Profile
Blog
Photos
Videos
Dinho-bold og en ubehagelig gæst
Lad mig slå det fast med det samme, alt den ros jeg har givet til myggebalsam er hermed trukket tilbage.
Jeg gik ellers en rigtig spændende og interessant uge i møde. Mandag arbejde, hvorefter jeg skulle spille fodbold med den fattigere del af HO. Tirsdag skulle jeg have været i the "theatre" og se på operationer, amputeringer og champions league om aftenen. Onsdag var der nyt arbejde i vente i form af hiv smittede patienter og den ugentlige runde, hvor alle doktorer og oversygeplejersker tilser, hver enkelt patient på hele hospitalet. Om eftermiddagen ville turen så igen gå ud til den spedalske landsby, hvor nye og gamle sår skulle forbindes. Torsdag skulle turen endnu engang gå til en fattig skole. Udover det sædvanlige tjek skulle vi denne gang også lære dem førstehjælp og tjekke, om de havde orme (et af skolens store problemer). Fredag blev det igen tid til en survivor tur, hvor myggebalsam ikke faar for lidt.
Som sagt e rigtig spændende uge fyldt med nye udfordringer. Søndagen var blevet brugt ved poolen, hvor nogle lokale meldte deres tilstedeværelse, og ville have vi skulle lære dem at svømme. En dejlig dag blev tilbragt, hvor vi efter bedste evne lærte unge som gamle kunsten at kunne komme fremad i vandet uden at drukne.
Optimismen fejlede derfor ikke meget, da mandagens arbejde startede. Arbejdet gik fint en ret rolig dag på hospitalet, seneste skud på stammen var dog en patiens, hvis fod var død, og som derfor skulle amputeres dagen efter i the theatre.
Efter arbejdet blev det tid til at gøre klar til den ugentlige fodboldkamp for den (meget) fattige del af HO. Lad mig slå det fast med det samme, at findes der noget sted på jorden, som kan lyse mere op end solen, så er det en flok unge mennesker fra "slummen" i HO, der spiller fodbold. Det var et fantastisk syn at se disse mennesker i alle aldre dukke op med det formål at glemme fattigdommen, i de to timer den interne kamp varede. Banen var en blanding af lidt græs og grus, målene var en sten i hver ende og bolden selvfølgelig af plastik. Men hold da op nogle små dinhoer der rendte rundt på bare tæer og legede.Lynhurtigt blev jeg introduceret som "yevo" (betyder hvid person på ewe), og gjort lidt grin, da jeg rendte rundt i mine "fine løbesko" og ville spille med. Efter den første aflevering og et par på foden var jeg blevet ligeværdig med de "seje drenge", herefter blev jeg kaldt mit navn og holdene blev delt. Med en masse mennesker og uden veste blev det lidt kaotisk at kende forskel på holdende, men det var intet i forhold til selve spillet. Det virkede som om, banen var kropumulig for alle andre end ghanesere på bare tæer. Det her var ikke en halvdårlig græsbane en regnfuld oktoberdag, det her var en udfordring. Udfordringen blev taget op og, hvilken oplevelse. Hvis vi starter med stemningen, var denne i sig selv en øjenåbner. Stemningen var på engang afslappet og dog som gjaldt det VM finalen. Det blev grinet, løbet og kæmpet til sveden drev af dem i store mængder. Alt deres energi blev dedikeret til kampen, og pauser var jeg den eneste som tog, da de andre ikke ville bruge deres dyrebare tid på dette. Detaljer og "småt og smart" fik store bifald med på vejen, og hvis de lavede et voldsomt styrt, var det op igen med det samme. Jeg måtte nærmest tvinge en meget ung ghaneser til ikke at spille mere, da han vred om på foden. Jeg forbandt den så godt, jeg kunne og forbød ham at spille mere. Det forbud holdt godt og vel i 1 minut. Lige så snart jeg vendte ryggen til, storhaltede han rundt på banen og tilbød sig for enhver der havde bolden med som modstander. Efter kampen snakkede jeg med nogle af de ældre drenge (dem som kan engelsk), og drømmen var den samme: at spille en rigtig fodboldkamp, på et rigtigt græstæppe med rigtige fodboldstøvler. Længslen var ikke til at tage fejl af, men på trods af denne blev målet indfriet over alt forventning - fattigdommen var glemt for en stund.
