Profile
Blog
Photos
Videos
Næste morgen vågnede vi op til en lækker lørdag (4. dag på Road Trip), hvor der for en gangs skyld var tørvejr, men med regnpytter mange steder, da det havde regnet om natten. Der var allerede tidligt om morgenen blevet ret varmt i vores campervan, selvom klokken kun var 8 om morgenen, så det vidnede om, at det ville blive en ret varm dag! Vi kørte kort tid efter af sted på de slidte landeveje. Da jeg (Nicolaj) havde snakket med Pauls afløser i Driver Reviver-boden, en dame ved navn Anne, havde hun fortalt mig, at der nok ikke ville være nogen problemer med oversvømmede veje, hvis vi kørte en specifik vej. Heldigvis var det også denne vej, vores GPS ville have os til at køre, så der var ikke nogen problemer der. Det begyndte dog hurtigt at regne, ikke bare lidt, men ufatteligt meget. Det tørvejr, som vi var vågnet op til skulle altså ikke vare længe, og det er meget typisk for Australien på denne tid af året. Det ene øjeblik er der dejligt solskin, næste øjeblik styrter det ned! Sådan er det jo, når man nærmer sig det tropiske klima.
Efter et par timers kørsel tog vi et stop ved et offentligt toilet, og her opdagede jeg endnu en rar overraskelse: der var mulighed for at tage bad! Vi havde nemlig nu været af sted i tre dage uden at kunne komme i bad. Jeg behøver vel ikke fortælle, at det resulterer i meget fedtet hår og en vis lugt? Især når der er varmt. Selve baderummet var ret beskidt og fyldt med insekter, og der kom kun koldt vand ud af bruseren. Men det var fuldstændigt lige meget! Vi skulle bare i bad, og det var en helt fantastisk følelse at være nogenlunde ren igen. Det gav lige en ekstra boost, og humøret var da også ekstra højt i bilen, da vi kørte videre. Især fordi den eneste radiostation, som gav et nogenlunde signal, spillede de festligste countrysange om livet i det australske ødeland. Der blev skrålet godt med.
Omkring 400 km senere kom vi til en by, som havde været vores overordnede mål i et stykke tid, nemlig byen Rockhampton. Her holdt vi ind ved et informationscenter, hvor der var et kæmpe skilt, der fortalte os, at vi nu var nord for den tropiske vendekreds. Det skulle blive starten på en meget varm tid, selvom det på det tidspunkt regnede ret meget, og det blev det ved med det meste af dagen.
Hen imod aftenen begyndte det dog at blive tørt, og vi holdt ind ved endnu en Driver Reviver, hvor vi fik os en kop kaffe og en berliner. Der var også frugt, sandwich og kiks, alt sammen gratis. På den måde forsøger de at få så mange som muligt til at holde ind og få et lille hvil i løbet af den lange køretur. Da vi igen var på farten var det ved at blive en smule mørkt, hvilket også betød, at kænguruerne begyndte at komme frem af deres skjul. Derfor sad jeg og kiggede godt efter, om jeg kunne se nogen, mens Mika kørte. Hele 7 styks blev det til, og to af dem var endda i gang med at slåsse på den meget komiske måde, kænguruer gør det på, nemlig ved at bokse mod hinanden med deres alt for små arme, mens står oprejst over for hinanden. Der blev også holdt udkig efter koalaer og wombats, men de var ikke til at få øje på. Vi holdt ind for natten på en rasteplads, og det viste sig, at det var endnu et af de famøse steder, hvor man kunne få gratis kaffe! Sikke et lykketræf. Vi holdt ind noget før denne gang, så det var stadig lyst, og det var egentlig meget rart at kunne sidde og slappe af i dagslys og læse lidt bog osv. Mens jeg sad og læste i min bog i bilen, kom der en anden bil ind på rastepladsen og parkerede lige ved siden af vores van. Det viste sig at være et fransk par, som er på en jordomrejse lige som os, bare lidt længere. Det viste sig, at damen ikke drak vin, og hun var fra Frankrig! Så har man også set det med! Vi brugte det meste af aftenen på at være sammen med dem, udveksle dyrekøbte erfaringer og bare hygge os i et par timer, inden det blev tid til at gå i bil/seng.
- comments