I dag d. 31. januar tilbringer vi eftermiddagen på hotellet i Tela, så tiden bliver brugt på at spille kort og skrive blog om de sidste par dages oplevelser. Siden sidst har vi brugt en dag her i Tela på Kajaktræning (det tog cirka 2 timer), så resten af dagen blev brugt i Telamar, hvor vi kunne nyde solen :-) Om aftenen skulle der laves hold til det traditionelle mini triathlon samt laves udklædning/kostumer. Vi blev inddelt i 6 hold (se billederne).

Dagen efter stod vi tidligt op, så vi kunne nå at spise morgenmad inden dagens helt store sportsaktivitet. Vi startede med 3,5 km løb, 3,5 km cykling og sidst roning i en gummibåd rundt om molen i Tela :-) Vinderne blev Team Lime Turtles - holdet med de 2 drenge. Om eftermiddagen var vi alle trætte og godt sure over at et vandrør på hotellet var sprunget så vi ikke kunne komme i bad :-( Om aftenen sad vi på hotellet og drak og hyggede os, og tog senere ned på en lokal bar (Capitan Beach), hvilket var en meget speciel og anderledes oplevelse. Vi var nærmest de eneste på baren trods det var lørdag aften :-) Da baren lå i et farligere kvarter end vores hotel tog vi en taxi derned og hjem. Og mens vi var der blev porten vogtet af en mand med gevær - både betryggende og mindre betryggende på samme tid :-)

I går d. 30. januar var vi ude og besøge en lille lokal strand, La Ensenada Beach, hvor vi kunne bruge tiden på læsning i hængekøjer på stranden, volley på stranden eller fodbold. Vi spiste lokal middagsmad derude (fisk, ris m. bønner og bananchips), hvilket absolut ikke er nogen favorit spise længere (Mathilde). Turen derud og hjem forgik i kajak på åbent hav :-) Det var en god oplevelse og dejligt med en smule motion ovenpå al den mindre sunde mad vi spiser.

I dag skulle vi have været ude og besøge nationalparken Cayos Cochinos, men denne tur er blevet flyttet til senere, da vejrudsigten ikke havde lovet godt vejr. I stedet har vi været ude og besøge en bananplantage. Plantagen har i alt 700 honduranere ansat. De arbejder mellem 8 og 10 timer om dagen og får løn efter hvor mange ordrer fabrikken får fra Europa og USA, som er de to steder plantagen sender bananer til. Vi så alt fra hvordan bananerne vokser på træerne, kommer ind til "fabrikken", bliver spøjtet, skåret af stilken fra banantræet, behandlet, skåret i bundter af 5-10 stk. og hvordan de vælger de dårlige bananer fra, som så bliver solgt i Honduras i stedet for at sender de ud i verden. Vi så hvordan de pakker bananerne i kasser og hvordan de folder kasserne og kører kasserne på europapaller og ind i lastbiler og videre ud i verden. Det var rigtig interessant at opleve hvordan de bananer vi spiser derhjemme bliver behandlet inden de lander hos os i Danmark. Vi fik nogle bananer med hjem - der går cirka 4-5 dage før de er modne, men så skal der også spises bananer i massevis :-)

I aften skal vi bare slappe af inden vi i morgen skal ud og besøge den landsby, hvor vi skal lave frivilligt arbejde i to uger :-) Vi skal også testes i spansk, hvilket bliver yderst spændende. Specielt Nynne er bange for at hun kommer på det dårligste hold sammen med alle os, der ikke har haft spansk i gymnasiet. Nynne selv har haft 3 års spansk i gymnasiet :-) Meeen mon ikke det nok skal gå.

Mange kys og kram fra afslappende og varme Honduras :-)