Jeg var fuld af glæde efter kampen, både fordi jeg har savnet fodbold, men også fordi det var en helt anderledes, men ikke desto mindre fantastisk måde at se og spille spillet på. Reglerne er selvfølgelig de samme, men det er så også det eneste. Taktikken, detaljerne, kommunikationen, løbene og kreativiteten var med til at gøre spillet befriende på en helt anderledes måde, som jeg elskede fra første sekund.
Der skulle desværre ikke gå så lang tid, før min livsglæde fik et hak nedad. En uventet gæst havde meldt sin ankomst. Efter kampen begyndte jeg at få en hamrende hovedpine, men skylden blev givet på manglende vand og en lang dag. Senere om aftenen fik jeg også feber, og så var gode råd dyre. Jeg var i tæt kontakt med nogle af de andre frivillige, og de mente, det ville være en god ide at blive tjekket på den lokale klinik. Tirsdag morgen havde jeg det nogenlunde godt igen, men turen gik alligevel mod klinikken for en sikkerheksskyld. Jeg blev mødt af en ældre syngende doktor, som skulle tjekke mit blod for den eneste rigtige store trussel i Afrika - malaria. Kendskabet til sygdommen er så stor så stor, og dog er den så forbandet svær at forbygge nærmere sagt umulig. En blodprøve blev taget, og så skulle testen vises om det var malaria. Blodet løb i en lille bane og alt efter, hvor mange streger der kom i blodet, kunne man se om det var malaria. Jeg sad og så mit blod danne streger. Den første streg blev dannet relativt hurtigt, og langsomt ganske langsomt sås den forbudte streg. Jeg holdt vejret, men der var ikke noget at gøre - Malariaparasitten havde gjort sin entre. Der roeg den bloddonor karriere :s
Det var selvfølgelig ikke så fedt med den uønskede gæst i kroppen, som ville drive en for energi og sætte arbejde og socialt liv på standby de næste par dage. Behandlingen var to indsprøjtninger samme dag, to igen næste dag og så tabletter: 2x3 dage. Jeg havde det relativt godt den dag, det blev konstateret, så dagen blev brugt på at berolige forældre, shoppe lidt på markedet og ellers slappe af så meget som muligt. Om aftenen blev der minsandten også plads til en Champions league kamp. Det tætteste man kommer på Ghana spille, er Chelsea. Samtlige Ghanesere er Chelsea fans (skyldes brugen af afrikanske spillere), det var jo nærmest som at se DK mod Ghana, og stemningen var også derefter.
Min ros er dermed trukket tilbage fra myggesprayen og overdraget til smertestilende.
Onsdag skete der ikke så meget. Ind og få indsprøjtninger og derefter hjem og på hovedet i seng.
jeg fik det bedre i løbet af aftenen, så arbejdet kaldte torsdag. Turen gik til den fattige skole, hvor der skulle undervises og tjekkes for ringorme og orme. VI lærte hurtigt, hvad vi skulle se efter, og en del af børnene havde desværre tilfældene. Vi var godt forberedt, så medicinen blev givet, og det sædvanlige tjek kunne gøres.
Fredag var igen en rolig dag på arbejdet et ubehageligt syn, var dog to mænd, der var kørt galt på motorcykel. Sår helt ind til knoglen og en jamren så ubehagelig at den ene kuldegysning gik gennem kroppen efter den anden, og koldsveden piblede frem. Om grunden var stadig svækkelse efter malaria, eller om det var alt blodet og personernes tilstand ved jeg ikke, men rummet - ja det måtte jeg forlade. Der skulle en ordentlig mundfuld frisk luft og en iskold cola til, før jeg kunne vende tilbage til arbejdet.
I aften står den endelig på rigtig fest. Det er desværre et leaving party for 3 rigtig søde frivillige, men ved disse fester må vi være hjemme senest kl. midnat. Lørdag går turen til Pocahontasfloderne og et abereservat søndag. Jeg vælger at give myggespray en chance til (har ikke noget valg;),hvor den ikke får for lidt!
jeg vender tilbage efter overlevelsesturen og, hvor der ogsaa er meget nyt paa hjemmefronten (Ghana).
Hvis der er enkelte gramatiske fejl eller standarden er dalet, er malaria den perfekte undskyldning, og den har jeg taenkt mig at goere brug af... ;)
- comments
Pernille Hi sis f*** du kommer ud for meget.. ! ville bare sige at jeg tænker på dig, og btw, har fået fb tilbage, så vi kan skakke igen.. Og Og OG, jeg her vigtige nyheder, men kan ikke siges her.. Har du stadigvæk dig gamle nummer ?