Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Det er ved at vaere et stykke tid siden, vi har skrevet sidst, men heldigvis har vi fundet et bibliotek i Agnes Water, hvor vi er nu, hvor vi kan gaa paa nettet.
Efter at have vaeret i Byron Bay tog vi en kort tur forbi Surfers Paradise, som levede op til, hvad vi havde regnet med. Byen i sig selv er ikke en storby men ligner en pga. de rigtig mange hoejhuse. Byen har ogsaa en fantastisk strand, og som byens navn jo indikerer, er der fyldt med surfere. Hele stedet virker lidt Miami-agtigt. Her blev vi kun natten over for derefter at tage til Brisbane, hvor vi endte med at komme midt i paasken, hvilket vi lidt fortroed, da alt var lukket! Byen har ikke saa mange attraktioner og er egentlig bare en storby som saa mange andre, men noget der dog var rigtig sjovt var, at nogle venner hjemmefra landede i Brisbane samme dag. Dette havde vi opdaget paa facebook, og vi aftalte saa at moedes om aftenen, hvor vi tog ud at spise. Til vores fortrydelse forlod vi dog stedet efter at have spist og regnede egentlig med, at vi kunne saette os et andet sted hen for at faa lidt at drikke og snakke videre, men fordi det lige var denne helligdag, kunne man ikke koebe noget at drikke uden ogsaa at koebe et helt maaltid, og vi kunen ikke spise mere! Lidt aergeligt, men vi havde stadig en hyggelig aften. Inden da tog vi en citycat ned langs floden for at opleve lidt af byen paa trods af, at alt var lukket. Som sagt var der ikke saa frygteligt meget at se i Brisbane, saa vi tog ret hurtigt videre op ad kysten til Noosa.
Noosa er en lille, hyggelig by med en rigtig god strand ved siden af en flot nationalpark, som Nina noed godt af mht. loebeture. Naar hun kom hjem igen, svedte Nikolaj mindst lige saa meget som hende, fordi det nu var blevet rigtig varmt i bilen ca. kl. 8 om morgenen! Vi blev i Noosa et par dage, hvorefter vi koerte til Tin Can Bay, som er en meget lille by, hvor vi kun kom pga. en bestemt ting: Her kunne vi fodre vilde delfiner! Hver morgen omkring kl. 7 kommer der en eller flere delfiner ind til bredden, hvor der altid venter en gruppe folk, der kan fodre dem med fisk. For at fodre delfinerne koeber man blot en lille fisk, hvorefter man gaar ned og fodrer dem! Det er dog ikke pga. fiskene, at delfinerne kommer ind, derimod pga. det sociale med de mange folk, som staar i vandet og venter paa dem. Alt dette startede for 50 aar siden, hvor en skadet delfin fik hjaelp af nogle folk i byen, og den begyndte derefter regelmaessigt at komme ind med sin flok hver morgen. Alt dette var en rigtig stor oplevelse for os, fordi vi virkelig fik set delfinerne paa helt taet hold!
Efter Tin Can Bay tog vi til Hervey Bay, hvorfra turen gik ud til Fraser Island, som var et af de steder, vi havde booket en tur ud til. I Hervey Bay boede vi paa det hostel, som ogsaa arangerede turen. Vi havde altsaa her baade en nat foer og efter, vi tog til Fraser Island, hvilket var rigtig rart. Dagen foer vi skulle afsted, havde vi et moede, hvor vi moedte vores guide og gruppe, som vi skulle vaere sammen med i tre dage. Vi blev informeret om, hvordan turen skulle foregaa, og vi fik nogle informationer om, hvordan man koerer i firehjulstraekker i sand, hvilket ikke er saa nemt! Det var dog kun Nikolaj, der kunne koere, da man skal vaere over 21. Gruppen blev fordelt i tre biler, og vi tog herefter til et supermarked, hvor vi samlet koebte ind til de kommende dage og tog saa faergen over til oeen.
Paa Fraser saa vi noget helt fantastisk natur med bl.a. soeer, der var saa rene, at man kunne drikke vandet, kaempe store sandbanker, stenformationer af sandsten i mange farver, flotte udsigtspunkter, regnskov og meget mere. Ikke mindst havde vi det rigtigt hyggeligt med den gruppe, vi var sammen med, og vi laerte hurtigt en masse nye, soede mennesker at kende. Vi sad bl.a. ved baalet om aftenen og gik til stranden for at se paa stjernerne. Om natten sov vi i telt, hvilket var fint - dog levede det ikke helt op til standarden i vores jucy van! Vejret kunne godt have vaeret bedre, og det regnede lidt engang i mellem, men det skifter konstant, og vi havde ogsaa masser af sol.
Vi fulgtes med 5 tyskere fra vores gruppe, til hvor vi er nu, og dem faar vi snakket en masse med. Dog skilles vi i morgen, da de skal til The Whitsunday Islands lidt foer os. Vi er nu i Agnes Water, hvor vi bader en del, fordi det er ved at vaere sidste chance, da der er for mange jellyfish, naar vi kommer laengere nord paa, hvor vandet er varmere.
I den her tid har vi haft en del problemer med vores bil, og vi har hyppigt ringet til Jucy!! Vi har nu fire gange ikke kunne starte bilen - bl.a. saa sent som i morges. To gange har vi faaet hjaelp folk, som har hjulpet os med at starte bilen vha. deres eget batteri. Dog har batteriet ogsaa vaeret saa fladt, at dette ikke var nok, og vi har derfor vaeret noedt til at kalde en mekaniker ud. Da vi igen i dag ikke kunne starte bilen, havde vi faaet nok, og det lykkedes os at faa jucy til at give os et helt nyt batteri. Saa langt om laenge skulle alt vaere i orden igen, og vi har det godt! Vi har i hvert fald laert et nyt ord paa denne tur: Jumpleads.
Vi haaber ogsaa at I alle derhjemme har det godt.
Knus Nina og Nikolaj
- Husk at se de nye billeder :-)
- comments


