Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag (5. dag på Road Trip) var vi igen på farten, og vi kunne nu virkelig mærke varmen. Efter at have kørt i lidt tid, blev vi enige om, at det nu var tid til at bruge air-conditioneren i bilen, selvom det koster lidt ekstra benzin. Før havde vi bare haft blæseren til at køre på fuldt tryk, men det var altså ikke længere godt nok til at klare varmen. Ellers blev der bare cruiset derudaf! Man får virkelig lang tid til at tænke over alting her i livet, når man kører omkring 800 km hver dag. Det er nok sundt at få lidt tid til at stresse af og ikke lave så meget. Bare sidde i bilen og se landskabet køre forbi, mens det skifter i vegetation. Se de dumme fugle vente til det sidste øjeblik, før de fjerner sig fra vejen. Det er egentlig vildt, så meget vildt dyreliv man støder på, mens man kører her. Men det er i hvert fald rart ikke at lave så meget, for nu har vi alligevel været af sted i lidt over 4 måneder, og vi har lavet noget næsten hele tiden. Der bliver dog også lavet andet end blot at sidde og tænke. Som sagt bliver der skrålet med på sangene fra radioen, og det må siges at være en bred vifte af musikgenrer, der kommer gennem vores højttalere, mens vi bevæger os igennem de mange kilometer australsk landskab. Man skal dog være heldig nogle gange, hvis der overhovedet er noget radiosignal, så vi har lært ikke at være kræsne, når det kommer til musik. Bare der er noget, så er det super, og der bliver rocket med til alt fra vilde rocksange til klassisk musik og country. Det er virkelig noget helt specielt og helt fantastisk at være på roadtrip. Vores yndlingssang er utvivlsomt country-sangen om en japaner ved navn Nakamura, der skal væk. "Sayonara, sayonara! Nakamura!". Sayonara betyder desuden farvel på japansk, men udover det, var sangen på engelsk med god australsk bonde-accent.
Vi tog os lige pludselig et stop ude midt i ingenting, fordi vi var sultne. Vi købte inden turen ind, så vi ville have et godt forråd af madvarer. Derfor kan vi altid bare holde ind, slå festivalstolene ud og nyde en kiks med nutella eller et stykke brød med langtidsholdbar ost. Selvom vi sad midt i ingenting, var områderne omkring vejen alligevel hegnet ind, og der var et skilt med navnet på den bonde, der ejede stedet. De har virkelig nogle kæmpe farme her i Australien, og det er vildt at tænke på, at der er en bonde, der kører helt derud til ingenting for at passe sin grund en gang imellem. Det var dog vidst et godt stykke tid siden, han havde været der sidst, for det var godt og grundigt forsømt, nærmest én stor urskov af ukrudt og små træer.
Næste stop var intet mindre end ét af de mest besøgte og kendte steder på den australske østkyst: Airlie Beach, hvorfra man kan tage ud på de paradisiske Whitsunday Islands. Da vi kom til byen, havde vi kørt med aircon på i et godt stykke tid, så det var lidt af en varmechock at stige ud af bilen til den tropiske varme i Airlie Beach. Der blev svedt et par dråber. Vi tog en færge ud til Daydream Island, og som navnet antyder, så var det et herligt sted. På den ene halvdel af den lille ø var der 4-stjernet resort og spa, og på den anden side var der en mikroby med små boder, hvor man kunne købe alle mulige ting. Vi nøjedes dog med at købe os en is, som kunne køle os lidt af i det stærke solskin. Vejret var nemlig i top. Der var også en pool til fri afbenyttelse, men den ventede vi lidt med at bruge. Først tog vi en "tur" ned til stranden, som dog kun lå
10 meter væk. Derefter gik vi gennem den lille regnskov, som førte os hen til en lille lagune bag resort'et. Her så vi nogle grå rock wallabies (en speciel kænguruart), som sad og græssede. Der var også nogle fugle med vanvittigt lange ben, der tog sig en gåtur i området. Vi ville også lige bade lidt i havet, men vi holdte os kun lige til kanten, for der er nogle livsfarlige gobler, som er overalt i vandet på denne her tid af året, og hvis man bare rør dem det mindste bliver man lammet, falder til bunds og drukner. Hvis der ikke er så dybt, at man kan falde til bunds og drukne, kan man også dø, hvis man ikke får akut behandling. Så det var vidst meget godt, at vi ikke gik for langt ud. I stedet brugte vi meget af dagen i poolen, der lå ca. 10 meter fra stranden, og vi tog os også en slapper i nogle hængekøjer, der var spændt ud mellem nogle palmer på stranden. Det var virkelig et paradis uden lige.
Mens vi badede, kom der en lille slange hen til poolen, og da vi jo er drenge, skulle jo vi straks hen og se den tæt på. Mika rørte også ved dens hale, hvorefter den gav et kæmpe ryk og mavede sig ind i en busk. Da vi om aftenen gik ned til kajen for at tage færgen tilbage til Airlie Beach, var en masse af øens wallabies kommet frem for at græsse, og én af dem havde en lille unge i sin mavepung. Det var virkelig sjovt at se, hvordan den bevægede sig inde i pungen og en gang imellem stak sit lille hoved ud af maven på sin mor.
Bilen havde stået parkeret hele dagen på en parkeringsplads i Airlie Beach, og vi frygtede lidt, at den ville være kogende varm efter at have stået i skarpt solskin i mange timer. Heldigvis var det ikke så galt igen, og vi tog videre til den lille by Bowen lidt nord for Airlie Beach, og her ville vi overnatte, da vi havde hørt, at der var en rasteplads, hvor man bare kunne holde ind og sove i bilen. Da vi kom til stedet, var der dog et skilt, som forbød, at man overnattede i sin bil der. Vi var ikke interesseret i en bøde, så vi fandt os i stedet en campingplads, hvor vi kunne sove i bilen. Det betød også, at vi kunne få strøm i bilen og oplade vores mobiler, computer og andre ting. Især var det vigtigt at få opladet computeren, så vi kunne skrive lidt videre på bloggen her (; Stedet var ret lækkert, og der var bad, så vi kunne få os en tiltrængt bad igen. Vi tog os en gang baked beans, skrev noget blog, og så var det ellers på hovedet i seng. Men der var utroligt varmt! Jeg (Nicolaj) har det problem, at jeg har meget svært ved at falde i søvn, hvis der er meget varmt. Det var varmt, men overkommeligt at være udenfor, men der var fyldt med myg, og i bilen var der simpelthen som i en sauna. Det var derfor kogende varme eller tusinde myg. Jeg valgte myggene, for jeg prøvede at lægge mig til at sove i bilen, men kunne virkelig ikke sove, så jeg satte mig ud til myggene, drak en kold sodavand fra en automat og prøvede at køle lidt af. Myggene havde et festmåltid på min krop, men det var bedre end saunaen. Efter lidt tid prøvede jeg igen at lægge mig til at sove i bilen, men kunne ikke og gentog min nedkølingsproces med en kold sodavand og mange myg. I tredje forsøg lykkedes det endelig at falde i søvn. Altimens havde Mika sovet i et godt stykke tid.
- comments
Mikas mor Dejligt, dejligt at læse jeres blog. Her er alle detaljerne med. SKØNT