Kaere alle derhjemme!

Saa har vi langt om laenge igen mulighed for at skrive et blogindlaeg igen. Vi startede vores rejse ud mod den australske outback med at hente vores bil og tage den foerste nervepirrende koeretur i Sydneys ret saa taette trafik. Det var ret hektisk og kraevede en del koncentration at koere i venstre side! Nina havde paent lagt alt ansvar fra sig og overladt sydney-koerslen til Nikolaj! Det var en fornoejelse, da vi endelig kom ud af Sydney, og vi kunne her slappe liiidt mere af.

Turen gik nu mod Blue Mountains, som er en nationalpark med en masse utroligt smukke bjerge - mest kendt for "The Three Sisters", som er tre, hoeje stenformationer, som staar ved siden af hinanden. Utroligt smukt. Her tog vi ogsaa en svaevebane, hvor vi saa naturen oppefra (dog var det en lidt kort fornoejelse). Vi snakkede her med en, der arbejde paa stedet, og han anbefalede os at besoege nogle grotter, som kaldes The Jenolan Caves. En af disse grotter besoegte vi dagen efter, hvilket var en kaempe oplevelse. Vi var kun fire personer med en guide, som som tog os med rundt i grotten, som var fyldt med krystaller, stallakmitter og stallaktitter. Det var en utrolig stor oplevelse, fordi vi kun fik oplyst smaa dele af grotten ad gangen og dermed virkelig fik fornemmelsen af, hvor moerkt der var dernede og samtidigt blev ved med at se nye, smukke sten og krystaller i forskellige former. I oevrigt var vi rigtig heldige, da hulen hele ugen forinden havde vaeret oversvoemmet.

Derefter var vi faktisk lidt i tvivl om, hvilken rute vi skulle tage ind mod midten af landet netop pga. oversvoemmelserne. Vi var blevet raadet til ikke at koere direkte ind i landet men i stedet folge sydkysten, hvilket ville goere vores tur meget, meget laengere. Vi spurgte dog ogsaa politiet, som sagde at alle de store veje skulle vaere i orden, saa vi tog chancen, for at spare noget tid. Det viste sig da ogsaa at alt vandet havde trukekt sig tilbage fra vejene. Vi koerte saa tre dage og ca. 1500 km gennem landet og endte i byen Port Augusta. I loebet af de tre dage skete der ikke det store, udover at vi fik forbedret vores koerekundskaber. Port Augusta var sidste stop inden outbacken, og vi koerte nu nordpaa mod en lille mineby ved navn Coober Pedy. Coober Pedy er kendt for dens mange opalminer og huse, som ligger under jorden - dvs. en slags huler man bor i. Man har endda hele kirker under jorden. Grunden her til er, at der om sommeren bliver op til 50 grader varmt, og at der under jorden konstant er en temperatur paa 23 grader. Vi fik set en mine, som fungerede i starten af 1900-tallet og fik ogsaa et indblik i, hvordan husene under jorden er. Meget spaendende.

Turen gik nu til Alice Springs, som er den nordligste by, vi ville komme til ude i outbacken. Byen i sig selv var egentlig ikke saa speciel - dog meget hyggelig. Det vi vil huske Alice Springs for vil helt sikkert vaere vores foerste moede med en flok kaenguruer, som vi fik set paa taet hold. Vi har baade film og billeder her fra! Det kraevede dog en del taalmodighed af komme helt taet paa. Efter Alice Springs gik turen mod vores helt store maal med turen til outbacken - nemlig Ayers Rock. Det var et helt fantastisk syn, da vi endelig saa den enorme steen midt ude i ingenting. Den dag fik vi os ogsaa noget af et adrenalinkick, da vi fik os en lille klatretur op ad stenen, hvilket var ret saa meget vildere, end vi havde regnet med! Stenen er utroligt stejl, og man har kun en jernkaede at stoette sig til. Da vi kom ned og fik laest lidt mere om stenen, fandt vi ogsaa ud af, at der faktisk er mere end 35 mennesker, som har mistet livet ved at klatre op ad den... Ved solnedgang fik vi set, hvordan stenen skifter farve og bliver fuldstaendig roed. Utroligt saa stor en forskel det gjorde!

Dagen efter gik turen mod Kata Tjuta, som ligger 50 km fra Ayers Rock. Kata Tjuta er nogle enorme stenformationer, som endda er 200 m hoejere end Ayers Rock. Her gik vi en lang tur imellem stenene, hvilket var ret saa vildt. Derefter skulle vores tur i outbacken sluttes af med at se Kings Canyon, som er nogle store klipper med nogle meget dybe spalter og kloefter. I bunden af disse kloefter gror masser af palmer, og der er masser af vandhuller med helt klart vand, og man kalder dette for Edens Have, fordi det ser saa frodigt og eksotisk ud i forhold til resten af den ellers saa toere outback. Her gik vi endnu en lang tur, og det er naesten svaert at forklare, hvor flot det er uden at kunne vise nogle billeder.

Nu er vi saa 1500 km laengere nede og tilbage i Port Augusta. Turen gaar nu over mod oestkysten, hvor vi skal bruge den sidste tid af vores rejse. Indtil videre har det vaeret en masse store oplevelser i et meget stort land. Vi ser nu ogsaa frem til ikke at skulle koere helt saa store afstande, naar vi kommer over paa oestkysten.

Vi er nu ved at vaere rigtig glade for vores nye hjem - bilen. Her har vi boet, siden vi fik den i Sydney. Vi moeder hele tiden nye mennesker paa vores vej, som er af alle mulige nationaliteter, og vi regner bestemt ikke med at moede faerre ovre paa oestkysten. Det er fedt men ogsaa underligt at moede nye mennesker, fordi man alligevel kort efter skilles igen.

Haaber I alle derhjemme har det rigtig godt.

Vi har igen problemer med at ligge billeder ind. Vi laegger dem ind, saa snart det er muligt!

Hilsen Nina og Nikolaj