Profile
Blog
Photos
Videos
Hola chicas y chicos!
Her går det super! Vi oplever en hel masse hele tiden og tiden går rigtig stærkt. Nu vil vi lige prøve at få skrevet hvad der er sket de sidste par dage. På vej til Santa Rosa kørte vi forbi en cigarfabrik. Heldigvis fik vi masker på, for da vi kom ind i det første rum, hvor fyldet til cigarene lå, lugtede det meget kraftigt og ikke særlig godt. De gjorde en masse forskelligt ved bladene for til sidst at rulle dem sammen til mange forskellige former for cigarer. Der var masser af ansatte, som gjorde præcis det samme hele dagen for ikke specielt mange penge.
Dagen efter kørte vi langt ud i bjergene for at komme til "hot springs". En form for naturlig welness ude i skoven. Vandet kom fra varme kilder, og hvor det udsprang var vandet ca. 80 grader. Vandet løb gennem forskellige pools hvor vi kunne sidde og nyde det. Rigtig lækkert!
Der var fodmassage, hvor man ifølge mayaerne skulle gå fra et koldt til et varmt bassin med sten 7 gange. Der var mudder som vi smurte os ind i (billeder følger). Det var en rigtig godt dag, og vi hyggede os meget med det.
Tilbage til Tela...
8 timer i bus hvor vi stoppede ved et vandfald. Meget veltrængt!!
Det var en meget vildere oplevelse end vi havde regnet med. For 200 Limpira kunne vi komme ind under vandfaldet, det gjorde de fleste så.
Vi skulle igennem en pool og under klipper for at komme tæt på vandfaldet. Vi skulle så holde hinanden i hænderne og gå mod vandfaldet. Vandet sprøjtede ned så bikinitoppen var ved at falde af og man ikke kunne se frem på grund ad vand. Det var specielt svært for Mathilde med kontanktlinser ;).
Vi kom ind i en lille grotte hvor man skulle kravle ind, en smule klaustrofobisk.
I det hele taget var der så meget vand og strøm at man skulle konsentrere sig meget for ikke at vælte eller glide. Men alt i alt en Fed oplevelse! Specielt sejt da Marie og Toka sprang fra 10 meter, hvorefter guiden fortæller om en pige som ikke hoppede langt nok og ridsese hele venstre side, derefter var der ikke flere som sprang :)
Det værste ved Honduras er nok deres mad, eller mangel på samme. De går ikke op i sundhed og det er meget svært at gå uden om pommes frites og burgere. De serverer gerne tortillas med bønnemos, ost og æg. Ikke et hit!
Når der så endelig er salat må vi helst ikke spise det, for så får vi bare dårlig mave. Bliv ikke overrasket hvis vi vejer 5-10 kilo mere når vi kommer hjem ;)
Vi håber at i har det super derhjemme!! Vi har det i hvert fald godt her og nyder det i fulde drag!
LIGE nu er drengene hoppet ned på gaden med shampoo for at bade, fordi vores vand på hotellet er i stykker!
Men nok for nu, vi skal ned og have pasta med ost og bacon (!!!)
- comments