på Karinas vegne her, da vi virkelig er B-mennesker. Tilsidst har jeg også været og er stadig lidt bange, for alle de store sjove/farlige/mærkelige dyr vi kan møde, selvom jeg ALTID har drømt om rejser til Afrika på safari.
Men når alt dette er sagt, ved jeg jo ikke hvordan det i virkeligheden er - meget af det er mine gæt, ideer og tanker om hvordan jeg tror det hele er.
- comments
Trine Valentin Det lyder så spændende mutte :) Glæder mig til at høre mere om det og læse herinde hvad i oplever :) Et virkelig godt indlæg!